Han viser vejen til den bæredygtige digitalisering

Efter Corona er ledelserne på skolerne nu klart mere ”modne” til at tale didaktik i de digitale læringsforløb, lyder det fra seniorkonsulent i Edura, Kristian Stagis. Han åbner med sin både erfaringsmæssige, digitale og ledelsesmæssige baggrund dørene og hjælper med at få digitaliseringsdrømmene til at understøtte læringen på den bæredygtige måde.

 
 Konsulent Kristian Stagis fra Edura arbejder med at gøre digitale læreforløb bæredygtige. Konsulent Kristian Stagis fra Edura arbejder med at gøre digitale læreforløb bæredygtige.

Hvad har vi lært om digitalisering under corona-undervisningen, og hvordan skal vi bringe det videre?

Det overvejer mange uddannelsesinstitutioner lige nu. De har måske i årevis haft en digital strategi på et stykke papir gemt væk i en skuffe, men pludselig fik Corona sat en helt anden læringsdagsorden. Nu er lærerne bedre klædt på digitalt, og ledelserne har fået et andet fokus på digitaliseringen.

- Helt overordnet ved ledelserne nu, at det at digitalisere et forløb er et stærkt supplement til den traditionelle måde at lære på. Men det har for mange været som at starte forfra. Uden tavlen, klasserummet og eleverne foran sig. Og ledelserne er blevet mere modne til at forstå, at digitalisering skal tænkes ind på præcis samme måde, som når man tænker helt nye uddannelser eller læringsforløb, siger seniorkonsulent Kristian Stagis og forklarer, at bevidstheden dermed vokser om, at det er nødvendigt med en struktur og en strategi, der kan understøtte udviklingen og håndteringen af de digitale læringsforløb.

VEJEN til den bæredygtige digitale læring

 

Digitalisering er en fælles opgave. Det er et nyt læringsmiljø med andre didaktikker og et andet set up, der kræver nogle andre kompetencer hos underviserne og en reel støtte og opbakning fra organisationens side. Derfor skal man have en form for mål eller strategi, så digitaliseringen er forankret i hele skolen og organisationen.

Det vil typisk indebære, at man nedsætter en styregruppe, som beslutter, hvilke projekter, der skal sættes i gang, Både ledelse og praktikere skal sidde med, så der er nogle, der ved noget om tingene, og nogle, der kan skaffe midler og rum til digitalisering.

De skal også lave politikkerne for it og læring – det vil sige rammerne for håndteringen af digitaliseringen: Hvilken platform skal man bruge til hvad? Hvordan strukturerer man kompetenceudviklingen? Og hvordan giver man bedst den hjælp og support, der skal til?

Det er vigtigt for skolen at forholde sig til, om man skal udveksle læringsforløb med andre. For så skal man forholde sig til et fælles format og en fælles struktur på forløbet, så det kan indgå i andre systemer.

Når denne ”organisationsmodenhed” er på plads, er det nemmere at gå i gang, men også at få succes med digitalisering.

Når de digitale læringsforløb skal udvikles, skal man:

* Finde ud af, hvad man vil opnå med at digitalisere forløb: Et mere fleksibelt udbud? At nå ud til flere? Eller at få flere kursister ind online?

* Vælge de kurser ud, man vil starte med. Tag gerne kurser, hvor der både er aktivitet og teori. Og begyndt gerne et sted, hvor nogle synes, det er en god idé – dvs. en gruppe kursister, der umiddelbart er digitale. Det gør det lettere at teste dem af.

* Skabe et fuldstændigt overblik over læringsforløbet. Evt. ved at bryde fx et tema ned i en introduktion fra læreren, en diskussion, en opgave, en elev-produktion m.m. Undervejs er det en god idé at udfylde en drejebog helt ned til: Hvad gør du for eksempel i den her situation, og hvordan gør du det rent didaktisk? Det er her, det begynder at blive kritisk, for man kan reelt have tre forskellige situationer, som måske skal digitaliseres på tre forskellige måder. Derfor er det vigtigt at få fuldstændig styr på, hvad det egentlig er, man vil her.

Det er først her, selve digitaliseringen kommer ind i billedet. For jo længere tid, I kan lade læringen, de faglige mål og kvaliteten være det vigtigste, jo mere bliver det på undervisningens og ikke digitaliseringens præmisser.

Andre overvejelser:

* Hvis der skal være animationer med eller lignende, er prioriteringselementet meget vigtigt: Animationer kan i nogle tilfælde få prisen til at stige voldsomt. Så prioriter, hvad der skal prøves af eller bruges, så pengene ikke bliver brugt, før forløbet er færdigt.

* Bliv afklaret om niveauet. Ledelsen kan have et billede af et slutmål om en TV2-agtig produktion, hvor det reelt ender med en produktion med et håndholdt kamera og med lyd fra en mobil… Produktionen kan selvfølgelig foregå i klasselokalet med eget kamera. Men ved at fokusere på rigtige lysforhold og investere i et godt kamera, kan man ofte gå fra ”Godt nok til et professionelt niveau”.

