Enighed om løft til vejledningen

 

 

Enighed om løft til vejledningen

Man fik en længe savnet ny vejlederuddannelse i Danmark, men ellers dækkede den lovede reform af hele området kun børn og unge, da den blev præsenteret sidste år. Voksenvejledningen må vente flere år endnu på forbedringer.
Mange parter – politikere, arbejdsgivere, lønmodtagere, kommunerne og vejlederne selv – er enige om, at vejledningen skal forbedres. Både danske og internationale undersøgelser peger blandt andet på, at vejledningen i Danmark er fragmentarisk og for tæt bundet til de enkelte institutioner vejlederne ofte repræsenterer, som samtidig er økonomisk afhængige af kursister i butikken.
Der findes vejledere ved hver eneste højskole, erhvervsuddannelse, voksenuddannelsescenter og alle andre voksenuddannelsesinstitutioner. Desuden i Arbejdsformidlingen, kommunerne, arbejdsløshedskasser og kriminalforsorgen blandt andet.
Større professionalisme, større uafhængighed og bedre koordination af vejledningstilbuddene, lød ønskerne, da der blev taget hul på en reform af området i 2002. Arbejdet skulle prioriteres og være færdigt i 2004, sagde politikere.
Men da reformen var klar sidste år, omfattede den alene børn og unge indtil 25 år. Det var ikke lykkedes at nå til enighed om voksenvejledningen. Denne del af reformen har politikerne nu udskudt til efter 2007, hvor en ny stukturreform mere end halverer antallet af kommuner og indfører fem nye landsdelsregioner.

Ny vejlederuddannelse

Om end politikerne får stor kritik for ikke at have løst problemerne i voksenvejledningen, er der også lidt ros at hente. Med ungdomsreformen er der endelig blevet indført en fælles vejlederuddannelse på diplomniveau med mange muligheder for videreuddannelse. Det er et vigtigt skridt mod at gøre vejledning til en egentlig profession fremfor en bibeskæftigelse for typisk undervisere. Desuden er der etableret selvstændige lokale og regionale vejledningscentre, der skal styrke de vejledningsfaglige miljøer og deres uafhængighed i forhold til uddannelsesinstitutionerne.
Kritikpunkterne af ungereformen er, at den fokuserer særligt på ”svage grupper” som målgruppe for vejledningen. Forandringerne på arbejdsmarkedet sker så stærkt i dag, at det er uhyre vigtigt at vejledning er et tilbud for alle. Hvem er desuden ”stærke” eller ”svage” konstant, spørger kritikere. Desuden er der skepsis overfor den stærke ministerielle kontraktstyring af vejledningscentrene. De meget detaljerede krav til aktiviteter og dokumentation kan risikere at sluge for mange ressourcer og spænde ben for en nødvendig udvikling af vejledningsindsatsen.

Länkar:

Text: Karen Brygmann, journalist