22/09/2022

Danmark

Motivation, Lige muligheder

11 min.

Hun skal omsætte et paradigmeskifte i praksis

I projektet ”På vej til faglært” skal projektleder Janni Glæsel uddanne de ansatte i ni nordsjællandske jobcentre i at spotte, hvem der har brug for grundlæggende almene kompetencer for at få mere varige jobs. Det har været en stor opgave, men nu begynder der at ske noget.

Hun skal omsætte et paradigmeskifte i praksis

Janni Glæsel

Lige efter sommerferien fornemmede man de store udfordringer hos projektleder Janni Glæsel, når hun skulle forklare, hvordan det gik med ”På vej til Faglært”-projektet. Det blev sat i gang under Corona-nedlukningen, så kom der sommerferie, beskæftigelsen steg voldsomt, så alt i alt virkede det op ad bakke at få projektet løbet i gang.

Også fordi det i sig selv var en stor opgave at skulle omsætte et paradigmeskifte i jobcentrene i praksis. Et skifte, der er gået fra Hurtigst muligt i job til Vejen til varige job går ofte over grundlæggende almen uddannelse.

– Udfordringen er, at man i jobcentrene i flere år har haft fokus på de faglige og erhvervsrettede kompetencer og måske misset, at det er de almene, grundlæggende kompetencer, der er selve forudsætningen for dem, siger Janni Glæsel.

Så i hendes projekt var ”målgruppen” jobkonsulenterne på de ni jobcentre i Nordsjællands Rekrutteringsservice, der har fået penge til projektet af STAR i Beskæftigelsesministeriet. Det er de ansatte i jobcentrene, der skal hjælpe de ledige videre på rette vej. Og altså dem, der skal finde de borgere, hvis vej går via den almene voksenuddannelse. Og også dem, der skal klædes på med viden om uddannelsesmulighederne på området.

– Men det er et paradigmeskifte, og det er vores opgave at understøtte jobkonsulenterne i at motivere de mange kortuddannede i at få styrket deres grundlæggende almene kompetencer for på sigt at komme i varig beskæftigelse. Man tænker ikke altid på dette behov, når man selv er veluddannet, tilføjer hun og peger på, at de virksomheder, der fx får sat noget ordblindeundervisning i værk, ofte selv har en chef, der er ordblind eller kender nogen, der er:

– Det vil sige én, der forstår, hvor vigtigt det er.

Uddannelsesambassadørerne

En helt ny evaluering fra Beskæftigelsesministeriets styrelse STAR viser, at Uddannelsesambassadører også er vejen frem til et uddannelsesløft af de almene kompetencer for kortuddannede.

21 kommuner har deltaget i 19 lokale projekter med Uddannelsesambassadører, og resultaterne har været entydigt positive. Blandt andet viser det sig, at antallet af uddannelsesløft og voksenlærlingeforløb er øget i indsatsperioden med hhv. 84 pct. og 53 pct. for de deltagende kommuner. Til sammenligning er stigningen i kommuner, der ikke har deltaget i projektet, hhv. 34 pct. og 36 pct.

Størstedelen af projekterne er lykkes med at etablere samarbejde med uddannelsesinstitutioner om realkompetencevurderinger (RKV), og samarbejdsaftaler mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner har været en styrke for samarbejdet.

Projektet er sat i gang for at styrke jobcentrenes implementering af uddannelsesløft og voksenlærlingeordningen. Kernen i indsatsmodellen er, at jobcentrets uddannelsesambassadør udbreder kendskabet til og brugen af uddannelsesløft og voksenlærlingeordningen og styrker samarbejdet med relevante uddannelsesinstitutioner og a-kasser.

Hvorfor skal man kunne læse for at køre truck?

Janni Glæsel, der er Læse-, skrive- og regneambassadør, har selv en baggrund fra flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet den almene voksenuddannelse på VUC. Derfra kender hun alt til problemerne med at oplyse og motivere de kortuddannede til uddannelse. I projektet er det derfor Jannis opgave at understøtte jobcentrene med viden om, hvor stort behovet for almene grundlæggende kompetencer er hos mange danskere.

– Der er rigtig mange, der bliver overraskede, når jeg præsenterer tallene fra PIAAC-undersøgelsen for dem, siger hun, men fortæller, at man nu i jobcentrene har fokus på, om ledige kan læse og skrive – eller er ordblinde.

– De ansatte har været vant til at tænke, hvorfor det skulle være nødvendigt at kunne læse for at køre truck? som hun siger.

20 procent hænger i bremsen

Derfor arbejder Janni Glæsel på at beskrive branche for branche, hvilke grundlæggende almene kompetencer, der er nødvendige inden for de enkelte områder, til jobkonsulenterne: Hvis man for eksempel skal arbejde i bygge- og anlægsbranchen, skal man kunne læse arbejdstegninger, leverandørlister, udregne materialebehov og lignende, og derfor har man behov for FVU-dansk og -matematik.

– Da jeg tog min uddannelse for 100 år siden, var det en kort, videregående uddannelse – i dag er det en bacheloruddannelse. Og i dag bliver flere og flere ufaglærte jobs til jobs, som kræver at man er faglært. Så alle steder i samfundet er uddannelsesniveauet højnet, og vi skal kunne mere for at hænge fast, siger hun og tilføjer, at det skal kombineres med PIAAC- undersøgelsen der viser, at der cirka er 20 procent, ”der hænger i bremsen” – og det tal er nok ikke mindre tal, når vi taler om de ledige:

– Så vi har en udfordring. Og det arbejder vi systematisk på at understøtte jobcentrene med viden og konkrete værktøjer til. Jeg nævner også, at hver tiende skoleelev stadig kommer ud af folkeskolen uden kompetencer svarende til en 9. klasse. Det er simpelthen et megaproblem – og vi kalder os et vidensamfund, siger hun.

