Indvandrermænd vælger kvindefag

 

 

Indvandrermænd vælger kvindefag

Traditionelle kvindefag inden for social- og sundhedsområdet, handel og service tiltrækker et stigende antal mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Her finder de større åbenhed overfor en multikulturel arbejdsstyrke end inden for traditionelle mandefag som håndværk. Desuden ser de unge status i at trække i fx skjorte og slips frem for kedeldragt, lyder nogle af forklaringerne.

Text: Karen Brygmann

Flere og flere danskere kan i fremtiden blive plejet, serviceret og betjent af mænd med anden etnisk baggrund end dansk. 28 % af de mandlige indvandrere og hele 34 % af de mandlige efterkommere, der i 2004 begyndte en erhvervsfaglig uddannelse, valgte et fag, hvor der er en overvægt af kvinder. Kun 17 % af de mandlige elever med dansk baggrund traf et tilsvarende valg, viser en ny undersøgelse.
- De konkrete jobmuligheder spiller en stor rolle for valg af uddannelse i mange indvandrermiljøer. Mens mange danskere vælger uddannelse efter ren og skær lyst, vejer reelle beskæftigelsesmuligheder tungere, når indvandrere og efterkommere træffer deres valg. Derfor ser vi nu flere mænd i denne gruppe begynde på blandt andet social- og sundhedsuddannelserne, hvor jobmulighederne er gode, forklarer Lars Larsen, der er konsulent i analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight, som særligt beskæftiger sig med integration og står bag undersøgelsen.

Hellere skjorte end kedeldragt

Mange mandlige efterkommere af indvandrere har tidligere forsøgt sig inden for traditionelle mandefag som byggeri og anlæg. Men de har ofte oplevet at løbe panden mod en mur, når de skulle finde praktikplads og er derfor i stort tal faldet fra uddannelserne.
- En stor del af gruppen sigter nu mod områder, hvor de ser større åbenhed overfor et multikulturelt miljø – det gælder detailhandlen, kontorfaget samt servicefagene inden for hotel- og restaurationsbranchen, siger Lars Larsen.
Han peger desuden på, at servicefag har høj status blandt mange indvandrere og efterkommere samt deres forældre.
- I mange indvandrermiljøer er der større prestige i at være klædt i skjorte og slips i et stort varehus end i en kedeldragt på en byggeplads. Det betyder mindre, at lønnen ikke er nær så høj i servicefagene.
Også ambitioner om at starte egen forretning spiller givetvis ind blandt mange af dem, der retter blikket mod detailhandlen og restaurationsbranchen.
- Traditionelt er der en stærk iværksætterånd i indvandrermiljøerne. Den trives også blandt en stor gruppe af de unge, konstaterer Lars Larsen.

Mere opsøgende vejledning

Der er stort behov for at øge vejledningsindsatsen særligt overfor gruppen af indvandrere og efterkommere, mener konsulenten. Mange er ikke bekendte med vejledningstilbudene og vælger uddannelse i blinde eller efter råd fra en kammerat. Modsat danske unge har de allerfærreste mulighed for at hente støtte fra deres forældre til at gennemskue uddannelsesmulighederne.
- Nogle steder i landet sker der nu et mere målrettet, opsøgende arbejde fra blandt andet de nye UU-centre, der særligt tager sig af unge indtil 25 år. Men kommer man blot en smule uden for de større byer, kunne blandt andet de tekniske skoler og handelsskolerne gøre en meget større indsats for at komme i kontakt med de unge, end vi ser i dag, siger Lars Larsen.

brygmann(ät)aegir.dk

Diskutera artikeln i

Forum