Omfattende reform samler forberedende tilbud til unge voksne i Danmark

 

Tre års arbejde kulminerer i august 2019, når 27 nye institutioner med 88 tilhørende skoler slår dørene op til en hel ny forberedende grunduddannelse for unge i Danmark. Gamle institutioner lukkes og seks lovgivninger samles under et, der til sammen skal sikre, at flere unge fremover gennemfører en ungdomsuddannelse, inden de er fyldt 25 år.

 
Foto: UVM

I 2015 gennemførte Det Nationale Forskningscenter for Velfærd en effektanalyse af de forberedende tilbud til danske unge på kanten af uddannelse eller job. En analyse, der med al tydelighed viste et klart potentiale for forbedring. På den ene side brugte kommunerne de eksisterende tilbud lidt for tilfældigt, og på den anden side var det svært at måle præcis, hvad, de unge fik ud af de konkrete indsatser. Resultatet blev, at næsten 50.000 unge under 25 år hverken havde et job, en ungdomsuddannelse eller var i gang med en. Som konsekvens af de nedslående konklusioner nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der skulle kigge på, hvordan tilbuddet til netop disse unge kunne gøres bedre.

I 2016 landede gruppens rapport på regeringens bord med en klar strategi. En hel ny forberedende uddannelse skulle etableres, der sammenlagde seks eksisterende tilbud, herunder produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelse (egu), almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) under 25 år. Aldrig før har det danske Undervisningsministerium gennemført en så omfattende reform, siger Stig Nielsen, specialkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og med ansvar for FGU, som blev navnet på den nye uddannelse.

– Det er et enormt arbejde, der indtil videre har stået på i tre år. Heldigvis synes de fleste, det er en god ide. Vi har forsøgt at gøre op med lapperier og kassetænkning, og for os var det bemærkelsesværdigt, at et enigt Folketing stemte ja til lovene om FGU, vores nye uddannelsesmålsætning og den kommunale ungeindsats. Hele det kompleks blev tiltrådt af alle partier. Det har givet os en god ballast i vores videre arbejde. Vi er sikre på, at vi har et enigt Folketing bag os, hvilket på sin vis gør tingene nemmere. På den måde har vi en større stemme, når vi taler om det, forklarer han.

Tre spor at vælge imellem

Mens arbejdet med lærernes kompetencer, læreplaner og sammensætningen af medarbejderstaben fortsat pågår, står det dog klart, at FGU’en får tre spor i alt, som de unge kan vælge imellem - Almen grunduddannelse, Produktionsgrunduddannelsen og Erhvervsgrunduddannelsen. Som udgangspunkt skal alle 27 centre udbyde alle tre spor, ligesom samtlige elever skal have adgang til speciallærere og –vejledning. Fælles for sporene er, at undervisningen skal være praksisnær, håndgribelig og konkret, og så skal alle elever fremover måles i forhold til læreplanerne på den enkelte uddannelse.

– Det er vigtigt, det ikke bliver et ’fritidshjem’. De unge vil gerne have, at der bliver stillet krav, og de vokser, når de opnår et mål, de ikke troede, de kunne nå. Selvfølgelig skal der være plads til at styrke de sociale kompetencer også, det er klart, men det er en misforstået godhed ikke stille krav til unge, siger Stig Nielsen. 

image006.jpg   
Foto: UVM 

De kommende elever får adgang til uddannelsen gennem en målgruppevurdering foretaget af den kommunale ungeindsats i den enkeltes bopælskommune. I ministeriet forventer man, at det drejer sig om godt 14.000 årselever, eller det der svarer til 12.000 hoveder igennem FGU-centrene i løbet af 12 måneder.

Lærere og ledere skal have nye kompetencer

For at den nye uddannelse bliver en succes, kræver det, at lærerne på tværs af tidligere skel og didaktiske principper finder en ny måde at arbejde sammen på om det pædagogiske arbejde. Primært bliver det produktionsskole- og VUC-lærere, der bliver de bærende kræfter i FGU’s lærerstab. Selv om begge grupper er kendt for at have stærke kompetencer inden for deres felter, skal de virke sammen inden for en ny ramme, der stiller store krav til tværfagligt samarbejde mellem værksteder, almen undervisning samt specialressourcer. Derfor har Undervisningsministeriet indgået et partnerskab med Danske Professionshøjskoler, der nu skal opbygge et vidensniveau på området, udbyde kurser og på sigt også uddannelser målrettet FGU-lærere, forklarer Johan Linde, konsulent i Undervisningsministeriet.

