Læringscirkler skal fremme entreprenørielt mindset i Norden

 

Den 27. november 2015 mødtes voksenundervisere, ledere, studerende, entreprenører mfl. til en konference i Kolding om entreprenørskab, entreprenøriel læring og innovation. Formålet var at få mennesker med forskellige tilgange til i fællesskab at udforske, hvordan entreprenørielt mindset kan fremmes i og udenfor organisationer.

 
Konferencen var arrangeret af IBA Erhvervsakademi Kolding i samarbejde med NVL Nordisk Netværk for Voksnes Læring.
 

Entreprenørskab og innovation som vej til at bevare den nordiske velfærdsstat

De nordiske lande fylder befolkningsmæssigt ikke meget på det globale marked, men som region udgør vi med beskedne 26 millioner indbyggere Europas 5. største økonomi og verdens 12. største økonomi.
 
Global konkurrence og skiftende socioøkonomiske forhold udfordrer imidlertid den nordiske velfærdsmodel, og gør det nødvendigt at finde nye og bæredygtige løsninger. Derfor er innovation, entreprenørskab og udvikling af entreprenørielle mindset et indsatsområde for Nordisk Ministerråd, der skal bidrage til at bevare den nordiske velfærdsstat.
 
Konferencen satte fokus på, hvordan forskellige tilgange til entreprenøriel læring være med til at fastholde og udvikle den nordiske velfærdsmodel. Med et varieret konferenceprogram der havde fokus på samskabende arbejdsprocesser og stor diversitet blandt deltagerne, var rammerne sat for samspil mellem forskere, praktikere og andre aktører. Et samspil som kan fremme ny praksisnær viden samt netværk og samarbejdsflader mellem studerende, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.  
 
Programmet bestod dels af keynoteoplæg fra professor Shahamak Rezaei, praksiseksempler fra Norden og oplæg fra en række entrepenører der står bag nyopstartede og socialøkonomiske virksomheder i lokalområdet.
 

Transformative læringscirker som ny nordisk efter-videreuddannelse

Konferencen tog afsæt i et konkret nordisk udviklingsprojekt om entreprenørskab og entreprenøriel læring. Et netværk, initieret af NVL, arbejder netop nu med at udvikle og afprøve en ny nordisk model for praksisnær efter- videreuddannelse. Arbejdsformen skal fremme en transformativ læringstænkning, som kan bidrage til at udbrede en entrepenøriel tankegang, som kan skabe både økonomiske og socialt bæredygtige forandringer i praksis.
 
Modelen er baseret på ”transformative læringscirkler”, som består af både forskere og praktikere. Læringscirklerne bygger på et samskabende kundskabssyn, hvor deltagernes erfaringer inddrages med henblik på gensidig læring. De overordnede temaer for cirklerne er valgt af NVL-netværket. Indholdet tager afsæt i reelle udfordringer, som deltagerne oplever i deres arbejdsliv, for at opnå en høj transferværdi.  
 

Diversitet er nøglen til innovation

Shahamak Rezaei satte rammerne for konferencens program ved at definere entreprenørskab og innovation. Innovation er ifølge Rezaei tæt forbundet med diversitet. Som mennesker samles vi ofte i sociale netværk, hvor vi deler værdier og viden. Problemet er, at vi internt i de netværk har en tendens til at tænke de samme ting. Når vi i stedet åbner op for vores netværk ved enten at sende et gruppemedlem ud for at møde andre, eller ved at inkludere  ”de fremmede” kan ”strukturelle huller”, som Roland Barthes kalder dem, opstå.  Diversitet i grupper kan altså føre til skabelsen af innovative ideer og såfremt de strukturelle rammer er til stede, kan de manifesteres i eller udenfor virksomheder. 
 
Ifølge ham er der overvejende enighed blandt forskere om, at entreprenørskab er ”en proces, hvor der skabes værdi, når en unik sammensætning af ressourcer bliver bragt sammen med henblik på at udnytte en mulighed.”  Når det drejer sig om socialt entrepenørskab, er der yderligere er et mål om at opnå social værdi.
 
Der er visse karaktertræk og kompetencer, der knytter sig til det entreprenørielle. Men det er først i samspillet mellem baggrund, kompetencer og institutionelle rammer, at muligheden for innovation og entrepenørielt mindset opstår. I Shahamaks Rezaeis forskning er der fokus på international, transnational, etnisk og diasporisk entrepenørskab. Han undersøger bl.a. hvordan netværk kan forbindes og  samarbejdsflader kan opstå på tværs af grænser, kulturer og befolkningsgrupper.
I en globaliseret verden er muligheden for at forbinde socialt og kulturelt forskellige netværk vokset kolossalt, og de mennesker, som flytter på tværs af landegrænser, er med til at skabe ”strukturelle huller”, der potentielt kan lede til innovation. Flere Europæiske samfund i dag præget ikke bare af diversitet, men af ”super-diversitet”, hvor sammensætningen af borgere er ekstrem kompleks og forskelligartet. I denne kontekst kan man tale om en særlig transnational kompetence, som findes hos dem, som er i stand til at agere i forskellige nationale kontekster. På samme måde kan man tale om transnationale entreprenører, som typisk flytter fra et land til et andet og agerer som iværksættere på tværs af landegrænser, hvor de kan indgå i mindst to socioøkonomiske sammenhænge.
 
