Grønland er parat til flere turister

 

Hvis alt går efter planen, får Grønland flere internationale lufthavne i september 2022. Den turistattraktive by Ilulissat og hovedstaden Nuuk får landingsbaner på 2200, mens Qaqortoq får landingsbaner på 1500 meter. Spørgsmålet er, om borgerne er klar til at modtage flere turister.

 
Illustrationen viser den kommende lufthavn i Nuuk. Foto: Kalaallit Airports A/S

Grønland har fået nye landstingsmedlemmer (Inatsisartut, red.) og ministre (Naalakkersuisut, red.) i april 2018. Selvom det i 2015 blev besluttet, at der skal bygges tre nye lufthavne, er der nu opstået forvirring om, hvilke byer der skal have nye lufthavne og hvilke banelænger landingsbanerne skal have.

Der er ingen tvivl om, at der vil komme flere turister til Grønland, hvis de nye landsvalgte politikere beslutter sig for at bygge internationale lufthavne.

Klar til flere turister

Men er borgerne klar til at modtage flere turister, og har Grønland nok uddannede og rigtige kompetencer til at varetage flere turister?                                         

Liise Egede Hegelund, som er erfaren selvstændig indenfor turisme, er ikke bekymret for dette. Hegelund har 30 års erfaring indenfor turisme i Grønland og ejer vandrehjemmet "Inuk Hostels", med et konferencelokale samt café. Hun har oplevet udviklingen i landet set i lyset af det grønlandske folks kompetencer.

  0billede 3.jpg
Illustration viser den kommende lufthavn i Qaqortoq. Foto: Kalaallit Airports A/S      

– Flere unge følger med udviklingen, og derfor er der mange flere, som både kan tale og skrive på engelsk sammenlignet med, hvordan det var for 30 år siden. Det er jo meget vigtigt at kunne tale engelsk, hvis man skal kommunikere med turister. Se bare på folkeskolen, der starter engelsk undervisning helt fra 1. klasse, så jeg er ikke så bekymret, når du spørger om det, forklarer Liisi Egede Hegelund, men understreger:

–  Hvis vi skal have flere af de lokale unge til at beskæftige sig mere med turisme, så skal vi bane vej til flere muligheder, så der er nok arbejdskraft.

0liisi 4.jpg  
Liisi Egede Hegelund har beskæftiget sig med turisme i over 30 år. Foto: Privat.                                                  

Uddannelsesmulighederne er der

I Grønland er der flere uddannelsesmuligheder. Hvis man vil beskæftige sig med turisme, er der tre forskellige uddannelser: Adventure Guide, Arktisk turistguide eller service økonom i Sydgrønland, Qaqortoq.

Sidste år var der otte ud af 24, der blev færdige som Arktisk Adventure Guide, og selvom det er få, i forhold til hvor mange der startede på uddannelsen, er uddannelseschef i Campus Kujalleq, Rie Oldenburg, tilfreds. 

– Vi er tilfredse med, hvor mange der bliver færdige indenfor turismeuddannelsen, hvis vi kigger på gennemførelsesprocenten på 33 og 45 procent, siger Rie Oldenburg, og tilføjer:

– Vi vil dog få brug for flere uddannede, hvis vi får nye lufthavne. Der kommer helt sikkert nye jobmuligheder til den tid, så jeg tror, at der vil være flere, der søger ind på vores uddannelser, siger uddannelseschef, Rie Oldenburg.

Fra politisk side er der planer om, at forhøje antallet af færdiguddannede i Grønland.  

– Vi må stoppe og kigge på, hvor langt vi er nået og tage den derfra. Vi lever i et land med et lavt befolkningstal. Jeg synes derfor, at det er bedst at fokusere på, hvor mange uddannede folk vi har fremfor at fokusere på, hvor mange der stopper deres uddannelser, siger Naalakkersuisoq for uddannelser (minister, red,) Vivian Motzfeldt.

0vivian 5.jpg  
Den nye minister for uddannelser, Vivian Motzfeldt. Foto: Privat.                                                  

– Vi skal begynde at have mere samarbejde med vores nabolande, og ikke kun kigge på hvordan man gør i Danmark, siger Naalakkersuisoq for uddannelser og afslutter:

– Det er ikke noget nyt, at Grønland får gæster fra udlandet. Det kan vi også se på vores historie. Der kommer altid andre kulturer og besøger vores land, og jeg synes derfor, at vi sagtens kan modtage flere turister, forklarer ministeren, Vivian Motzfeldt.