Kompetanseutvikling av voksenlæreren - Diskussioner, statements A

 

 

Biskops-Arnö, Sverige 5. maj 2011.

Diskussioner, statements

A. Skriftlige noter fra sektor grupper

Gruppe A, Højskoler, skriftligt:
- Det er væsentligt, at folkehøjskoler har stor del lærere med uddannelse som folkehøjskolelærere.
Mange svenske folkehøjskoler har ansat mange gymnasielærere. De kan være gode ”folkbildare”,
men har også et andet syn på fx kundskab, pædagogik og didaktik på grund. Gymnasie- og
folkehøjskole forskellige mål og karakter.
- Væsentligt, at der findes en lang folkehøjskolelæreruddannelse og mulighed for
gentagende/tilbagevendende videreuddannelse og kompetenceudvikling og fordybelse indenfor
forskellige områder/emner, samt muligheder for at erfarne folkehøjskolelærere kan forske.
- Dette kræver ressourcer for at være reelle muligheder for at studere som voksen, arbejdende
pædagog. Ønsker at vores organisationer løfter stemmen mod beslutningstagerne.
- Det er væsentligt at nuancere, hvad en folkehøjskolelærer er. Det er ikke bare folkehøjskolelærere.
”Folkbildare” er også de som arbejder indenfor folkebevægelser, demokratiske bevægelser og
cirkelarbejde.
- Vigtigt, at nuancere synet på betydningen af fag-faglig viden. Forskningen tyder på at forskellige
grupper af faglærere har forskellige syn på faget og didaktikken i forhold til omverden og læringen.
- Folkehøjskolelæreruddannelsen og kompetenceudvikling/videreuddannelse er væsentligt for
arbejdsvilkår, lønniveau og status.
- Ønske lige vilkår for folkehøjskolelærere og andre voksenlærere i spørgsmål om videreuddannelse,
kompetenceudvikling og forskningsmuligheder.
- FBR, SFHL og de nordiske folkehøjskole/folkbildare netværk bør igangsætte eget arbejde med
validering af folkehøjskolelærerne.
- Ønsker at der arbejdes for at folkehøjskolelærere kan ansættes i gymnasiet, ligesom
gymnasielærere kan ansættes på folkehøjskoler. Uddannelserne skal vurderes lige.

Gruppe B. Højskoler, skriftligt
Ønsker om kompetenceudvikling i egen sektor:
- Det sociale og pædagogiske med fokus på deltagernes ”funktionshinder” og diagnoser. Dette er en
ny målgruppe på folkehøjskolerne. Folkehøjskolen bør tage vare på denne gruppe, og det er
nødvendigt med en kompetenceudvikling af lærerne, samt en diskussion og kortlægning af, hvornår
der behøves specialpædagoger.
- Voksne med ”funktionshinder” kræver andre lærer kompetence end fx lærere for gymnasie- og
grundskoleelever med lignende vanskeligheder.
- Definitionen af kategorien ”voksen” er under forandring og kræver fortløbende
kompetenceudvikling af voksenlæreren
- Selvom at der er forskelle mellem ungdoms- og voksenpædagogik kan de forskellige skoleformer
drage nytte af hinandens erfaringer og kompetence. En begyndelse på dette kan være, at vi nu er
sammen i samme fagforbund.
- Kortere voksenpædagogiske videreuddannelser anbefales for at øge viden om diagnoser, og om
hvordan man bedst arbejder med deltagere med diagnoser på folkehøjskoler.
- Det anbefales at dele erfaringer med andre folkehøjskolelærere og voksenpædagoger.

Gruppe C. Komvux, skriftligt:
Udfordring: Heterogenitet hvad angår alder, kultur og kundskabsniveauer
Videreuddannelse som vi har erfaring med eller ønsker:
- Kulturel kompetence og flerkulturel voksenpædagogik
- Droginfo
- Voksne med særlige problemer, fx dyslexi
- Vejledning
- Forhållningssätt/ramar i engagemang
- Empati uden sympati/projektion
- Forskning om voksenpædagogik
Hvor blev androgikken af?
At kalde det voksenpædagogik viser måske manglen på respekt/forskning/interesse for det vi kalder
pædagogik for voksne.

Gruppe D, Komvux (VUC), skriftligt:
Styrker:
- Lærerne er veluddannede
- Flexible studieformer
- Formelt kompetencegivende exsamensbeviser
- Godt rygte
- Læreruddannelse var god da ”de aldrende” lærere tog den
Svagheder:
- Aldrende lærergruppe
- Optagelseskrav giver stadigt svagere elever
- CSN’s regler skaber problemer for voksne elever
- Små Komvux kan ikke have alle kurser
- Vanskeligheder at fastholde sociale aktiviteter gennem forskellige gruppekonstellationer
Behov for lærerkompetence:
- Speciallæreruddannelse
- Voksenpædagogik – fokus på den heterogen gruppe
- Videreuddannelse om elevernes særlige behov
- Interkulturel kompetence
- Den gode voksenlæreruddannelse: Fil. cand. Eller modsvarende fagkundskaber + pædagogisk
voksenuddannelse

Gruppe E, Erhvervsskoler (yrkesskolor) + SFI- svensk for indvandrere
Svagheder:
Erhvervsskolelærere som ikke har pædagogisk eksamen/yrkeslärarexamn:
- Omfattes ikke af den nye gymnasiereform
- Er dygtige fagpersoner, men ikke pædagoger/lærere
- Hvordan får vi den kombination – dygtige fagperson og pædagog/lærer?
SFI – Svensk for indvandrere:
- Der er ikke mange som har formel kompetence (behörighet) (SV2) for SFI
- Dårlig status at være SFI lærer
Styrker:
- Engagement
- Lærernes vilje til at lære fra sig og deltagernes vilje til at lære
- Erfaring hos lærerne
- At være mere vejleder end ”lærer”

