Mobilisering i arbejdslivet og voksenuddannelse

 

 

Mobilisering i arbejdslivet og voksenuddannelse

Det er kun indenfor de sidste tyve år at der har været markante forandringer i forholdet mellem uddannelserne og arbejdslivet. Frem til begyndelsen af firserne var der relativt små ændringer i det Islandske arbejdsliv og arbejdsfunktioner var for det meste ensartede. Det har derfor været nemt for uddannelserne at være nyskabende og imødekomme arbejdsmarkedets krav. I høj grad stod både erhvervsuddannelser og universiteter i spidsen når det galdt innovation og forandringskompetance i arbejdslivet.

“De sidste år har der dog sket to markante ting”, siger Ólafur Jón Arnbjörnsson, rektor for Suðurnes enhedsskole og bestyrelsesmedlem i EDUCATE Iceland, samarbejdsforum om udvikling af erhversuddannelse mellem arbejdsmarkedets partnere og erhvervsuddannelserne i Island. “Arbejdslivet har ændret og udviklet sig ekstremt hurtigt og de højere uddannelser har haft sværere med at følge efter. På samme tidspunkt har gymnasierne vist manglende initiativ og blevet mindre fleksible når det kommer til tilpasnings- og forandringsdygtighed til at følge med de nye arbejdsproceser.”
Ingi Bogi Bogason, deparementchef for uddannelse og medarbejderpolitik hos det Islandske industriforbund, peger på samme udvikling. “… der er et stort behov for arbejdskraft med erhvervsfaglig baggrund og situationen har forværres efter at arbejdspladserne har ændret sig og traditionelle jobfunktioner er blevet moderniseret. Erhvervsmæssig beskæftigelse og stillinger har blevet stadigt mere kompliserede og specialiserede og som følge heraf har en vel uddannet medarbjeder der kan tilpasse og mobilisere sig i takt med arbjedsmarkedets behov blevet stadigt mere værdifuld.”

Ældre søger ind i universiteterne

Ólafur Jón mener at Islændinge er på samme tidspunkt både mere konservative og mere fleksible end resten af Norden. “Ældre mennesker har vist mere loyalitet til deres arbejdsplads, nærområde og hjemby, mens de yngre er mere parat til at flytte og tilpasse sig nye omgivelser. Det der er interessant er at de sidste år har der været opsving i universiteterne og det er til dels på grund af ældre studerende der søger kandidatuddannelse eller ligefrem en supplerende højere eksamen. Der er derfor meget der tyder på at ældre er også begyndt at flytte på sig.”
Men de der har mindre uddannelse har også behov for at kunne mobilisere sig og være i stand til ændre omgivelser i takt med nye behov. “Generelt er det ikke på grund af egne ønsker eller forhåb om bedre arbejde”, siger Ólafur Jón, “men heller fordi at der er manglende jobsikkerhed og i stedet for voksen- eller efteruddannelse søger de andre alternativer.”

Voksenuddannelserne som mobilitetsfaktor

En af de faktorer der har haft positiv effekt på mobilisering i arbejdslivet og ældres kompetanseudviling inden for de sidste år har været et markant opvsing i voksenuddannelse. Men i Island, ligesom i andre lande, har problemstillingen været at det er først og fremmest dem der har en uddannelse i forvejen der opsøger voksenuddanelse.

Det er en paradox som Jón Torfi Jónasson, professor ved det samfundsvidenskabelige fakultet på Islands Universitet, har hyppigt peget på. ”Jo flere muligheder for videruddannelse der tilbydes, jo mere veluddannede bliver de der allerede har en uddanelse. Jo mere uddannelse folk får, jo mere motiverede bliver de.” Voksenuddannelsen har måske derfor fået mindst fat i dem der har mest brug for uddannelse, dem der har relativt lidt eller ingen tidligere uddannelse i forvejen. Ingi Bogi Bogason anslår at “næsten 40% af arbejdskraften på arbejdsmarkedet i Island er uden formel erhvervs- eller akademisk uddannelse på enten gymnasie- eller universitetsniveau.”

Men med etableringen af voksenuddannelsescentrene i Island har der været en markant vækst af dem der søger livslang læring. En nylig raport udarbejdet af undervisningsministeriet viser at antallet af studerende i voksenuddannelsescentrene er belvet mere end fordoblet i årene mellem 2000 og 2004*). Med etableringen af Arbejdslivets uddannelsescenter (Fræðslumiðstöð atvinnulífsins) i 2002 er der så blevet taget et yderligere skridt til at imødekomme de lavest uddannede behov til kompetanceudvikling og voksenuddannelse.

*) “Opinber stuðningur við skipulag og uppbyggingu á aðstöðu til fjarnáms utan höfuðborgarsvæðisins” [d. Offentlig støtte til udvikling af faciliteter til fjernundervisning udenfor hovedstadsområdet], Undervisningsministeriet 2005, s. 10.

Relevant kompetance er den største faktor

“Jeg tror at selvom færre ufaglærte søger uddannelse end før, søger de oplæring på grund af andre årsager end de akademisk uddannede”, siger Ólafur Jón. “Før i tiden var du færdig med at uddanne dig efter skolegang. Senere var der mere efterspørgsel efter kurser, eftersom det gav en hvis prosent forhøjelse af løn ifølge kollektiv overenskomstaftale. Ufaglærte opsøger uddannelse i dag fordi at de bliver nødt til at ‘kvalificere’ sig. Akademisk uddannede søger uddannelse måske ikke fordi de har behov for det, men fordi de har lyst til det.”
Forøget uddannelsesudbud for voksne har haft positiv effekt på deres jobmugligheder. “I det Islandske samfund er der en forståelse af betydningen af menneskelige ressourcer og arbejdsmarkedets partnere er enige om at uddannelsessystemet udgør en vigtig brik i denne udvikling,” siger Ingi Bogi. Både arbejdsgiverforeningerne og lønmodtagerorganisationer i Island gør krav til at det formelle uddannelsessystem varetager de behov som nutidens virksomheder stiller og imødekommer deres krav til uddannelse af kompetent og kvalificeret personale med relevant kendskap. “Det er først og fremmest en relevant og hensigtsmæssig uddannelse der bidrager til forøget vækst i det Islandske arbejdsliv.”

av Arnbjörn Ólafsson, arnbjorn(ät)mennt.is

Diskutera artikeln i

Forum


Hitta rätt ställe i texten i mitten på sidan

- använd länkarna nedan

Ældre søger ind i universiteterne

Voksenuddannelserne som mobilitetsfaktor

Relevant kompetance er den største faktor




Ingi Bogi Bogason peger på at der er et stort behov for arbejdskraft med erhvervsfaglig baggrund.
Ingi Bogi Bogason peger på at der er et stort behov for arbejdskraft med erhvervsfaglig baggrund.




Voksenuddannelsen har måske derfor fået mindst fat i dem der har mest brug for uddannelse, siger Jón Torfi Jónasson.
Voksenuddannelsen har måske derfor fået mindst fat i dem der har mest brug for uddannelse, siger Jón Torfi Jónasson.







“Arbejdslivet har ændret og udviklet sig ekstremt hurtigt og de højere uddannelser har haft sværere med at følge efter”, siger Ólafur Jón Arnbjörnsson.
“Arbejdslivet har ændret og udviklet sig ekstremt hurtigt og de højere uddannelser har haft sværere med at følge efter”, siger Ólafur Jón Arnbjörnsson.