03/06/2019

Grønland

Uddannelsespolitik, Voksenlæring

10 min.

Ny anstalt afspejler det moderne Grønland

Fra juni 2019 får Grønland sin første lukkede anstalt, som med særligt fokus på rehabilitering skal sikre, at de indsatte får bedre vilkår og kommer ud som mere livsduelige mennesker.

Den nye anstalt i Nuuk

Den nye anstalt i Nuuk - verdens smukkeste udsigt for forvaringsdømte? Foto: Kriminalforsorgen i Grønland

Når Grønland dømmer kriminelle til anbringelse inden for landets grænser, er det hidtil sket i åbne anstalter. I juni 2019 åbner den første lukkede anstalt, og i den forbindelse har vi besøgt anstaltsleder Tina Dam til en samtale om den nye anstalt i Nuuk og anstaltens arbejde for at forme de indsatte, så de igen kan træde ud på den anden side af anstaltsmuren.

Billedskønne omgivelser skal ikke påvirke retsfølelsen i befolkningen

På vej ud til den nye anstalt kan man ikke andet end at blive bjergtaget af storheden i det grønlandske landskab. Med udsigt til Nuuk-fjorden, isskosserne og fjeldet Sermitsiaq – byens vartegn – som skyder op med sit særegne og meget karakteristiske udseende, ligger den nye anstalt placeret. Det naturskønne område omkring anstalten gør det svært at forestille sig, at anstalten blandt andet skal huse de farligste personer i landet. Set udefra forekommer placeringen af anstalten som ét af de smukkeste steder i verden, men kontrasten mellem skønheden og det barske er ikke til at tage fejl af. Således toner den symbolske – og helt materielt tilstedeværende – seks meter høje anstaltsmur sig op i landskabet. Skulle man være i tvivl om stedets egentlige formål, så fortager denne tvivl sig med det samme når man står foran denne mur.

– For dem der skal afsone deres straf her, kan placeringen forekomme både god og skidt. De vil kunne kigge ud på vandet – men omvendt kan netop dette være svært, for man kan ikke bare gå en tur eller tage ud på vandet. Man skal ikke tage fejl – det er en straf at sidde her. Men man skal ikke negligere retsfølelsen. Ofrene skal føle, at deres gerningsmænd oplever en konsekvens at deres handlinger. Samtidig kan man dog stille sig selv spørgsmålet om det er okay, at vi sender vores domfældte flere tusinde kilometer væk, når de skal sidde i en fremmed kultur og langt væk fra familien, siger anstaltsleder Tina Dam.

Et visionært og strategisk fokus på rehabilitering

Tina Dam har afsat en del af sin eftermiddag til interviewet med os. Tina Dam er opvokset i Sisimiut og efter at have færdiggjort eskimologistudiet på Københavns Universitet vendte hun tilbage til Grønland. Her har hun efterfølgende arbejdet en årrække inden for børne- og familieområdet, inden hun tiltrådte stillingen som anstaltsleder den 1. juli 2018. Specielt det særlige fokus på rehabilitering tiltalte Tina Dam ved stillingen:

– Det jeg finder rigtig interessant ved denne stilling, er det her fokus på rehabilitering. Vi har mere fokus på rehabilitering, selvom muren er et tegn på, at det måske har rykket sig en lille smule fra tidligere. Men netop fordi vi lever i disse små samfund, så er vi nødt til at have et andet fokus end straf for straffens skyld. Der er lavet en undersøgelse, der viser, at befolkningen finder det vigtigt, at disse mennesker kommer tilbage i samfundet. Hele retorikken er lidt blødere, end man kender den andre steder fra. Vi kalder det eksempelvis foranstaltning i stedet for straf. Straf i sig selv er hårdt nok, men har man fokus på adfærdsændringer, så kommer man længere. Retorikken er anderledes, og det samme er vores fokus, forklarer Tina Dam.

De fysiske omgivelsers indvirkning på menneskelig adfærd

Rehabilitering i de grønlandske anstalte er i højsædet og det bliver et gennemsyrende element for anstaltens virke, at de indsatte ikke afskærmes fra resten af omverdenen, men i stedet involveres i det samfund, som fortsætter ufortrødent på den anden side af anstaltsmuren. Helt praktisk sker denne involvering gennem kompetenceudvikling. Derfor har de indsatte ret og pligt til at deltage i aktiviteter for at holde sig i gang og for at få opbygget en hverdag med indhold og rutiner. Til at hjælpe med dette ansættes tre beskæftigelseskonsulenter:

– De indsatte, som ikke må komme ud, har beskæftigelsesmuligheder inden for murene. Det kan være arbejde med langliner, at vedligeholde bygningen og andre beskæftigelsesmuligheder som giver en smule mening for de indsatte. Derudover kan de mennesker, som kan få udgang, tage en uddannelse eller tage på kompetenceudviklende kurser. Vi har fokus på, at kompetenceudvikle de indsatte, så de kan få nogle redskaber, som de kan bruge, når de kommer ud på den anden side. Succesoplevelser er vigtige, for dem har de som regel ikke haft særligt mange af, siger Tina Dam.

