Forskning i folkeoplysning kortlagt i Norden

 

Med etableringen af databasen ’Nordic database of researchers in folkbildning’ er forskning i folkeoplysning for første gang blevet identificeret på tværs af Norden. Foruden at skabe overblik over forskere i feltet, giver databasen mulighed for at identificere forskningens blinde vinkler, siger Jonas Lysgaard, partner på projektet og lektor ved DPU.

 
Stine Hohwü-Christensen, udviklingskonsulent i DFS, med rapporten bag databasen i hånden. I den kan du blandt andet blive klogere på metoden bag kortlægningen samt proces og resultater.

I begyndelsen af september 2019 blev den første nordiske database over forskere i folkeoplysning lanceret. Et værktøj, der kan blive et væsentligt redskab for garvede såvel som nye forskere på området, siger Jonas Lysgaard, som både forsker i folkeoplysning, er lektor ved DPU og partner på database-projektet.

– For det første giver databasen et overblik over de forskere og den forskning, der er knyttet til feltet. For det andet giver databasen en unik mulighed for at vurdere, hvor vores blinde pletter er, steder vi endnu ikke har udforsket, og ikke mindst hvor de skaldede pletter er, altså der hvor vi har forsket løs og slidt hårene tynde, forklarer han. 

Forud for etableringen af databasen har fire organisationer i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland identificeret og kortlagt forskningsartikler og forskere, der inden for perioden 1998-2018 har arbejdet med folkeoplysning i den ene eller anden forstand. Resultatet er, at databasen i dag indeholder 170 aktive forskere, der er gjort søgbare efter emne, institut og land. 

Overblikket har manglet

At databasen således er nordisk, er helt unikt, påpeger Jonas Lysgaard. 

– Folkeoplysning er et skandinavisk begreb og fænomen, og det er afgørende, at vi som forskere har adgang til kollegaer i vores nabolande. Det virker utroligt, men det er forbavsende let at gå op og ned ad kollegaer, der arbejder med interessante perspektiver af relevans for ens eget felt, uden at man nogensinde opdager det.

Faktisk var der mange af de kortlagte forskere, der ikke engang selv var klar over, at deres arbejde havde relevans i et folkeoplysningsperspektiv, fortæller Stine Hohwü-Christensen, udviklingskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd, der er dansk partnerorganisation på projektet. 

– Når man taler uddannelse, er feltet i sig selv rigtig bredt. Derfor er der mange forskere, der har elementer af folkeoplysning i deres forskning, men som ikke selv har tænkt det sådan, forklarer hun og peger samtidig på, at hun alligevel var overrasket over, hvor meget forskning, der faktisk var at finde i Danmark.

– Vi mener jo selv, at vi med folkeoplysningen har rigtigt meget at bidrage med i forhold til uddannelsessektoren generelt, og vi vil gerne fylde mere på den politiske dagsorden. Derfor kan det hjælpe, at databasen viser, at der faktisk er mange, som forsker i feltet, påpeger hun.

Svagt forskningsfelt

Hvor Sverige har Mimer, et svensk program der har nationalt ansvar for at støtte og synliggøre folkeoplysningsforskning, har hverken Danmark, Norge eller Finland noget tilsvarende. Og selv om Danmark har en lang tradition for netop højskoler og folkeoplysning, er det ikke et område, der fylder særskilt meget i forskningen, siger Jonas Lysgaard, som peger på svag finansiering og koordinering som begrundelse.

– Det betyder, at det er svært at opbygge stærke forskningsmiljøer, der kan udvikle fondsansøgninger, sikre nye Ph.d.-stipendier indenfor feltet og ultimativt sikre feltets overlevelse. Mangel på finansiering og koordinering svækker ethvert forskningsfelt.

Klima som nyt tema

Generelt har Danmark været dygtige til at afdække de historiske perspektiver på folkeoplysningen, evaluering af specifikke projekter samt løbende beskrivelser af antal deltagere i kurser og aktiviteter. Men Jonas Lysgaard savner flere perspektiver på, hvordan folkeoplysningen også byder ind i forhold til mange af de aktuelle samfundsudfordringer, der påvirker os alle. Særligt dem, der rækker langt ud over, hvad der kan håndteres igennem det formelle uddannelsessystem.

– Klimaproblematikker og bæredygtig udvikling er på alles læber, og noget der i den grad efterspørges bred interaktion med. Der er talløse tiltag indenfor folkeoplysningsområdet, der fokuserer på disse udfordringer, og der burde forskningen være mere udviklet og skarp.

Håbet fra både Jonas Lysgaard og Stine Hohwü-Christensen er derfor også, at databasen kan være med til at samle feltet og vise nye veje for fremtidens forskning på området. Et arbejde, der dog allerede er godt på vej, fastslår Stine Hohwü-Christensen.

– Projektarbejdet har allerede bidraget til, at vi som organisation har fået et godt netværk blandt forskere generelt og til Jonas (Lysgaard, red.) i særdeleshed. Et næste step kunne være at etablere et netværk blandt nogle af forskerne eller lave en ’blindspot’ analyse af databasens indhold. Det må tiden vise, og det vil selvfølgelig kræve noget mere funding. Lige nu er vi bare superstolte og glade for at være nået i mål, og at så mange forskere har sagt aktivt ja til at være en del af databasen.”

Om den nye database

“Nordic database of researchers in folkbildning” indeholder forskere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland, som i perioden 1998-2018 har forsket i folkeoplysning og folkeoplysende aktiviteter. Den er tilgængelig for alle, og der er flere søgemuligheder indbygget.

Den er et resultat af et fællesnordisk projekt, hvor DFS var koordinator. Derudover deltog det svenske folkeoplysningsprogram Mimer ved Linköping Universitet, Studieförbunden, Sverige, Voksenopplæringsforbundet, Norge, Bildningsalliancen, Finland, DPU, Danmark, Åbo Akademi, Finland og Det Norske Videnskabs og Teknologi Universitet. Find databasen her. 

Kilde: dfs.dk