Ny arbejdsgruppe undersøger muligheder for øget brug af RKV

 

Et arbejdsmarked i forandring, hvor mange får brug for nye kompetencer, kalder på et øget brug af efter- og videreuddannelse. Via realkompetencevurdering kan flere opkvalificere deres viden hurtigere, men alt for få benytter sig af mulighederne i dag. En ny arbejdsgruppe skal kortlægge hvorfor og give bud på, hvordan vi sikrer, at flere fremover benytter mulighederne for at få godkendt deres realkompetence som led i videre uddannelse.

 
Bodil Husted, VIA Efter- og Videreuddannelse

Flere voksne danskere skal optages på videregående efter- og videreuddannelse på baggrund af deres realkompetencer eller få godkendt dele af dem eller hele af slagsen gennem realkompetencevurdering (RKV). For der er store gevinster at hente for både samfundsøkonomien og den enkelte, hvis det lykkes. Det mener i hvert fald Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har nedsat en arbejdsgruppe til at se på hele systemet for RKV i forhold til de videregående efter- og videreuddannelser for voksne. I øjeblikket er det et fåtal af studerende, der bliver optaget på studier eller får kompetencebeviser via RKV, og siden 2007, hvor loven om RKV trådte i kraft, er der på landsplan blot to, der har fået bevis for en hel uddannelse. Derfor er en af hovedopgaverne for den nye arbejdsgruppe netop at se på, hvilke barrierer der eksisterer på området og komme med anbefalinger til, hvordan en øget brug af RKV kan effektueres særligt med henblik på at sikre, at flere studerende får anerkendt kompetencer og udstedt kompetencebevis herfor. I gruppen sidder både repræsentanter for interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og offentlige instanser, og den endelige rapport skal ligge på ministerens bord i slutningen af 2019. Bodil Husted, lektor og programleder for Program for Realkompetence hos VIA UC, er en af dem, der sidder med i den nye arbejdsgruppe. Og det giver god mening at kigge på, hvordan systemet kan smidiggøres, så flere motiveres til at søge, forklarer hun. For at løfte ’bevisbyrden’, som det er op til den enkelte ansøger selv at gøre, er rigtig svært for langt de fleste, påpeger hun.

– Det er næsten en hel akademisk opgave, som man forventer, at folk, der ikke har gået ret meget i skole, selv kan løfte. Det er en systematisk dokumentation af alt, hvad man har med sig holdt op i mod læringsmålene på den uddannelse, man søger optagelse på. Alle evalueringer viser, at dem, der søger RKV, har rigtig svært ved det. Samtidig er skolerne forpligtet til at yde vejledning, men de er pressede på taxameteret, fordi det er en tung opgave for dem at løfte også, siger hun og fremhæver betydningen af det sektorfælles digitale redskab, som parterne bag trepartsaftalen har anbefalet, at der udvikles, som en potentiel, god løsning på problemet.

Flere skal kende til mulighederne

Den betragtning er Marianne Tolstrup, RKV-koordinator hos UC Lillebælt og ligeledes medlem af arbejdsgruppen, enig i.

– Det kan være svært for den enkelte at dokumentere, hvor man har sin viden fra. Med en fælles digital platform, bliver det forhåbentligt mere overskueligt, samtidig med at ansøgeren kan få bedre hjælp til at udfylde ansøgningen. I dag kan procedurerne godt være forskellige fra sted til sted, så at ensarte det over hele landet er en rigtig god ide.

Marianne-Tolstrup.jpg  Marianne Tolstrup, UC Lillebælt

Helt overordnet ligger der dog også en stor opgave i at finde frem til, hvordan man overhovedet kan få folk til at søge en RKV, påpeger hun.

– Vi ved, at informationskampagner ikke virker. Derfor er vi nødt til at arbejde med at etablere nogle metoder, der smidiggør, at folk kan se sig selv i det her. Det er blandt andet også derfor, jeg deltager i arbejdsgruppen. Det er vigtigt, at vi etablerer en fælles forståelse af, hvad RKV kan og skal kunne mellem interesseorganisationerne og uddannelsesinstitutionerne. Samtidig har organisationerne også en tæt kontakt til deres medlemmer og kan være med til at synliggøre de muligheder, der ligger i RKV, som vi ikke på samme måde har adgang til.

Mangel på tværsektorielt samarbejde

Spørger man Bodil Husted, mener hun også, at det er fornuftigt at se på, hvordan hele systemet er skruet sammen i dag, og om man eventuelt kunne gøre det smartere. En ide, som arbejdsgruppen også skal forholde sig særskilt til, er muligheden for, at man – modsat i dag – oprettede RKV-centre, der er forankret uden for uddannelsesstederne, siger hun. I dag er det udelukkende den pågældende uddannelse, der søges optagelse på, der har myndighed til at foretage en RKV. På det punkt adskiller Danmark sig væsentligt fra andre lande. Nogle har individuelle og private enheder, der står for det, mens det andre steder er forankret på arbejdspladserne eller i jobcentrene, forklarer hun.  

– Hvis jeg skal se kritisk på den danske model, så eksisterer det tværsektorielle samarbejde ikke i samme grad her som i andre lande med hensyn til at foretage realkompetencevurdering. På den anden side kan det også være vanskeligt at fjerne vurderingen af den enkelte ansøgers realkompetencer fra den uddannelsesmæssige kontekst, som jo bedre forstår, hvad det er for en praktik, man skal ud at virke i. Som studievejleder og underviser og inden for den givne uddannelse har man nogle andre forudsætninger for at gennemskue, hvordan RKV spiller op i mod læringsmål for den pågældende uddannelse, og hvis man flytter RKV-kompetencen væk fra uddannelsesstedet, kan man frygte, at det bliver et ’ekspeditionskontor’, fordi man måske risikerer at få opstillet nogle kriterier, der ikke er så finmaskede. 

Indtil videre har der blot været afholdt to møder i arbejdsgruppen, og diskussionerne er stadig i sin indledende fase. Hvad der konkret kommer ud af det, er der ingen, der kan spå om, men set i lyset af den enorme omstilling, der er på arbejdsmarkedet netop nu, er der brug for at tænke nyt, siger Bodil Husted.

– Det er dyrt og tungt at efteruddanne folk inden for det etablerede system. Samtidig er der også brug for, at vi øger motivationen for voksne til at efteruddanne sig, og det kan RKV være med til, da man oplever at få sine kompetencer anerkendt. På den måde giver det god mening at se på, hvordan vi kan gøre hele systemet mere attraktivt.

Definition af realkompetence

I regeringens redegørelse fra 2004 defineres realkompetencer på følgende måde:  - Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det gælder, uanset om de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem eller i arbejdslivet, når vi lærer på jobbet eller deltager i virksomhedsintern medarbejderuddannelse. Det kan også være, når vi inden for folkeoplysningen gennemfører et højskoleophold og derigennem får personlige og sociale kompetencer, når vi tager et pc-kursus på aftenskole eller deltager i foreningslivets forskellige aktiviteter, fx som aktiv frivillig i en hjælpeorganisation.

Læs mere om Undervisningsministeriets definition af begrebet her eller find ministeriets håndbog om realkompetence her.