* Vær altid klar til at justere. Forvent, at et forløb skal retænkes, når det møder virkeligheden, og at man aldrig bliver færdig med det – fuldstændig som ved fysisk undervisning.

* Og tag det i bidder og små skridt – så er man nået rigtig langt.

Kristian Stagis, seniorkonsulent i Edura

- Vi er på ingen måde i mål endnu, men når vi taler med ledelserne derude, siger de, at ”Vi er nu her, hvor vi rent praktisk og organisatorisk er ved at være godt med i forhold til at starte en mere målrettet digital rejse. Så hvordan gør vi det, så det understøtter de gode og dygtige lærere, der allerede er i gang”.

Kristian Stagis arbejder i konsulentfirmaet Edura by CompanYoung, der hjælper skolerne i både processen med at få lavet en strategi på området, men også helt praktisk med at få den ført ud i livet. Selv har han 20 års ledelsesmæssig og udviklings- samt digital erfaring fra forskellige dele af uddannelsessektoren, og derfor taler han ”flere sprog”, når han er ude for at vise, hvordan digitale læringsforløb kan skabes på den bæredygtige måde. Edura kalder det helt bevidst ikke for ”Digitaliseringsstrategier”, men ”Strategier for digital understøttelse af læring”, understreger han:

- For digitaliseringen må ikke foregå for digitaliseringens skyld. Og det kan godt ske, hvis man ser digitaliseringen som en selvstændig indsats. Man skal have en strategi for god læring, og det skal digitaliseringen understøtte, siger han.

- Læs også artiklen ”Fjernundervisning: Hvad vi kan lære om at lære af coronaen” 

Det bæredygtige

Når Kristian Stagis kalder disse læringsforløb for bæredygtige, skyldes det blandt andet, at det er lærerne selv, der får redskaberne og kompetencerne til at udvikle digitale læringsforløb. Organisationerne har sjældent råd til udelukkende at få eksterne eksperter som fotografer, videografer og konsulenter til at stå for digitaliseringen oveni de sædvanlige årsværk:

- Og vi vil gerne hjælpe lærerne til selv at kaste sig ud i digitaliseringen, siger Kristian Stagis og forklarer, at kompetenceudvikling og vidensoverførsel indgår i stort set alle vores digitaliseringsprojekter. Man efterlader for eksempel typisk en portefølje med metodehåndbog og skabeloner til de læringsforløb, som bliver produceret, mens konsulenterne er der. Så kan lærerne støtte sig til dem, når de selv skal i gang.

Også læringsforløbet er bygget op på en bæredygtig måde. Blandt andet ved at bestå af en række mindre læringselementer, der løbende kan skiftes ud eller bruges i forskellige sammenhænge. For eksempel kan en video, der omhandler den nyeste teknologi, forholdsvis hurtigt bliver forældet.

- Læs også artiklen ”Bæredygtig uddannelse rykker – men mest i de andre nordiske lande"

Nu sker der videndeling

Hos lærerne oplever han dog den samme store bekymring, som de hele tiden har haft, og som stadig ligger under overfladen hos mange: Hvis jeg digitaliserer min undervisning, er der så brug for mig?

- Men vi oplever faktisk det modsatte, når først forløbet er digitaliseret, og der er kommet et produkt ud af det: Så bliver det brugt langt mere end hidtil og også i andre kontekster – særligt, når vi taler voksenuddannelse, siger Kristian Stagis. Hans firma har for eksempel lavet digitale læringsforløb til de korte arbejdsmarkedsuddannelser i AMU-systemet, og her viser det sig, at de også bliver brugt i stor stil i erhvervsuddannelserne. Både i undervisningen og til brug for repetition. Elementer af uddannelserne er de samme, og derfor kan både elever eller voksenkursister bruge dem begge steder.

- Pludselig kan de digitale læringselementer bruges i så mange nye kontekster, at lærerne ikke selv har haft fantasi til at forestille sig. Så jo mere genanvendelige, man skaber et forløb, jo bedre er det, siger han:

- Vi har vi talt videndeling i 100 år – det har bare aldrig rigtig været udbredt på det praktiske plan. Men nu kommer det faktisk til at virke i praksis. Særligt, hvis det materiale, der bliver produceret, er på et niveau, hvor lærerne er stolte af det. De synes, at det virker godt og ser så godt ud, at de er villige til at dele det. Dermed kommer vidensdelingen automatisk.

Det er dog ikke kun på de erhvervsrettede uddannelser og AMU, at Edura hjælper med bæredygtige digitale læringsforløb. Der er også blevet arbejdet med FGU-sektoren i forhold til at konvertere grundfag til længere digitale læringsforløb med både synkron og asynkron læring.

Hvad virker bedst hos jer?

Kristian Stagis begynder først meget sent i udviklingsforløbet at tale om digitalisering. Erfaringen er, at det er en af måderne at få faglærerne med og til at synes, det er lidt sjovt. For der er til tider lidt modstand – både i forhold til at tænke digitalt, men også for eksempel til at skulle optages på video. Derfor starter Kristian Stagis altid med at tale sig ind i den faglighed og den viden, lærerne har om didaktik og pædagogik på deres område.

