Keynotes og presentationer

 

 

 

 

Åbningen af konferencen

 

Margrethe Hernes

 

 

 


 

 

 

Margrethe Steen Hernes,
Nordisk Ministerråd

Presentation (pdf)

 

Det handler om både arbejdskraft og demokrati

Danmark er de seneste år nået flere væsentlige skridt videre, når det handler om vurdering og anerkendelse af realkompetence, lød det i et oplæg fra Undervisningsministeriets Villy Hovard Pedersen. Han fortalte om baggrunden og udfordringerne, man står overfor.

En skærpet global konkurrence. Aktuel mangel på kvalificeret arbejdskraft samt udsigt til, at problemet øges på grund af de store ældreårgange. Og en stor gruppe unge, der træder ind på arbejdsmarkedet uden erhvervsfaglige kvalifikationer. Det er nogle af udfordringerne, Danmark står overfor i disse år, og som er med til at skærpe opmærksomheden om, hvordan flere voksne kan motiveres til at tage udfordringen om livslang læring til sig, forklarede Villy Hovard Pedersen, der er uddannelsesdirektør i ministeriets afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse.
Anerkendelse af realkompetence er en vigtig nøgle som motiverende faktor, slog han fast.
”Vi ønsker blandt andet at fremme et mere holistisk syn på, hvad voksenuddannelse er, på linje med hvad folkehøjskolerne traditionelt har stået for. Ud over faglig kvalificering handler det også om at øge folks interesse og muligheder for demokratisk deltagelse”.
Han fremhævede de senere års samarbejde med organisationer og foreninger fra den tredje sektor, der har været med til at udvikle grundlaget og konkrete redskaber for vurdering og anerkendelse af realkompetence. Nok så væsentligt er, at tankerne har vundet opbakning fra arbejdsmarkedets parter, understregede han.
Der er nu fremsat lovforslag om øget anerkendelse af realkompetence. Ifølge det skal alle borgere have adgang til vurdering og deltage aktivt i dokumentationen. Tilbuddet skal være gratis for kortuddannede. Der arbejdes stadig på at skabe internetbaserede værktøjer til brug for processen blandt andet, ligesom der skal udformes procedurer for kvalitetssikring af processen.

Presentation (pdf)

 

www.uvm.dk/realkompetencer/

 

Konvergens og divergens i nordiske metoder

Selv i ordvalg og begreber er der forskel på de nordiske lande. ”Realkompetence” er et vigtigt begreb, der bruges i Danmark og Norge og som fokuserer på resultatet. I Sverige understreger de processen ved at bruge betegnelsen ”validering”.

Åsa Hult

 

Åsa Hult og Per Andersen (Linköping Universitet) fremlagde deres undersøgelse for NVL om de nordiske målsætninger for realkompetencer og hvordan disse bliver udtrykt i praksis. Et vigtigt punkt var forskelle og vanskeligheder, der opstår, når man sammenligner de forskellige metoder.Per Andersson

 

”Der er dog én konvergens”, sagde Per Andersson.
”Alle fem lande deler den samme store interesse for at værdsætte uformel læring”.

For at analysere forskelle og ligheder præsenterede Hult og Andersson to sæt begreber:
A. Konvergens- og divergensvurdering
En konvergent vurdering forsøger at måle om personen har en foruddefineret viden. Den indeholder et element af kontrol. Mens en divergent vurdering undersøger og prøver at måle, hvad en person ved.
B. Formativ og summativ validering
Formål med formativ validering er at informere og ændre læringsprocessen. En summativ validering vil kun opsummere, hvad der er blevet lært.

Per Andersson refererede til oplægget af Villy Hovald Pedersen fra det danske Undervisningsministerium, som beskrev en ny lov, der gør anerkendelse af realkompetencer gratis, men kun for kortuddannede. Hovald Pedersen definerede kortuddannede, som dem, der ikke har anden formel uddannelse end de obligatoriskeVilly Hovard Pedersen

 

9 års skolegang.
”hvordan ved man, at en person er kortuddannet, før man har vurderet vedkommendes færdigheder? Dette er en typisk konvergent vurdering, som er baseret på det formelle uddannelsessystem”, sagde Per Andersson.

