Koncentration som kompetence under lup i Jakobstad

 

Eksperter og ansatte i uddannelsessektoren og erhvervslivet satte i november koncentrationskompetencen i fokus under et dialogmøde i Finland.

 
Julie Elver

At kunne forberede sig på en opgave, selektivt plukke ud og vedblive med at holde fokus. Koncentration som kompetence var på dagsordenen, da nordiske eksperter, uddannelsesaktører og ledere i arbejdslivet mødtes for anden gang i NVL’s projektgruppe, der undersøger grundlæggende færdigheder i og for arbejdsmarkedet. Denne gang i Jakobstad, Finland, hvor produktionsskolen Optima lagde lokaler til dagens dialogmøde. Ligesom ved det foregående møde i Stockholm dannede en rundbordsdiskussion rammen for dialogen, hvor deltagerne bød ind med deres syn på kompetencen og betydningen for den enkeltes arbejdsliv og livslang læring. Det viste sig hurtigt at være et svært begreb at definere og med mange forskellige synspunkter blandt deltagerne.

Koncentrationskompetence

Ingegerd Green, direktør hos Skärteknikcentrum i Sverige, påpegede som noget af det første ordets indlejrede, negative diskurs.

– Når man siger ’koncentrationskompetence’, drages tankerne automatisk hen på ’koncentrationsbesvær’, hvilket ofte hentyder til en diagnose som ADHD, Asberger eller lignende. Kan vi arbejde med et andet ord end koncentrationskompetence, der ikke vækker samme negative genklang?, spurgte hun.

Marie  
Marie Nørgard Laursen

Også Marie Nørgaard Laursen, chefkonsulent hos Erhvervsakademiet Lillebælt, satte spørgsmålstegn ved, om ’koncentration’ på sit sæt er det mest optimale ord i sammenhængen.

– Det første, jeg tænkte på, da jeg fik materialet fra NVL, var, at vi hele tiden bliver stillet overfor at skulle koncentrere os og fokusere. Det hænger sammen med dét at kunne navigere i alle de kontekster, vi er i, som en del af arbejdslivet. Kan man på en måde oversætte koncentrationskompetence til navigation? I disruptions-dagsordenen er det et vilkår, vi er i. Alting forandrer sig, og for at kunne være i denne forandring i arbejdslivet er vi nødt til at kunne navigere i informationer, krav, opgaver, funktioner, nye maskiner og robotter. I det virvar skal jeg konstant kunne holde fokus på kerneopgaven for mit virke – og det er lige meget, om jeg er ansat i det offentlige og skal sørge for mad og omsorg til de ældre, eller om jeg står ude på en fabrik og laver dele til vindmøller. Men i stedet for at være forskrækkede over udviklingen, så lad os prøve at tænke over, hvad der skal til, for at vi kan udvikle os som gode navigatører, sagde hun.

Virksomhedens har et ansvar

En af metoderne til det er blandt andet, at ledelsen i høj grad tager et medansvar for at bringe kompetencen ordentligt i spil, påpegede hun efterfølgende over for DialogWeb. Selv har hun oplevet på nært hold, hvordan arbejdspladsens indretning havde indflydelse på hendes egen koncentrationsevne.

– Jeg sad tidligere i et åbent kontorlandskab, og her var det enormt svært at bevare koncentrationen. Der var hele tiden bevægelse eller dialog, som gjorde, at jeg let blev forstyrret, og der var mange afbrud i løbet af dagen. Når jeg virkelig skulle koncentrere mig, var jeg nødt til at sætte mig i et mødelokale eller blive hjemme. Der er dog mere vidensdeling i et åbent kontor, men det går desværre ofte ud over koncentrationsevnen.

Løsningen på problemet fandt medarbejderne frem til gennem en samtale med chefen.

– Vi fik indrettet nogle små glasburer, hvor man kunne sidde og have lydisoleret arbejde. Der kunne man gå ind, hvis man ville arbejde koncentreret. Det gjorde, at jeg som medarbejder kunne tage stilling til, hvor mine opgaver skulle løses og planlægge på en hel anden måde end før. Men det er jo ikke alle, der er så privilegerede, og har den mulighed.

I hendes optik har virksomheden derfor også et stort ansvar for at sikre, at den enkeltes kompetence kommer i spil, påpeger hun.

– Medarbejderne skal have de rette omgivelser, hvor de er i stand til at løse arbejdet og udøve de kompetencer, virksomheden forventer af dem. Om det er at sikre ordentlige forhold for de kontoransatte eller tilrettelægge arbejdet, så hjemmehjælperen kan være nærværende og koncentreret om sin opgave ude hos den enkelte borger, så har ledelsen et medansvar. Det er vigtigt for at kompetencerne kan blive bragt rigtigt i spil.

