Færøerne har fået ny regering

 

 

Valg var den 1. september på Færøerne og den 15. september var ny regering dannet med socialdemokraten Aksel V. Johannesen i spidsen som lagmand. Landsstyret består af fire kvinder og fire mænd. Ny undervisnings- og kulturminister er Rigmor Dam, som også er socialdemokrat.

Regeringssamarbejdet består af de tre partier Socialdemokraterne (Javnaðarflokkurin), Republikanerne (Tjóðveldi) og uafhængighedspartiet  Framsókn. Uddannelse og forskning står højt på regeringens agenda, og om uddannelsespolitikken står der, i koalitionsaftalen, at den skal baseres på livslang læring. Dertil er etablering av voksenuddannelse samt livslang vejledning og validering også kommet med i regeringens prioriterede områder på uddannelsesområdet.