 

Tredje sektor må råbe højt for at blive hørt

Politikere, embedsmænd og de traditionelle uddannelsesinstitutioner får ikke selv øjnene op for de mange kompetencer og kvalifikationer, deltagerne tilegner sig inden for den tredje sektor. Foreninger og organisationer må selv langt mere aktivt på banen for at beskrive og dokumentere udbyttet, så det kan valideres.

Eeva-Inkeri Sirelius and Tiina Jääger

 

Sådan lød et af opråbene fra Eeva-Inkeri Sirelius og Tiina Jäger fra henholdsvis den finske organisation for voksenuddannelse og Tallinn Universitet. Begge deltager i JAVAL-projektet (Joint Actions in Validation of Learning), som blandt andet undersøger og sammenligner nordiske og baltiske erfaringer og metoder til at vurdere og anerkende kompetencer og kvalifikationer erhvervet gennem eksempelvis foreningsarbejde eller inden for andre uformelle læringsarenaer.
På baggrund af JAVAL-projektets to år lange arbejde præsenterede de en stribe anbefalinger, rettet mod blandt andre beslutningstagerne. Det bør være en ret for alle at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer både i forhold til arbejdsmarkedet og på alle niveauer af uddannelsessystemerne. Desuden bør den enkelte involveres meget aktivt i selve processen. Det vil dels skabe det mest nøjagtige resultat, dels vil det afføde ny læring og motivation hos hver enkelt, påpegede de.
I takt med udbredelsen af realkompetencevurdering og –anerkendelse kommer voksenvejledning til at spille en langt mere central rolle og vil måske få en helt anden profil, end den har i dag. Står det til JAVAL-projektets deltagere, skal uafhængige institutioner stå for vurderingen og valideringen.
”Men det er både dyrt og besværligt at etablere, så det skal vi næppe regne med at få,” mente Eeva-Inkeri Sirelius og Tiina Jäger.

Presentation (pdf)

 

Synliggør fordelene ved uformel uddannelse

Vi har brug for mere forskning. Vi har brug for at synliggøre de gode argumenter for anerkendelse af realkompetencer overfor interessenterne. Og vi har brug for at lære af både de gode og dårlige eksempler.

Det var, det svar Patrick Werquin gav på sit eget retoriske spørgsmål: ”Hvorfor har vi brug for en OECD aktivitet vedrørende anerkendelse af ikke-formel og uformel læring?” Dr. Patrick Werquin arbejder for OECD.Patrick Werquin

 

Han tilføjede at på grund af dets globale medlemskab, er OECD i stand til at inkludere erfaringer fra lande udenfor Europa.
OECD indsamler i øjeblikket rapporter og eksempler fra dets medlemslande, og organisationen arbejder sammen med CEDEFOP om en ordliste, som kan hjælpe aktører på dette område med at forstå hinanden.
Om de grundlæggende behov for anerkendelse af realkompetencer sagde Werquin:
”Mange sygeplejersker fra Centraleuropa rejser til England for at arbejde. De har tilegnet sig formel læring i deres eget land, og mens de arbejder som sygeplejersker, ikke-formel og uformel læring. Når de ankommer til England skal de ofte arbejde indenfor et andet område først, hvilket giver dem mere ikke-formel og uformel læring.
Og så kræver myndighederne en fuld britisk formel uddannelse, inden de rent faktisk kan arbejde som sygeplejersker i England.
Dette er et mareridt for dem, og anerkendelse af realkompetencer kunne hjælpe dem med at løse problemet.”
En vigtig pointe i præsentationen var den såkaldte Mathew-effekt, der er baseret på et bibelsk citat: ”Han som har, til ham skal der gives mere”. Tendensen i voksenundervisningen er, at de kortest uddannede ikke bruger folkeoplysning. I stedet bruges voksenundervisningen af i forvejen uddannede segmenter af samfundet.

Patrick Werquin prøvede også at provokere salen ved at rejse følgende spørgsmål:
1) Er I sikre på, at den ikke-formelle sektor er i stand til at levere så meget, som I hævder? Hvis det er tilfældet, må I hellere se at blive synlige.
2) Skal vi bedømme og kodificere alle former for læring? Efter min mening skal der være et formål, især hvis man tager udgifterne i betragtning.

Presentation (pdf)

 

Europæiske lande kører i vidt forskellige gear

Michel Feutrie

 

I nogle lande har borgerne i dag krav på at få vurderet og anerkendt realkompetence, i andre lande er spørgsmålet end ikke sat på dagsordenen endnu. Professor Michel Feutrie fra Lille Universitet i Frankrig gav en status og pegede desuden på udviklingstendenser samt udfordringer på området i Europa.