Konteksten er vigtig

John  
John Vinsbøl

Tilbage på mødet i Jakobstad ridsede John Vinsbøl, udviklings- & VEU-chef hos ZBC Selandia, en række kontekster op, hvor kompetencen ud fra hans perspektiv bliver bragt i spil i dag. Som første kontekst pegede Vinsbøl på relationer i omgivelserne, herunder hvad andre forventer af den enkeltes koncentration  i forhold til job og opgaver. Dernæst slog han ned på selve omgivelserne og samfundet i øvrigt, hvor eksempelvis disruption-dagsordenen fylder meget for tiden.

– Vi er nødt til at forholde os til alt det uforudsete, vi ikke ved, kommer, og det, vi er vant til at have, som forsvinder. Disruptionen er med til at skabe uro i arbejdsstyrken, og det er vi nødt til at adressere, fastslog han. 

Slutteligt fremhævede han koncentrationskompetencen set i lyset af den enkeltes egen udvikling og balance - herunder balancen mellem på den ene side at tilegne sig ny viden og på den anden side det at kunne løse de opgaver, man bliver stillet. DialogWeb fangede ham efter mødet til et par uddybende kommentarer.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt tale om kontekster i relation til kompetencen?

– For at kunne definere, hvornår noget er koncentration, og derigennem blive bevidst om, hvis perspektiv jeg skal koncentrere mig ud fra. Hvor er koncentrationen ud fra min egen udvikling? Hvilken koncentration skal jeg have for at udføre mine opgaver? Meget ny læring sker gennem digitale medier og i bitte små sekvenser, hvilket betyder, at traditionel læring bliver mindre og mindre. Det er altså helt andre kontekster, vi skal kunne koncentrerer os i i dag.

Hvad forstår du selv ved begrebet koncentrationskompetence?

– Det at kunne holde fokus, have et godt overblik, lukke udvendig støj ude, som påvirker det, jeg er i gang med og at kunne nedbryde større ting til mindre enheder.

Hvordan kan vi træne den i din optik?

– Ved hjælp af simulation og nye teknologier. Vi kan kører situationer igennem fra arbejdslivet, hvor vi sætter fokus på de enkelte kompetencer, og der kan teknologien hjælpe os på vej.

Er evnen til at koncentrere sig blevet mere vigtig i takt med digitaliseringen og et forandret arbejdsmarked?

– Ja, det synes jeg. Du er nødt til at være skarp for at kunne byde ind på arbejdsmarkedet. I stedet for at respondere på hundrede indtryk, skal du kunne selektere, prioritere og dernæst koncentrere dig om opgaverne.

Hvor vigtig er det i din optik, at man kan dokumentere en soft skill-kompetence som koncentration?

– Det, tror jeg, man bliver nødt til at finde en løsning på, ellers får vi ikke det offentlige rum til at interesse sig for denne nye udfordring med kompetencerne. Det er nødt til at blive formaliseret, præcis som med andre kompetencebehov, og det er ikke kun et job for arbejdsgivere at tage sig af. Desværre er det jo ikke et materielt produkt, hvilket gør det sværere at få folk til at interesse sig for det.

Hvad har du fået ud af dagens dialog?

– Det sår frø, som kan spire til nye ideer. Ud fra hver vores perspektiv fik vi vores fællesnævnere ridset op. Der var en hel del ting, vi ikke var enige om, og det er helt fint. Det gør, at vi bliver mere skærpede i vores opmærksomhed. I virkeligheden synes jeg, det allerbedste er, hvis vi til møderne her ikke er enige. For det brede er godt. Det giver en højere synergi.

Med ved bordet sad også to forskere. Det er nu deres opgave at analysere alle deltagernes input og bearbejde det hele i en rapport, der skal afdække emnet samlet.

Fakta

Mødet den 22. November 2017 satte fokus på koncentrationskompetencen som en del af projektet ’Grundlæggende færdigheder i og for arbejdsmarkedet’ under Nordisk Ministerråd. Projektet arbejder for at skabe viden om, hvordan de grundlæggende færdigheder kan forstås og udvikles set i lyset af et arbejdsmarkedet, der i dag er kendetegnet af hurtige forandringer og et øget krav om kompetencer og viden. Første møde blev afholdt Stockholm 5. oktober 2017.

Projektets mål

Projektets mål er todelt. For det første er målet at analysere, hvordan læring i arbejdslivet dokumenteres og kombineres med formel læring. Dernæst ønsker projektet også at identificere og beskrive modeller, der anvendes i Norden til at visualisere resultaterne af udviklingen af de grundlæggende færdigheder i arbejdslivet - både i organiseret og uformel form.

Forventede resultater

Nordisk Ministerråd ønsker at etablere en vidensbase, der omfatter kortlægning, analyser, anbefalinger og konklusioner om:

  • Hvordan indlæring i og for arbejdslivet kan dokumenteres og godkendes i det formelle uddannelsessystem.
  • Hvordan man kan udvikle og skabe konsensus om en relevant kvalifikationsramme for grundlæggende færdigheder, der også kan formidle standarder til både erhvervslivet og uddannelsessektoren i Norden.