Innovationskompetencer er fremtidens kompetencer

 

"Ikke alt, der kan måles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan måles". Med Einsteins citat indledte lektor i innovation Lotte Darsø sit oplæg "Fremtidens kompetencer – en udfordring for uddannelsessystemet" til 8th Nordic Conference on Adult Education and Learning 13.-15. maj 2019 i Danmark.

 
Lotte Darsø, lektor i innovation, arbejder med masteruddannelsen LAICS, der står for Leadership and Innovation in Complex Systems, forsker i kreativitet og innovation. Hun mener, at de innovative kompetencer er de bæredygtige kompetencer, som fremtiden har brug for. Foto: Dorthe Plechinger

Lotte Darsø, lektor i innovation, bruger den engelske professor Ronald Barnett til at illustrere, hvilken form man kan undervise i, hvis det skal være en bæredygtig undervisning, der også giver de studerende kompetencerne til at navigere i en usikker fremtid.

– Jeg tænker meget på undervisningsformen – hvilken form man kan undervise i, så det bliver bæredygtigt i den forstand, at folk kan bringe det videre, og så det ikke bare bliver et eller andet, der ligger oppe i venstre hjernehalvdel, siger Lotte Darsø og forklarer, at det skal være noget, der berører folk, så de i fremtiden kan bruge det på en eller anden måde.

Og hun taler om transformation – og at hvis folk får en læringsoplevelse, der er transformativ på det personlige plan, så det rykker noget ved dem – så er det bæredygtigt.

Læs også artiklen Voksenundervisning – på den bæredygtige måde, hvor tre forskere ved 8th Nordic Conference on Adult Education and Learning i Danmark giver deres bud på, hvad bæredygtighed er i undervisningen – og hvilke krav det stiller til undervisere og undervisningen, at der skal undervises til en uvis fremtid med ukendte klimamæssige udfordringer og store politiske spørgsmål.

Ifølge Barnett er der fire mulige måder at undervise på, og fire måder studerende kan ændre sig, alt efter hvilken undervisningsform, man giver dem. De fire former går fra lav til høj risiko og fra uddannelsesmæssig transformation til uddannelsesmæssig udvikling i toppen (se boks). 

– Hvis vi underviser med lav risiko, svarer det til den måde, vi altid har undervist på, den traditionelle envejskommunikation i et auditorium med 140 studerende. Her sker sjældent nogen udvikling hverken personligt eller vidensmæssigt hos den studerende, forklarer hun. 

Med den anden form – hvor man bevæger sig ud af den risikable akse, bliver det hele mere usikkert og åbent. Det er den vej, man bevæger sig ad, når man arbejder med kreative problemløsninger. De studerende får flere erfaringer, som de arbejder med i praksis, og som de kan tage med sig. Den fjerde, der både befinder sig i høj-risiko-gruppen og tættest på uddannelsesmæssig transformation, er den, der for alvor ryster fundamentet. Den kaldes Human being as such:

– Den handler om at blive og være. Når du er her, er alt ukendt, og du skal have robustheden til at navigere. Det er denne verden, som Barnetts kalder superkompleks. Her er formålet ikke at give viden, men at skabe en personlig udvikling, der handler om at finde ud af, hvem du er. Barnetts pointe er, at det er noget, man skal lære at leve med. Man kan ikke kontrollere det, så i stedet må vi lære studerende at navigere i det. Det er blandt andet ved at lære at være omsorgsfuld, ydmyg, modtagelig, men også robust og lignende, siger Lotte Darsø, der mener, at det er evner, der er bæredygtige og nødvendige i en så usikker og uvis fremtid. 

diskussion-i-salen_beskaaret.jpg
Ph.d. og underviser på læreruddannelsen på University College Syd i Danmark og formand for Grundtvigs Forum, Kirsten Madsen (t.h.), får sig en god snak om folkeoplysning med administrerende direktør, Svein Berg (t.v.), fra Nordic Innovation, samt Lotte Darsø (midt), mens de venter på, at deltagerne forbereder spørgsmål om innovation og bæredygtighed.

Projekter går ned, fordi folk ikke kan skabe sammen

Så innovationskompetencer er nogle af de mest nødvendige for at udvikle til fremtiden. Lotte Darsø definerer disse kompetencer som evnen til at kreere innovation og kunne navigere sammen med andre i komplekse kontekster:

–  Med min baggrund i psykologien, har jeg altid været interesseret i, hvordan folk arbejder sammen. Meget ofte går projekter ned, fordi folk ikke ved, hvordan de skal skabe sammen, forklarer hun. 

Selve innovationsprocessen, hvor man skal arbejde med det, skabe noget nyt og prøve det af, er dér, hvor man lærer, hvad der skal til for at få en gruppe til at arbejde med innovation. Lotte Darsø arbejder med innovationspædagogik, hvor hun beskriver hele læreprocessen, og hvilke kompetencer, der ligger under begrebet. I sin seneste bog er hun gået lidt dybere ned i, hvad kompetencerne er i innovation.