Diversitet som element i socialøkonomisk og transnationalt entreprenørskab blev senere konkretiseret gennem oplæg fra lokale iværksættere. Allan fra BOAS-specialisterne fortalte om virksomhedens arbejde med at få folk med Aspergers syndrom i arbejde. Oplægget var et tydeligt eksempel på, at man i samarbejde med mennesker som har en ”anderledes” profil kan skabe resultater og løsninger, som man aldrig havde kunnet gøre alene. Ramsdal gruppen var repræsenteret med Virksomhedsportalen og satte fokus på forretningspotentialet i at drive en socialøkonomisk virksomhed. Herudover fortalte lokale iværksættere med flere forskellige nationaliteter om start af virksomhed indenfor rammerne af GoBizz, et program på IBA Erhvervsakademi Kolding for studerende, der arbejder på at etablere egen virksomhed.

Entreprenøriel læring og læringscirkler

Gennem en række nordiske praksiseksempler satte konferencen fokus på entreprenørskab, entreprenøriel læring og innovation. Praksiseksemplerne var kendetegnet af en cirkelbaseret og praksisnær tilgang til læring og fungerede således som inspiration til det fremtidige arbejde med transformative læringscirkler.
 
ProAcademy, en entreprenørskabsuddannelse ved Tampere Universitet i Finland, fortalte om deres læringsmodel, som er blevet udviklet og testet over 15 år. Her er de studerende organiseret i grupper, som kaldes for ”team enterprises”. De arbejder med konkrete projekter og underviserne fungere som coaches undervejs. ”Become the best you can be”, er ProAcademys slogan, og de har med stor succes givet de studerende ansvar for egen læring, alt imens de opstarter virksomheder og opnår flotte tal på bundlinjen.
Marianne Sempler, fra AiR –  Center for occupational rehabilitation i Norge præsenterede centerets cirkelbaserede arbejde med læring og innovation. Centerets hovedopgaver er forskning, dokumentation, formidling og netværksetablering omkring det at tilbagevende til arbejdsmarkedet. Med henblik på at skabe ny viden, etablerede de et samarbejde mellem rehabiliteringssektoren og sundhedssektoren. Samarbejdet består i åbne arenaer, som faciliteres årligt og fungerer som et tværsektorielle mødesteder. Ved sidste arena forberedte man et udvalg af deltagere til at være ”facilitatorer af samskabelse og innovation”, som bidrog til at gruppen i fællesskab fandt løsninger på konkrete udfordringer.
 
Kamran Namdar fra Mälardalens Universitet i Sverige fortalte om sine konkrete erfaringer med forsknings- og læringscirkler, en model til deltagerbaseret læring hvor deltagerne selv udvikler og forandrer egen praksis. Namdar har udviklet et aktionsforskningsdesign til det tidligere omtalte NVL netværks pilotprojekt i 2016. Designet er baseret på aktionsforskning, fordi det følger cirkelformens deltagerinvolverende og demokratiskabende læringstanke.
 

Samskabelse på tværs

Ved hjælp af en samskabelsesproces, faciliteret af Ph.d. Marie Kirstejn Aakjær, engagerede konferencens deltagere sig i løbet af eftermiddagen i diskussioner og refleksion over konferencens indlæg i mindre cirkler. Forhåbningen var, at der i samspillet mellem studerende og repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder kunne opstå ny inspiration og samarbejde omkring at udvikle tilgange, der stimulerer entreprenørielt mindset.
 
Dagen afsluttede i plenum, hvor både ideer og konkrete samarbejdsaftaler havde taget form. En gruppe studerende og undervisere havde for eksempel planlagt at etablere et netværk af entreprenører i Kolding, hvor både erfarne, nyopstartede og nyankomne iværksættere kan hente inspiration og hjælp fra hinanden. Samtidig havde en gruppe lærere ved IBA Erhvervsakademi Kolding planlagt at etablere en ”wall of fame” med lokale entreprenører, så synligheden og muligheden for kontakt og samarbejde mellem forskellige entreprenører styrkes.
 
Shahamak Rezaei understregede vigtigheden af strukturelle rammer, der fremmer entreprenørielt mindset. Disse rammer kan ikke nødvendigvis kopieres fra en national sammenhæng til en anden, men vi kan lade os inspirere af god praksis og skabe vores egen.
 
Kamran Namdar konkluderede konferencen foran et forskelligartet deltagerskare med følgende ord: ”Diversitet er en værdifuld drivkraft for innovation og entreprenørielt mindset, ligegyldigt, hvor trættende det kan være. Diversitet driver os altid til det punkt, hvor vi bliver forstyrret og må genoverveje, hvad vi tror på. Derfor må vi skabe mødesteder, hvor forskelligheder får os til at vokse.”
 
 
Ilona Marquard
Av Ilona Marquard