- Det er jo det, de står på. Så jeg siger ikke, hvordan det skal være, men ”Hvad gør I – og hvad virker bedst hos jer”?

  

Det er vigtigt at tænke målgruppen ind i et digitalt læringsforløb: Hvis man for eksempel har et ønske om at bruge gamification, spørger vi hvorfor. Hvis det handler om at skabe mere dynamik i undervisningen for de 18-19-årige med et konkurrenceelement, giver det mening. Men det gør det ikke, hvis man vil have det på et truckkursus for 15 kursister mellem 50-60 år. Kristian Stagis

- Vi har simpelthen ikke vores fokus på at digitalisere så meget som muligt, for vi er ikke sælgere af udstyr eller teknologier. Men vi tager fat i det, der bedst giver mening at digitalisere for underviserne og skolen. Og når vi begynder at bevæge os fra det faglige og ind på digitaliseringen, oplever vi undervejs, at lærerne tager den digitale didaktik til sig. Og så begynder idéerne at komme.

Man kan ikke alt

Den erkendelse, som organisationerne også er kommet frem til, er, at det ikke behøver at være alle, der skal være topfotografer eller videografer på skolen. Man kan hyre en professionel videograf i få dage eller uddanne enkelte personer eller en supportgruppe, som kan hjælpe den enkelte lærer med et forløb.

- Så behøver man ikke være dygtig til at fotografere, samtidig med, at man er en god biologilærer. For man kan ikke alt, og det heller ikke alting, man interesserer sig for. Så det gør utroligt meget for samarbejdet, at man har nogle, der synes, det er hammerfedt at lave en god optagelse eller sammensætte forløb på en eller anden platform på den lækre måde.

Kristian Stagis er ikke i tvivl om, at der altid vil være brug for den fysiske undervisning også. Det digitale vil nok især få en rolle i forhold til asynkrone læringsforløb eller flipped learning. For der er masser af ”tankpasserviden”, som elever eller kursister lige så vel kan se på en video derhjemme:

- På den måde kan man bruge tiden og energien i undervisningen på det ”rigtige - dét, som eleverne bøvler med. Det gør det lettere at differentiere, mener han. Og så er det blevet meget tydeligt under coronaen, at mange elever faktisk lærer bedre, når de har mulighed for fordybelse uden forstyrrelser.

- Læs også artiklen ”Er de selvvalgte læringsforløb fremtiden?

Han viser vejen til den bæredygtige digitalisering

Farligheden er ”demonteret”

Underviserne får også hjælp med selve processen. For eksempel til at nedbryde et forløb i de enkelte læringselementer. Skal de for eksempel undervise i service på biler, kan temaet være service på bremsesystemer og læringselementerne er udskiftning af bremseklodser, tjek af bremseskiver og afprøvning med mere. Denne nedbrydning giver det nødvendige overblik over, om og i givet fald hvilke elementer, man kan digitalisere.

Når lærerne og konsulenten fra Edura har defineret og lavet drejebogen, får lærerne helt lavpraktisk hjælp til optagelser og eventuelle animationer og det at sætte dem ind i læringsforløb, som kan bruges på deres platforme.

Dér, hvor vi står lige nu, er dér, hvor farligheden ved det digitale er blevet ”demonteret”, mener Kristian Stagis. Lærerne har generelt fået nogle stærke digitale kompetencer, og derfor tror han, at de fleste undervisere om nogle år automatisk vil tænke de digitale værktøjer ind i deres læring og læringsforløb: Når man tilrettelægger et forløb, vil man helt naturligt tænke, om noget af det skal være online? Om der er noget, der kan bruges asynkront? Og hvad det digitale – måske – kan være med til at understøtte før, under og efter en undervisning i det hele taget.

- Der er lang vej endnu, men i dag behøver man ikke være programmeringsnørd for at bruge de digitale værktøjer. Det bliver nemmere og nemmere at lave og dele med andre, siger han.

Risikerer vi ikke, at den million danskere, der ikke har digitale færdigheder, hægtes endnu mere af, hvis mere af undervisningen bliver digital?

- En af vores pointer, som vi bruger meget tid på, er at gøre det enkelt og simpelt at tilgå. Vi lægger vægt på, at den, der har tilvalgt sig det her digitale kursus, skal have det så nemt, at han eller hun bare skal trykke på en knap og ikke forholde sig til andet end at lære. Hvis man gør det så enkelt, tror jeg, det vil være med til at ”knække koden” generelt. Det skal gøres så nemt, at man ikke skal bruge energi på ”klasserummet”, det tekniske – man skal bare bruge energi på at lære.

- Og hvis man tager det udgangspunkt, at brugeren er på ”Facebook-niveau”, vil det jo ændre brugen radikalt. Det skal man tage seriøst, når man taler voksen- og efteruddannelse, siger Kristian Stagis.

- Læs også artiklen ”Bliver coronaen det digitale tigerspring?