– Første del af arbejdet for professionshøjskolerne består i at udfolde og konkretisere de 15 didaktiske principper for FGU, som aftalekredsen har vedtaget. På den baggrund skal professionshøjskolerne udvikle kompetenceudviklingsforløb til pædagogiske ledere og medarbejdere. I foråret tilbydes de pædagogiske ledere et kort forløb, der skal klæde dem på til at gribe den nye didaktik og til at kunne facilitere forberedelse og undervisning i forbindelse med opstarten af de nye institutioner. Herefter følger der en række kompetenceudviklingsforløb for både ledere og medarbejdere frem til udgangen af 2022. 

Foruden ansatte i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sidder også repræsentanter fra UC Syd, Københavns Professionshøjskole samt VIA University College i den partnerskabsgruppe, der skal få FGU’en godt fra start og sikre udvikling i fælles retning over hele landet.

FGU i konkurrence med Beskæftigelsesministeriet

Selv om de fleste parter synes at være glade for reformen i sin helhed, er nervøsiteten over, om kommunerne visiterer nok elever til FGU’en stadig at spore.

– Det er selvfølgelig noget af det, der bliver rigtigt spændende. Vi håber, kommunerne vil tage opgaven på sig og levere elever, så vi får nogle stærke centre, og lige nu ser vi en stor interesse fra borgmestre og andre kommunalpolitikere i at være med i de nye bestyrelser. Det ser jeg som et godt tegn. Hvis interessen er til stede, så viser det sig nok også i elevtallet. Men det er klart, der også er en økonomisk interesse i det. I dag er VUC gratis for kommunerne, og det er da med i baghovedet,” siger Stig Nielsen.

Samtidig skal FGU’en også konkurrere med kommunale beskæftigelsesindsatser for at få unge ud i arbejde. Men der er stor forskel på, hvad resultatet er på lang sigt, påpeger han.

– I beskæftigelsessystemet er tilbuddene typisk af kortere varighed og billigere end et FGU-forløb. Hovedformålet er at sikre, at deltagerne hurtigst og billigst muligt forlader beskæftigelsessystemet igen. Uddannelser har et bredere dannende sigte, som giver eleverne grundlægende kompetencer til ikke bare at fungere som arbejdskraft men også til at være demokratiske borgere. Det er en grundlæggende forskel på beskæftigelsesindsatser og uddannelser. Vores tilbud medfører desuden, at der på sigt skabes en professionalisering af ledere og lærere, der bliver specialister i lige præcis denne her målgruppe. De unge, der falder ind under kategorien, er som udgangspunkt svære at have med at gøre, fordi deres udfordringer sjældent står alene, og ofte kæmper de med mange ting. Med FGU’en får vi skabt en fagprofession, som i modsætning til i dag, samlet vil kunne udvikle sig på baggrund af følgeforskning og målrettet kompetenceudvikling til gavn for den enkelte og samfundet som helhed, fastslår Stig Nielsen. 

FAKTA

Ny ungemålsætning i Danmark

Som et led i reformen af det forberedende tilbud til unge er Danmarks ungemålsætning også ændret. I dag skal mindst 90 procent af de 25-årige gennemføre en ungdomsuddannelse og andelen uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet skal halveres. Tidligere opererede man med en 95 procent målsætning, der målte en forventet uddannelsesstatus 25 år efter grundskolen, hvilket vil sige, når de ’unge’ var cirka 40 år. Den nye målsætning tydeliggør i højere grad ambitionen om, at de unge skal gennemføre ungdomsuddannelserne, mens de er unge.

Vil du vide mere om FGU?

Undervisningsministeriets hjemmeside kan du blive meget klogere på FGU’s opbygning, tilrettelæggelse, fagområder, læreplaner med mere. 

Læs anden artikel om FGU her.