Det gælder om at finde den rigtige rytme

 

På skolen i Fjallabyggð kan alle elever deltage i undervisningen, ligemeget om de er fysisk på plads i skoleværelset eller følger med over nettet.

 
Skolen i Fjallabyggð Lára Stefánsdóttir sammen med Tómas Atli Einarsson, lærer i et fag der kaldes Art FabLab.
Foruden at være rektor for Islands yngste videregående skole er Lára Stefánsdóttir en erfaren distanse-lærer over internettet. Så tidligt som i 1990 deltog hun i et kursus på Open University i Storbritanien hvor hun lærte hvordan man underviser over nettet. Derefter var hun med til at starte fjernundervisning på en række videregående skoler og universiteter.

 

– Det gik på mange måder godt, men der var et eller andet der ikke faldt på plads. Jeg syntes at der var for mange der gav op, drop-out raten var langt højere end i de vanlige skoler. Den service som distanseeleverne fik var dårligere end på dagskolen, man oplevede dem som en billig bonus. Men erfaringen viser at fjernundervisning ikke er billigere end dagskolen hvis distanseeleverne få den samme individuelle støtte sem dagskoleelever.

 

Til slut mistede jeg interessen for skolen og havde planer om at omskolere mig til en kunstfotograf. Jeg blev optaget på en skole i Californien hvor jeg tog en mastergrad. Det som jeg blandt andet syntes var interessant på den skole var at de brugte det samme model som jeg havde lært om i England, men folk i Island syntes ikke var godt nok, siger Lára.

 

Alle behøver en arbejdsrytme

 

– Pludselig fandt jeg ud hvad der manglede. En elev der deltager i fjernundervisning behøver en rytme i sin arbejdsdag, ligesom vanlige elever der følger et skoleskema. På Open University blev der understreget at man burde dele undervisningen op i overskuelige perioder, for eksempel en uge ad gangen. Sådan var det i San Francisco. Jeg vidste at hver søndag aften skulle jeg aflevere en opgave og mandag formiddag fik jeg en ny opgave.

"Vi holder den rytme, ligemeget hvad der sker i elevernes liv. Man kan ikke få dispensation fordi man bliver forkølet eller skal en tur til hovedstaden, der findes jo meget fine internetforbindelser i Reykjavík."

Lára Stefánsdóttir
Da vi startede vores skole i Fjallabyggð besluttede vi at organisere alle studier på ugebasis. Det betyder ikke at vi kun har kortvarende opgaver, men deler de større op i uger: den første uge bruger eleven til at indsamle data, uge to bruges til at lave opkast og uge tre til at skrive en rapport færdig, for at nævne et eksempel, siger Lára.

 

Alle elever i samme båd

 
På skolen i Fjallabyggð kan alle elever deltage i undervisningen, ligemeget om de er fysisk på plads i skoleværelset eller følger med over nettet. De sidstnævnte kan stille spørgsmål og bidrage til diskussionen på lige fod med de tilstedeværende. – Vi anvender spejlvendt undervisning, det vil sige at alle forelæsninger og opgaver bliver lagt ud på nettet men timerne bruger vi til at arbejde med opgaver og hjælpe eleverne med dem, siger hun. Elevernes opgaver bliver bedømt og danner grundlag for den endelige karakter, men der findes ingen sluteksamen.

 

– Vi holder den rytme, ligemeget hvad der sker i elevernes liv. Man kan ikke få dispensation fordi man bliver forkølet eller skal en tur til hovedstaden, der findes jo meget fine internetforbindelser i Reykjavík. De eneste undtagelser er hvis eleven indlægges på sygehus eller mister en af sine nærmeste slægtninger. Hvis en opgave udebliver fører det til en lavere karakter, tilføjer Lára.

Erfaringen af disse metoder er den at drop-out raten er den samme på dagskolen som i fjernundervisningen. Den ligger på 4-6% som er meget lavt på islandsk målestok.

programmere.jpg

 

Den digitale provinsskole

 
Selvom lærerforeningens lønaftaler endnu ikke dækker fjernundervisning er der efterhånden vokset frem en del erfarne distanselærere. De kan i praksis arbejde hvor som helst, medmindre de har en rimelig internetforbindelse. Det åbner op for mange nye muligheder for de små skoler i provinsen. Lára fortæller om et projekt der kaldes Fjarmenntaskólinn.is, Distansegymnasiet, hvor 12 små provinsskoler samarbejder om at formidle undervisning i fag hvor eleverne ikke er mange nok på hver enkelt skole.

 

– På den måde er de små skoler i stand til at tilbyde en meget bredere undervisning og det er der en stor gruppe der har benyttet sig af. Mange lærere på de større skoler henviser deres elever til Fjarmenntaskólinn.is og vi får elever fra hele landet, ja, også fra havet da en del fiskere deltager over nettet. Vi får ansøgninger fra drop-outs som vil optage studierne igen, unge der bor i udlandet med deres familier og voksne der ønsker at tage kurser ved siden af deres arbejde, siger en stolt Lára Stefánsdóttir.