Det handler også om jeres borgere

Det andet område, som Janni Glæsel har arbejdet på i projektet, er at træne jobkonsulenterne i at spotte, hvem af de ledige borgere, der kan have gavn af et FVU-kursus. De ansatte har ofte svært ved at komme i tanke om nogen, men nu kan de skele til hendes liste over, hvem de skal have for øje. Fx dem, der ikke har en 9. klasse, dem, der ikke har en faglært uddannelse, og dem, der ofte kommer ud og ind på jobcentret. Det kan også være dem, der skal skifte branche og måske har en rusten 9. eller 10. klasse og i det hele taget dem, ”der har brug for at få spidset blyanten, føle at de kan og får et selvværd, selv om det er mange år siden, de har gået i skole”, siger hun.

– Motivation er jo en del af jobcentrenes ansattes hverdag – de skal motivere borgere til at tage et job, som de måske ikke synes, er det fedeste. Alligevel kan det være en udfordring at motivere borgere til at uddanne sig, siger Janni Glæsel.

Hun er dog langt mere positiv nu, hvor dønningerne efter Corona og sommerferien har lagt sig. Der er nemlig ved at komme skred i hendes projekt. Organiseringen er ved at være på plads, og det, der har vist sig at være en vej til at klæde flest mulige af de mange jobkonsulenter på, er at træne en lokal ”ekspert” i de enkelte afdelinger i jobcentrene. En lokal tovholder, som nu kender til området, og som ved, hvordan mulighederne for uddannelse er, og hvordan man håndterer området:

– Så nu begynder det at rulle. Vi blev forsinket de første otte måneder af projektet, men nu er vi rigtigt kommet i gang, siger Janni Glæsel.

De står for det opsøgende arbejde

STAR har også givet penge til en ny version af Projekt Styrket Indsats – PSI-2. Og mens PSI-1i høj grad fik de ledige i gang med almen voksenuddannelse, er fokus denne gang også en opsøgende indsats over for de beskæftigede og virksomhederne.

I PSI-1, som oplysningsforbundet AOF står bag, gik man i tæt samarbejde med de kortuddannedes fagforeninger og a-kasser, arbejdsgiverorganisationerne og Kommunernes Landsforening og gennemførte undervisning af 31.000 ledige og beskæftigede fra 2018 til 2020. I denne periode er det lykkedes at få 70 procent af deltagerne til at ønske at videreuddanne sig, viser AOF’s evaluering.

I den nye projektperiode har man en målsætning om, at man ved projektperiodens udløb vil have fået informeret cirka 30.000 ledige og beskæftigede om muligheden for at få uddannelse, og at cirka 20.000 ledige skal have siddet på skolebænken i den toårige periode og samme antal beskæftigede.

AOF vil nå det ”ret ambitiøse mål” ved at bygge videre på de gode samarbejdserfaringer med andre aktører fra PSI-1. Ikke mindst med de større virksomheder inden for servicebranchen. Men også ved at kunne fortælle om tilskudsmuligheder, når man opsøger mindre og mellemstore virksomheder:

– Der er en del virksomheder, der ikke er obs på de forskellige finansieringsmuligheder, selv om de betaler til kompetencefonden, siger Peter Bruhns, der er projektleder for PSI-2. Og han forklarer, at AOF derfor har et samarbejde med kompetencefondene. Her kan de se, hvilken fond, den enkelte virksomhed hører under, og AOF’s medarbejdere er derfor bedre klædt på til at fortælle virksomhederne, hvor de kan søge støtte til uddannelse, når de opsøger virksomheden.

– Ligesom på jobcentrene er der også her kommet fokus på de helt grundlæggende kompetencer: Hvis man ikke har dem, kan man få nok så mange af andre kurser, men det fungerer ikke, siger Peter Bruhns.

Se artiklen om PSI-1 her

– Læs ”10 REPORTAGE om grundläggande färdigheter i Norden” her.

Nyeste artikler fra NVL

Kaj Sandvik från Optimaplus, Linda Fransson från Gnosjö Automatsvarvning och Jonas Sandlin från FCV möts på Åland i samarbete med NVL. Foto: Marika Kvarnström

14/03/2024

Finland

9 min.

Yrkesakademin i Österbotten börjar utföra branschvalidering enligt en beprövad svensk modell. Företagaren Jonas Sandlin har fått ensamrätt på den i Finland och flera finländska utbildningsinstitutioner visar intresse.

Undervisningen på den nye linje handler ikke altid kun om bæredygtighed, men det indgår i alle fag, og alle lærere har selv ønsket at undervise netop denne klasse.

07/03/2024

Danmark

7 min.

HF & VUC Nord har siden sommerferien haft en bæredygtig linje. Her bliver HF-eleverne gennem en blanding af projekter og teori klædt på til at forstå og med tiden måske være med til at løse nogle af klodens største problemer.

Två separata bilder på två män fotade i studiomiljö.

29/02/2024

Sverige

9 min.

Missa inte konferensen “Taking great strides towards sustainable competence” 11-12 april i Skellefteå där talare som Olof Gränström och Simon Dahlgren delar insikter om att använda data för att förstå samhällets förändringar och anpassa utbildningarna efter företagens behov.

Share This