Nordisk konferens 2009 - Mere ansvar på egne skuldre

Af Karen Brygmann

 

På et par årtier er begrebet ”beskæftigelse” gledet i baggrunden og bliver nu ofte afløst af ”beskæftigelsesduelighed”. Det er et tegn på, at det i stigende grad er blevet et individuelt ansvar, om man er aktiv deltager på arbejdsmarkedet eller ej. Konkret oplever ufaglærte et større pres for at de uddanner sig, så de kan sikre sig en plads på arbejdsmarkedet i fremtiden, mener Andreas Fejes, Linköping Universitet. 
 

- Ja, jeg vil gerne være faglært. For sker der nogle ændringer inden for kommunen for eksempel, vil det være lettere at finde et nyt arbejde. Når de ansætter nye medarbejdere i dag, skal man have papir på, hvad man kan. Det handler ikke om dine kompetencer.
Udsagn som dette har lektor Andreas Fejes, Institut for Adfærdsvidenskaber og Læring ved Linköping Universitet, mødt mange af blandt ufaglærte medarbejdere i den svenske ældrepleje.
Som han ser det, tegner de et billede af en stærk følelse af individuelt ansvar for ens fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.

Hvem har ansvaret?

- I nogle tilfælde bygger udsagnene på de risici, medarbejderne oplever, pludselig kan ændre deres situation. Eksempelvis at arbejdspladsen privatiseres, og at den nye arbejdsgiver forudsætter andre kvalifikationer blandt medarbejderne, end de har i dag, forklarede Andreas Fejes i sin præsentation ved den nordiske forskerkonference inden for voksenuddannelse.
Han har sammenholdt sine interviews med medarbejdere ved seks forskellige svenske plejehjem med analyser af EU og OECD politikpapirer inden for arbejdsmarkedet, livslang læring og voksenuddannelse. Desuden har han studeret en national svensk indsats for opkvalificering af ansatte i ældreomsorgen.
Det spørgsmål, Andreas Fejes ønsker at besvare, er, hvem der i politikker og debatter bliver gjort ansvarlig for borgernes status i forhold til arbejdsmarkedet – er det myndigheder, institutioner, arbejdsmarkedet eller eksempelvis borgeren selv, som først og fremmest skal tage ansvar for den enkeltes beskæftigelsessituation?

Fokus på individet

Svaret er ikke helt entydigt, men der er nogle forholdsvis klare tendenser, konkluderer Andreas Fejes.
- Blandt andet har skiftet fra at fokusere på uddannelse til nu at tale om læring i bredere forstand bragt den, der lærer, i fokus og også tillagt den enkelte et større ansvar. Uddannelsespolitikken er derved med til i højere grad at ansvarliggøre den enkelte i forhold til sin egen situation, fremhævede han.
Såvel på det internationale niveau som på de plejehjem, han har besøgt, ser han tendenser til, at det personlige ansvar i dag tillægges en større betydning, mens man tidligere i højere grad betragtede beskæftigelsen som et fælles samfundsmæssigt anliggende.
Derimod ser billedet anderledes ud på det nationale niveau, når man for eksempel studerer ”Kompetenssteget”, der er en indsats for at øge kompetencer og faglighed blandt ansatte inden for ældreområdet og at gøre arbejdspladserne mere attraktive.

Uddanner sig også af lyst

I ”Kompetenssteget” samlede staten og de kommunale arbejdsgivere i en treårig periode kræfterne i en fælles indsats for, at kommunerne også om en årrække kan råde over kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet. Der blev iværksat uddannelsesprogrammer på arbejdspladserne og medarbejdere fik valideret allerede erhvervede kompetencer.
- Ved at skabe bedre rammer for læring på arbejdspladsen og for efteruddannelse ansporer man samtidig medarbejderne selv til at tage ansvar for deres læring. Der skabes tydelige normer for, hvilken form for medarbejderadfærd, som er værdsat på arbejdspladsen, noterer Andreas Fejes.
De ansatte på plejehjemmene føler sig til en vis grad under pres for at opkvalificere sig, men flere giver også udtryk for, at de selv har lyst. Det er på en gang hårdt og sjovt, og det er en tilfredsstillende fornemmelse hver gang, endnu en eksamen er overstået, lyder det blandt andet fra deltagerne.