Gruppe F, erhvervsskoler, SFI + ENCELL
• Voksenuddannelse er et mange facetteret område, og derfor er det svært med én uddannelse
• Hvordan skal og kan man validere voksenlærere?
- Teknisk (hvordan praktisk gennemføre det)
- Indholdsmæssigt (hvad skal ”tælle”?)
• SFI Västerås: krav på generel læreruddannelse, men ikke svensk som andet sprog.
• Kommunikere via tekst eller tale til visse grupper i uddannelse for at opnå det bedste resultat?
• Hvordan kan man sikre overlevering og sammenhæng mellem forskellige uddannelsesaktører?
• Formel kompetence er vigtig for legitimitet
• Stort behov for pædagogisk kompetence på universitetsniveau
• Kurser på universitetsniveau om voksnes læring; hvor findes de?
Vigtigt at lære at kunne
- håndtere heterogene grupper
- Validering

Gruppe G
Styrker:
- Vi har forskellig arbejdsbaggrund og erfaringer
- Mangfoldig elevgruppe
- Godt samarbejde og refleksion i fællesskab
- Godt kvalificerede/uddannede lærere
- Har brede kompetence, høj uddannelse
Svagheder:
- Lav status. Behov for mere markedsføring.
- Vi er dårlige til at synliggøre vores egne kompetencer overfor hinanden. Vi skal samarbejde mere.
- Det er ønskeligt at udvikle samarbejde med erhvervslivet
- For få ressourcer: brug for flere lærere, mere tid og mere plads. Kommunale nedskæringer fører til
økonomisk uforudsigelighed.
- Der er for behov for en særlig læreruddannelse i voksenpædagogik, gerne som en
specialiseringsmulighed i læreruddannelsen. Det kan styrke professionen og give bedre
kvalificerede lærere.
Sektorgrupper, der ikke har afleveret skriftlige noter. Her noter fra mundtlige kommentarer:
• Har aldersmæssigt bred målgruppe elever fra 16-40 år i samme klasse. Ønsker lærere med bred
erhvervserfaring og en god livserfaring, som man kan bruge i mødet med voksne.
• Faglig dygtighed vigtigt, men lige så vigtig med formidlingskompetence.
• Behov for voksenpædagogisk kompetence
• Voksenpædagogik for gymnasielærere

B. De vigtigste pointer, ideer og temaer til videre arbejde fra de tværsektorielle grupper

Strukturelt
• Styrke voksenlærerens status bl.a. gennem synliggørelse, kompetenceudvikling, efter - og
videreuddannelser (løn, ansættelsesmuligheder, arbejdsforhold, ligestille folkehøjskole - og
gymnasielærere)
• Validering af voksenlærerens kompetencer
• Større samarbejde med erhvervslivet
• Erhvervslivet kan inddrages i rekruttering af erhvervsskolelærere
• Elever skal have mere indflydelse på læreres ansættelse (gode/dårlige lærere)
Pædagogisk didaktisk kompetence
• Behov for særlig voksenpædagogisk kompetence. At undervise voksne også handle om personlig
egnethed
• Kunne håndtere stadigt mere heterogene grupper alders- uddannelses-, erfaringsmæssigt og
kulturelt
• Kunne møde voksne som voksne
• Kunne inddrage deltagernes erfaringer i undervisning
• Vejledningskompetencer behøves (bl.a. for andetsprogede yngre og ældre)
• Kunne håndtere særlige psykosociale forhold og problematikker fx traumatiske baggrunde
• Flerkulturel forståelse, mangfoldighed
• Forudsætninger for at skabe et godt læringsmiljø
• Lære at være fleksibel både som arbejdsleder og som lærer
• Høj faglig- og erhvervskompetence + pædagogisk kompetence
Uddannelser og erfaringsudveksling
• Udnytte og udveksle kundskaber og erfaringer med lærere fra andre skoleformer (fx folkehøjskoler)
• Sikre tværsektoriel og nordisk netværksudveksling. Der behøves lige så megen erfaringsudveksling
mellem forskellige udbydere som egentlige kurser
• Nordiske- tværsektorielle kurser og efter- og videreuddannelsesmuligheder
• Behov for en videreuddannelse for lærere som vil undervise voksnes på ”högskolaniveau”
• Øget mobilitet og fleksibilitet mellem nordisk studier og arbejder.
• Tværsektorielle net baserede deltidskurser i voksenpædagogik

Ti statements om voksenpædagogik

Indtryk fra dagens samlede arbejde
• Professionel uddannelse giver status og øger kvaliteten
• Der er behov for professionalisering af voksenlæreren
• Professionaliseringen skal tage udgangspunkt i voksenlærerens samlede kvalifikation
• Det er ikke vigtigt hvor denne kvalifikation er opnået
• Den praktiske kompetence skal indgå i vurderingen (valideringen) af den samlede kvalifikation
• Der er særlige forhold, der kendetegner undervisning af voksne, og der er en særlig
voksenpædagogik
• Der er særlige forhold, der kendetegner den emneundervisningen (fx i matematik eller inden for
SFI), og der er særlige emnedidaktiske (fagdidaktiske) forhold
• Det er en udfordring at finde former der sammenholder emnepædagogik (fagdidaktik) og
voksenpædagogik
• Der er behov for nordiske kurser, som omfatter emnespædagogik og voksenpædagogik
• Der er behov for at mødes igen og fortsætte samtalen om kompetenceudvikling af voksenlærere