Fjernundervisningens betydning for det gode samfund

 

Nordiske erfaringer med internet og kommunikationsteknologi i fjernundervisning var på programmet, da NVLs Distansnetværk i mai afholdt et seminar i Torshavn på Færøerne. DialogWeb var med, og vi talte med medlemmer i NVL-netværket Distans, der arbejder med adgang til fjernundervisning i Norden.

 
Torhild Slåtto er norsk repræsentant i Distansnetværket, der mødtes på Færøerne i maj. Foto: Kristianna Winther Poulsen

 Der er en verden til forskel på de første brevkurser, der for mange mennesker var den eneste mulighed for at dygtiggøre sig, og nutidens fjernundervisning, hvor teknologien har muliggjort adgang til uddannelse for så godt som alle beboer i Norden. 

Stor betydning for kundskabsniveauet

Torhild Slåtto er Norges repræsentant i Distansnetværket. I hele sit arbejdsliv har hun beskæftiget sig med undervisning og uddannelse, og hun arbejder nu som direktør i organisationen Fleksibel utdanning Norge.

Som Torhild måske lidt i spøg fremførte, var Paulus med sine breve i Det Nye Testamente blandt de første, der praktiserede fjernundervisning. Men med eller uden Paulus har fjernundervisning haft vældig stor betydning for det generelle kundskabsniveau i Norge. For 50 til 100 år siden var offentlige uddannelsestilbud ikke særlig veludbygget, og derfor var fjernundervisning for mange den eneste mulighed for at uddanne sig. Uden denne mulighed havde det generelle uddannelsesniveau i det norske samfund ikke været så godt, som det er i dag.

Fra brevkurser til internet

Historisk set har private aktører tilbudt fjernundervisning, og de første kurser var i økonomi og bogholderi. Derefter udviklede kurserne sig, og det blev muligt at tage kurser i landbrugsøkonomi og i andre emner indenfor landbrug, og i dag kan man vælge næsten hvad som helst, hvor som helst.

– Dette er en god mulighed for mange mennesker, der aldrig fik en uddannelse. Formelle uddannelsespapirer er i dag nødvendige for at få adgang til arbejdsmarkedet, og selv om offentlige traditionelle uddannelsestilbud er ganske gode, er fjernuddannelser fortsat nødvendige, fortæller Torhild. 

Fine slutresultater

 – Ifølge en norsk undersøgelse om læring blandt netstuderende og andre studerende er der ikke nogen problemer i forhold til slutresultatet. Det viser sig, at netstuderende ikke har dårligere resultater, snarere tværtimod, da de mennesker, der uddanner sig over nettet, kan være ekstra motiverede. Og i forhold til de traditionelle studerende er netstuderende ofte ældre og har mere erfaring, hvilket også kan være positivt i forhold til den samlede indsats,’ forklarer Torhild.

Hun påpeger også betydningen af tilstrækkelige ressourcer til læring samt adgang til undervisere og vejledere, for så giver fjernundervisning på ingen måde en dårligere kvalitet.

– Lærerne skal naturligvis have fuld kompetence i de fag, de underviser i, og for de studerende er fleksibiliteten i fjernuddannelse en fordel, da mange i dag ønsker fleksibilitet. Men al uddannelse kræver disciplin, og man må selv sørge for at finde den nødvendige tid, påpeger Torhild Slåtto.                                        

Fleksibilitet er nøgleordet

Taru Kekkonen er Finlands repræsentant i Distansnetværket. Hun har arbejdet med fjernundervisning og IT i over tyve år, og i dag er hun undervisningsleder i Omnia, en læringsinstitution med over 50.000 indskrevne elever og studerende. Omnia er et kommunalt samarbejde i Espoo-regionen i Finland, hvor der fokuseres på læring og uddannelse i bred forstand, med voksenlæring, livslang læring og professionsuddannelser på programmet.

distansTaru.jpg  
Taru Kekkonen er finsk repræsentant i NVL-netværket Distans.

Taru understreger fleksibilitetens betydning for fjernundervisning.

– Der er altid en årsag til, at voksne mennesker har brug for fleksible tilbud om kurser og uddannelse. De bor i udlandet, de er hjemme med små børn, de har problemer med helbredet, de er droppet ud og ønsker sidenhen at fortsætte med uddannelsen. Fjernundervisning gør det muligt at starte et fag når som helst, og de kan selv bestemme farten. De kan også vælge imellem at studere alene eller at være en del af en gruppe, hvis de hellere ønsker det, fortæller Taru. 

Slip kontrollen

Pædagogikken skal nødvendigvis komme i første række, og derefter kommer de teknologiske redskaber, understreger Taru.

– Læring er læring, og processen sker mellem de mennesker, der deltager. Så må man finde den kommunikationskanal, der gør det muligt for de deltagende at være med i læringen. Teknologien gør uddannelse mulig og tilgængelig, men den er et redskab, og ikke målet i sig selv. Vi undervisere har tit et ønske om at kontrollere tingene, men det er også vigtigt, at vi tør give slip. Læring online handler om tillid, og min erfaring fortæller, at det er det værd, siger Taru Kekkonen.

Bør tages alvorligt

Deirdre Hansen repræsenterer Færøerne i Distans-netværket. Hun er ansat som studievejleder på Fjarnám i Klaksvík, hvor hun vejleder folk om mulighederne ved fjernuddannelser. Deirdre mener ikke, at man fra offentlig side gør nok ud af mulighederne i fjernundervisning.

distans-Deirdre.jpg
Deirdre Hansen havde en præsentation på NVL-seminar i Torshavn. Deirdre Hansen er færøsk repræsentant i NVL-netværket Distans.

– Man bør koordinere området og tage det mere alvorligt på politisk plan. Der er så mange gode eksempler på de muligheder, der ligger i fjernuddannelser, og vi har alle disse muligheder, men de bruges ikke nok, siger Deirdre.

Livslang læring og fjernuddannelse

Selv havde Deirdre arbejdet som folkeskolelærer i over 20 år, da hun besluttede sig for at tage en universitetsuddannelse. På det tidspunkt fandtes der ingen voksenvejledning, og hun fik ingen merit overført, så hun startede forfra og tog en femårig master.

– For mig var det fint, og jeg lærte en masse, men for samfundet er det en unødvendigt lang og dyr proces, siger Deirdre, der også efterlyser muligheden for validering, voksenuddannelse og livslang læring. 

– Voksenuddannelse hænger sammen med fjernuddannelse, og vi har brug for et organiseret tilbud på dette område. Så vi er mange, der venter utålmodigt. I et øsamfund som det færøske kan fjernundervisning øge de faglige udbud, uddannelser, fagligt samarbejde og udvikling af arbejdsmarkedet, forklarer Deirdre Hansen. 

Fremtidens behov

Livslang læring og adgang til arbejdsmarkedet er centralt i de nordiske velfærdssamfund, hvis grundlag er, at folk arbejder. Men kravene for at få adgang til arbejdsmarkedet er høje, både i forhold til kompetencer og til omstilling, og en god og organiseret adgang til fjernuddannelser er en nødvendig del af fremtidens behov for både arbejdstagere og arbejdsgivere.  

Få mere viden 

Læs mere om læringscentret Omnia (finsk og engelsk).

Læs mere om Fleksibel utdanning Norge (norsk og engelsk).  

Læs mere om Fjarnám på Facebook (færøsk).

Se videon og presentationer fra seminariet (engelsk) 

 

Denne artikel er oversat til islandsk. Læs den her