Hun kalder den ene kompetence for den socioinnovative. Den drejer sig om, hvordan man leder og faciliterer grupper, der arbejder med innovation. Den anden er den intrainnovative kompetence, hvor man bliver bevidst om og forstår sig selv, og hvilke talenter man har, men også bliver bevidst om, hvilke kompetencer man ikke har, så man kan invitere andre ind i gruppen. På den måde hænger de sammen:

–  Men det er det, man skal lære – at man får nogle erfaringer, der ligesom hviler i kroppen, så man kan sige ”nej, nu tror jeg, vi skal det her”. Det er jo den form for læring, hvor det ikke bare handler om venstre hjernehalvdel, men hvor erfaringerne, man har, bruges. Og har man bare prøvet denne proces én gang, får man måske mod på at prøve igen, siger hun.

Det bæredygtige ligger altså i, at folk kan få deres viden fordøjet, at det bliver omsat i dem selv og en del af dem selv. Derfor arbejder Darsø meget med de kunstneriske metoder og processer – specielt i forhold til refleksion. For hvis man ikke reflekterer over det, der bliver sagt eller undervist i, så sker der ikke ret meget. I den masteruddannelse for ledere, hun har, tager man for eksempel afsted et år inde i forløbet og vandrer i de canadiske bjerge ved Rocky Mountains med en person, som også arbejder med sanser og yoga. Her begynder deltagerne at reflektere over uddannelsen, og hvem de selv er som leder. Det giver folk mulighed for at tænke virkelig dybt over tingene, forklarer hun.

Vi er forskellige

Tid er jo den allerstørste luksus på arbejdsmarkedet, så er der også en chance for voksenunderviseren, der stresser rundt i sin hverdag, til at få det her refleksionsrum?

–  Ja, hvis vedkommende tager den. Det er jo en prioritering. Jeg ved godt, at masteruddannelser er mere rummelige, og at det er svært i den øvrige uddannelsesverden, hvor man skal undervise store grupper og ikke har tid. Men selv her kan en løsning måske være at bruge flipped learning og gøre klart for de studerende, at man regner med, de har læst stoffet derhjemme, så man kan tage nogle af de gode spørgsmål og refleksioner i undervisningen, svarer Lotte Darsø.

Hvilke krav stiller bæredygtig undervisning til læreren?

– Hver underviser kan noget forskelligt, og man er nødt til at bruge nogle metoder, der passer med ens stil. Der vil være nogle, der slet ikke kan gøre det, jeg gør. Der vil altid være et personligt take på det. Nogle undervisere har det bedst med bare at stå og lire en masse ting af, men selv om det kan være kloge nok ting, kan jeg godt tvivle på, at det synker ind.

Fire former for undervisning

Ifølge den engelske professor Ronald Barnett er der fire måder at undervise på – og fire slags kompetencer, de studerende dermed kommer ud med. 

På en x-akse går man fra lav til høj risiko, og på y-aksen fra uddannelsesmæssig transformation i bunden til uddannelsesmæssig udvikling i toppen. Det giver fire rum for undervisningsform og fire muligheder for at ændre de studerende kompetencer. Den første er den traditionelle. Vi underviser, som vi altid har gjort – måske fra et kateder og gennem énvejskommunikation. Eleverne eller de studerende bliver ikke udfordret, men får den viden, de forventer. Den anden mulighed, hvor man bevæger sig ud af risikoaksen, handler om disciplinære undren. Det er en usikker vej, der er åben for forandringer. Den går vi ad, når vi arbejder med kreative problemløsninger. De studerende får flere erfaringer, som de arbejder med i praksis. Den tredje mulighed er at give generiske færdigheder til en ukendt verden. Her lærer de at arbejde kritisk, logisk og lignende. Og den fjerde er den mest ukendte – Human beings as such. Det handler om at blive og være og leve med det usikre og ukendte. 

Pluk fra debatten om innovation og bæredygtighed

Uddannelse og bæredygtighed fra et andet perspektiv

Svein Berg, administrerende direktør for Nordic Innovation – en nordisk organisation under Nordisk Ministerråd, der arbejder med at promovere grænseoverskridende handel og innovation.

– Jeg har som administrerende direktør gennem mange år i forskellige virksomheder en anden tilgang til bæredygtig uddannelse. Jeg lærte af en af mine tidligere chefer, hvordan man præsenterer en case. Det er der meget få, der ved, hvordan man gør, og det er meget vigtigt: Hvad skal du præsentere, hvordan skaber det værdi, hvad er argumenterne for det – og så konklusionen. Det er evner, du kan bruge alle steder. Det er summen af disse fire ting, der får os til at skabe ting.

– For mig handler voksenuddannelse om, hvordan du er i stand til at bruge de erfaringer, du har fra både formel uddannelse og arbejdsliv i en ny situation Jeg hyrer og fyrer ind imellem mennesker. Og jeg kigger altid efter den erfaring, personen har, og hvordan vedkommende reflekterer over og bruger sin erfaring i en ny jobsituation. Og jeg vil hellere høre deres ræsonnementer og kæde af argumenter, end jeg vil høre en bestemt konklusion fra dem. På den måde kan jeg finde ud af, om personen vil kunne lære i denne nye virksomhed. Jeg overvejer også, om jeg som kollega vil nyde at arbejde sammen med vedkommende. Er det en person, der byder på sig selv, og giver eller stjæler vedkommende energi? Det er umuligt at sætte ord på, for hvordan måler man det?