Fra ordblind og ufaglært til topkarakterer på smedeuddannelsen

 

Bjørn Pedersens datter formåede noget, ingen lærere havde haft succes med før – at motivere ham til at opsøge hjælp for sin ordblindhed. DialogWeb tog en snak med den 34-årige smedelærling forud for konferencen om Grundlæggende Færdigheder i Stockholm for at blive klogere på, hvordan man motiverer en læsesvag til at uddanne sig.

 
Bjørn Veng Pedersen

Allerede fra de første skoleår vidste Bjørn Pedersen, at han var ordblind. Dengang var der bare ikke ret meget viden om ordblindhed, så ofte blev han betegnet som ’dum’. En følelse, der fulgte ham gennem mange år, og som gjorde, at han indtil for halvandet år siden ikke troede på, at han faktisk kunne gennemføre en uddannelse.

– Jeg følte mig altid ringere og dårligere, end de andre, og jeg så ned på mig selv. 85 procent af tiden i klassen, er der læsning i det, og når du ikke kan følge med, begynder du at føle dig dum. Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen, for hvem gider være sammen med en, der ikke kan følge med? Det er ligesom i fodbold, hvor den dårligste bliver valgt til sidst i frikvarteret, siger han i dag om de svære minder fra folkeskolen.

Resultatet blev, at han gik ud af 8. klasse uden en afgangseksamen.

Datter gav ham motivation

I stedet begyndte han på efterskole. Her fik han styr på sit selvværd, men ikke sin ordblindhed. Siden tiden på efterskolen levede han med en hverdag, hvor selv de mest simple sætninger blev til kryptiske beskeder, og hvor han konstant var nødt til at række ud til fremmede mennesker for at klare hverdagen.

– Jeg har haft selvværd til at gå hen og spørge om hjælp, derfor har jeg også kunnet klare mig i hverdagen. Det er der mange, der ikke tør som ordblinde. Men jeg har anerkendt det for mig selv i en tidlig alder og levet med det, siger han.

Lige ind til den dag for halvandet år siden, hvor hans datter begyndte at bede ham om at læse godnathistorier.

– Det var svært og jeg var ked af, at jeg ikke kunne læse for hende. Jeg har aldrig haft mod til at opsøge hjælp før, men min datter gav mig motivationen, fortæller Bjørn Pedersen. 

Tre måder at læse på

På daværende tidspunkt arbejdede han som ufaglært lagermedarbejder i messebranchen og havde ikke åbnet en lærebog i 16 år. Han opsøgte FO Aarhus, som straks testede hans læseniveau. Det viste sig, at hans læsekompetencer svarede til en elev i 1. klasse. Herefter fik han tilbudt en mentor og undervisning i struktur og hjælpemidler for ordblinde.

– Efter to-tre måneder havde jeg fået så meget overskud, at jeg også kunne begynde at lære noget. Mentorforløbet hjalp mig meget til at indse, at jeg faktisk kunne komme videre og få en uddannelse. Det skridt havde jeg aldrig haft modet til at tage før, men det fik jeg der, fortæller Bjørn.

Valget faldt på smedeuddannelsen, som var en gammel barnedrøm. Men for at blive optaget, krævede det, at han havde dansk- og matematikkundskaber på 10. klasseniveau. Kalenderen sagde oktober, og med studiestart i august gav det ham et halvt år til at få styr på kompetencerne.

– Med den nye struktur, jeg havde lært, lykkedes det. Jeg lærte, at der var tre måder at læse på – med øjnene, med fingrene og med ørene. Det betød, at jeg kunne læse alt, så længe det bare var digitaliseret. Om så jeg skulle scanne hele bogen, kunne det lade sig gøre. Det var ret essentielt, for det betød, at jeg kunne få viden ind i hovedet uden at læse på traditionel vis.

Hav fokus på selvværd

Efter 16 år som ufaglært har Bjørn Pedersen i dag de hjælpemidler og den struktur, der skal til for at kunne klare en uddannelse. Han har fået engelsk og fysik på skoleskemaet, får topkarakterer til eksamenerne og er i gang med sin drømmeuddannelse.

Det er ikke svært for ham at pege på, hvor nøglen til succes ligger. Tror man, det handler om kommunens eller arbejdsgivernes tilbud om at sende borgere eller medarbejdere på læsekurser, bør man tro om igen. Det er alt sammen fint nok, siger han, men det begynder et helt andet sted.

– Det handler om, at den ordblinde skal have hjælp til at tro på sig selv. Mange ordblinde har ikke et særligt højt selvværd, og det er afgørende at vide med sig selv, at man er god nok. Det er dér, det starter, og det er en forudsætning for, at læsekurser betalt af arbejdsgivere eller kommunen bliver en succes. Jeg tror på mig selv i dag, og jeg ved jeg kan tage en uddannelse uden at skulle ligge og skrabe bunden. Jeg skal bare arbejde på en anden måde.

FAKTA

Danske resultater fra PIAAC 2013
– 16,1 pct. af voksne danskere har mindre gode læse- og skrivefærdigheder. Det svarer til 583.000 personer. Internationalt placerer Danmark sig således klart under OECD-gennemsnittet.
– 14,6 pct. af voksne danskere har mindre gode regnefærdigheder. Det svarer til 531.000 personer. Internationalt ligger det danske gennemsnit klart højere end den gennemsnitlige score for de andre deltagende lande.

Kilde: Undervisningsministeriet

Det svenske formandsskab for Nordisk Ministerråd arrangerer et PIAAC ekspertseminar i Stockholm d. 21. november. Læs mere her.

Se mere om NVLs netværk Grundlæggende færdigheder.