Hvad med retsfølelsen?

Under interviewet vender vi ofte tilbage til spørgsmålet om retsfølelse. Det gør vi primært fordi debatten om retsfølelse er en vanskelig størrelse. Det er svært, hvis ikke umuligt, at sætte sig ind i de følelser, som et møde med en tidligere straffet på gågaden vil kunne frembringe hos en berørt borger. Alligevel er den nye anstalt i Nuuk et eksempel på en grad af humanisme, som understøttes af det særlige fokus på rehabilitering og resocialisering. Et fokus der er skabt ud fra den tanke, at når de tidligere indsatte kommer ud til en fast bolig og til et fast arbejde, så vil disse mennesker ikke længere udgøre et problem for samfundet, nærmere tværtimod. Arbejdet med de indsatte i anstalten skal sikre, at disse borgere fremadrettet kan deltage i fællesskabet og bidrage til samfundet på lige fod med andre.

– Vi arbejder med et normaliseringsprincip. Det skal være så normalt som muligt at sidde her. De indsatte skal stå op, passe deres arbejde og så videre, for at opbygge den rutine der er nødvendig, når de kommer ud igen. Det har en positiv effekt, at de indsatte har et arbejde, og at de har noget at stå op til. Vi støtter op om, at de kommer op om morgenen. Når de har fri, kan de jo ikke bare gå rundt, som det passer dem. De skal møde her igen, og hvis de ikke overholder det, så strammer vi grebet, siger Tina Dam og tilføjer:

– Det gør det svært når man skal ud igen, hvis ikke man er en del af det omkringliggende samfund. Herinde vil man gå i en lille boble, og så bliver springet svært. Og det er hårdt for mange. De indsatte kan her lære i trygge rammer. Der er selvfølgelig borgere som ikke kommer ud, men for dem gælder en mere langsigtet indsats. Det meningsfulde i deres hverdag er i denne henseende vigtigt, fordi deres verden bliver så afgrænset. Det er vigtigt, at vi tager hånd om disse borgere.

Stor efterspørgsel på arbejdskraft

Netop det meningsfulde i de indsattes hverdag er et stort indsatsområde. Og det giver mening i mere end én forstand. Grønland oplever i øjeblikket stor fremgang: Ledighedstallene er rekordlave, og virksomhederne hungrer efter kvalificeret arbejdskraft. Og her spiller den nye anstalt en rolle, idet anstalten vil kunne skabe de optimale rammer for, at langt flere indsatte bliver en del af uddannelses- og arbejdslivet, når de igen kommer ud på den anden side:

– Vi har et godt samarbejde med flere virksomheder, som også selv ringer til os for at få arbejdskraft fra anstalten. Vi har også et godt samarbejde med Majoriaq i forhold til opkvalificering og uddannelse. Med den nye anstalt og vores særlige fokus på rehabilitering bliver der skruet op for uddannelsesmulighederne. Det er klart, at rehabilitering ikke virker for alle indsatte, men vi arbejder hårdt for – i samarbejde med Kriminalforsorgen i Grønland – at de mennesker der kommer ud på den anden side af muren, får den hjælp de har behov for, afslutter Tina Dam.

Nyeste artikler fra NVL

Finlands äldsta bildningsstiftelse gör sig redo att fira 150 år av betydelse

11/04/2024

Finland

8 min.

– Plötsligt har vi börjat montera ner en lång bildningstradition som andra länder beundrar. I övriga Europa är man mycket förvånad och undrar vad Norden riktigt håller på med, säger Lauri Tuomi. Trots kalla vindar är han med och utlyser ett nationellt temaår för bildning i Finland. I egenskap av chef för det jubilerande Folkupplysningssällskapet blickar han nu bakåt och...
Wille Bolinder

25/03/2024

Sverige

9 min.

After more than 25 years as a designer in the online advertising industry, Wille Bolinder decided to switch to a completely different profession. Now he drives a truck and transports hazardous waste. Despite a 50% cut to his salary, the choice was ultimately an easy one.

Wille Bolinder

25/03/2024

Sverige

9 min.

Työskenneltyään yli 25 vuotta mainos- ja verkkopalvelualalla Ruotsissa, Wille Bolinder vaihtoi kokonaan toiseen ammattiin. Nykyään hän toimii kuorma-autonkuljettajana ja kuljettaa vaarallista jätettä. Palkan puoliintumisesta huolimatta valinta oli hänen mielestään helppo.

Share This