Fjernundervisning til de fjerneste egne

Fjernundervisning er blevet spået en markant plads i den grønlandske skole. Interessen har især kredset om at anvende fjernundervisning for at sikre, at folkeskoleforordningen når ud i alle hjørner af landet.

 
 Isbjerge i horisonten, Ilulissat Isfjord. 90 % af et isbjerg er ikke synligt. I Grønland tror vi på, at uddannelsespotentialet for grønlandske unge er langt større, end det vi ser. Isbjerge i horisonten, Ilulissat Isfjord. 90 % af et isbjerg er ikke synligt. I Grønland tror vi på, at uddannelsespotentialet for grønlandske unge er langt større, end det vi ser. Foto: Christian Bohmann Knudsen

I artiklen ”I Grønland tror vi på, at store ting også kan ske de små steder” blev det beskrevet, at der mangler uddannede lærere i de grønlandske bygder. Det blev ligeledes beskrevet, at efterslæbet på uddannelsesområdet er en stor og kompleks problemstilling, men at det går den rigtige vej. I Grønland er der i hvert fald en stærk tro på, at store ting kan ske de små steder. Det er det nyeste tiltag på uddannelsesområdet et bevis på.

Få steder i verden giver fjernundervisning mere mening end i Grønland

I meget undervisning og uddannelse indgår aktiviteter, hvor betydningen af tid og sted er forandret. De færreste uddannelser eller skoler ville eksempelvis fungere uden omfattende anvendelse af kommunikation over nettet, som kan tilgås på alle tider af døgnet. Vi har vænnet os til, at formidling og tilegnelse af viden defineres af permanent adgang og ikke længere er begrænset af tid og sted.

Enorme afstande. Skoler, der er placeret på så fjerne og afsides egne, at selv grønlændere har svært ved at udpege lokaliteten på et kort. Et stolt folk, hvor selvforvaltning fylder særligt meget. Eller sagt med andre ord; det er få steder i verden, hvor fjernundervisning giver mere mening end i Grønland.

Netop selvforvaltning melder sig som et relevant læringsmål i de fleste uddannelsessystemer. Ikke mindst i grundskolen, hvor strukturerne for arbejdsmoral og arbejdsliv grundlægges sammen med kompetencerne til at indgå i berigende livslang læring. I Grønland er fjernundervisning dog endnu ikke blevet en integreret del af skolesystemet. Dette til trods for, at fjernundervisning i mange år er blevet spået en markant plads i den grønlandske skole.

Der er således en lang tradition for at tænke fjernundervisning med, når der arbejdes med at udvikle uddannelser og skoleundervisning i Grønland. Allerede efter radioens indførsel i Grønland i 1958, var der overvejelser hos den danske grønlandsminister, Mikael Gams, om at etablere en grønlandsk skoleradio. Det skulle være ”et redskab til at afhjælpe lærermanglen i landet”, som også dengang var et problem. Muligheden blev dog ikke realiseret. Gennem de seneste tyve år har der været stadigt flere forsøg med implementering af fjernundervisning i den grønlandske skole. Forsøgene har haft varierende omfang: fra centralt styrede nationale indsatser til lokale initiativer med en lille gruppe skoleelever.

Den geografiske adskillelse af underviser og lærende rummer store potentialer

Fjernundervisning er et relevant og didaktisk værktøj for den grønlandske skole – også med tanke på manglen af uddannede lærere. Derfor vil Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands største kommune, forsøge at komme problemet med lærermangel og et lavt uddannelsesniveau blandt eleverne til livs. Det skal ske med et nyt værktøj fra uddannelsesområdets værktøjskasse: fjernundervisning med inddragelse af virksomheder.

– I det kommende skoleår vil vi gennemføre et pilotprojekt med fjernundervisning i matematik og engelsk. Hvis fjernundervisningen viser sig at være en succes, vil vi kunne udbrede det til flere fag og flere bygder, udtaler formand for udvalget Børn og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq, Juaaka Lyberth og fortsætter:

– De sidste tre år af deres folkeskole tager vores bygdeelever på en byskole, enten i Tasiilaq eller i Nuuk, hvor de bor på elevhjem. Vi arbejder på at udvikle elevhjemmene, så de sammen med skolerne er med til at hæve elevernes faglige niveau og er med til at gøre dem klar til en ungdomsuddannelse. Derudover modtager eleverne undervisning i personlig udvikling og får uddannelsesvejledning. Undervejs i forløbet vil eleverne deltage i en studierejse til Danmark, hvor de vil besøge uddannelsesinstitutioner og lærepladser, udtaler Juaaka Lyberth.

Der er ingen tvivl om, at den geografiske adskillelse af underviser og lærende rummer store potentialer. Det er samtidig Kommuneqarfik Sermersooqs håb, at fjernundervisningen kan rammesætte elevernes deltagelse, så de motiveres til at tage et ansvar for aktiviteterne og udvikler selvstændighed og samarbejdsevne.

Med de store afstande i landet, manglen på uddannede lærere og den særlige og beundringsværdige stolthed, som præger det grønlandske folk, så indkapsler fjernundervisning mange af de grønlandske dyder: selvforvaltning, fagligt fokus og konstruktivt samarbejde.

- Læs også artiklen ”Et stort land, en lille befolkning og et meget spredt bosætningsmønster – er der plads til det hele?