Har man aflagt besøg i den samme moderne fabrikshal med 15 års mellemrum vil indtrykkene være slående. Ny, smartere teknologi har overtaget pladsen for de ældre maskiner, og mange jobfunktioner vil have ændret sig til i dag at bestå af computerstøttet overvågning. Ofte vil medarbejderne være de samme. De vil løbende have erhvervet sig nye kompetencer for at kunne varetage helt andre arbejdsfunktioner end tidligere.
”Spørgsmålet er ikke, hvorvidt der sker læring, men hvordan vi vurderer og anvender denne… Folk lærer under alle omstændigheder!”, citerede Michel Feutrie i sit oplæg en kollega.
Men i dag er opmærksomheden om læringen på fabriksgulvet og i alle mulige andre sammenhænge i vores samfund meget forskellig i de 27 EU-medlemslande, konstaterede Feutrie. Derimod er tendensen på overordnet EU-plan klar. Her er interessen for anerkendelse af realkompetencer, folk erhverver sig gennem livet, steget kraftigt de senere år. Udviklingen ligger i naturlig forlængelse af politikkerne om livslang læring og om, at flest mulige af de menneskelige ressourcer skal udnyttes, hvis Europa skal bevare sin gunstige position i en stigende global konkurrence, påpegede den franske professor.
Dertil kommer den kraftigt øgede mobilitet. I takt med at flere og flere arbejdstagere tager på jobjagt i udlandet kalder det ligeledes på, at man i de enkelte lande udvikler politikker og systemer for anerkendelse af den kompetence og erfaring, folk bringer med til det nye land.
Feutrie satte overskrifter på nogle af de interesser og udfordringer, der rører sig på området på mange niveauer – det gælder såvel blandt politikere og administratorer, for virksomheder, etablerede uddannelsesinstitutioner og den tredje sektor samt ikke mindst den enkelte borger.

Presentation (pdf)

 

Norden, Baltikum og Europa:

Overvældende interesse for anerkendelse af realkompetence

”Vi mente, at det var et vigtigt emne, vi indkaldte til konference om. Og vi håbede, at tilstrækkelig mange fandt det interessant nok til at komme at deltage,” sagde Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd, da hun på arrangørernes vegne afsluttede den Nordisk-Baltiske konference om Agnethe Nordentoft

 

anerkendelse af realkompetence. Hun fortsatte:
”Interessen viste sig at være overvældende. Og jeg er sikker på, at det afspejler, at det lykkedes os at præsentere meget kvalificerede og respekterede oplægsholdere, så vi kunne tage del i deres viden og deres visioner for området.”

Over 100 deltagere fra 13 forskellige lande delte via foredrag og workshops deres viden og erfaringer om anerkendelse af realkompetence på konferencen, som fandt sted den 7.-8. marts i København.
Her blev dels præsenteret konkrete projekter, der illustrerede, hvordan der lige nu arbejdes med anerkendelse af realkompetence i Norden og de baltiske lande. Dels blev aktuel forskning samt overordnede EU-tendenser og -politikker præsenteret og diskuteret.
Udfordringerne for den tredje sektor var et centralt tema for de to dages debatter. Sektoren skal i offensiven for at beskrive og dokumentere, hvad det er, den bidrager med og for at sikre sig indflydelse på nationale politikker for anerkendelse af realkompetence, lød det fra adskillige deltagere.
Konferencen var arrangeret af blandt andre NVL med stød fra Nordisk Ministerråd.
Agnethe Nordentoft konstaterede, at deltagerne var blevet præsenteret for mange informationer, havde hørt mange synspunkter og havde rejst mange spørgsmål:
”Forhåbentligt blev de også besvaret,” sagde hun og sluttede af med at citere den danske atomfysiker Niels Bohr, som for mange år siden lukkede et symposium om teoretisk fysik med disse ord:
”Jeg tror, vi roligt kan konkludere, at vi stadig er forvirrede, men nu på et højere niveau.”


 

Anerkendelse og vurdering af realkompetence er et af de 4 prioriterede områder inden for nordisk samarbejde om voksnes læring i år 2007.

Margrethe Steen Hernes