Sesjon 2A: Utdanning - arbeidsliv

 

 

2 Utdanning – arbeidsliv

Nordisk ministerråd satser på kunnskapsutvikling på tvers av utdanningssystemer, arbeids- og samfunnsliv. Man etterlyser mer effektive samarbeidsformer mellom arbeidsliv og voksnes læring for å fremme individuell mobilitet og bedre stilling i arbeidslivet. Nye samarbeidsformer som forsterker gjensidig nytte behøves. I denne workshopen forsøker vi å finne svar på spørsmålet om hvilke kanaler og metoder finnes for systematisk høring om aktuelle læringsbehov i samfunnet og arbeidslivet, og hvordan voksnes læring kan levere kompetanseutvikling som er relevant for arbeidslivet. Workshopen skal også se på nordiske eksempler om hvordan kompetanser som er utviklet på arbeidsplassen blir vurdert innenfor utdanningssystemet.

 

Sesjonsrapport 2A 

Opsummering af Workshop 2 a Kompetencetransfer
Oplæg ved Bjarne Wahlgreen om kompetenceudvikling, implementering og forandring: transfer fra uddannelse til anvendelse.

Transfer er det vigtigste begreb, når talen er om uddannelse og arbejdsliv. Overførsel af det indlærte til den praktiske udførelse og omvendt, overførsel af det praktiske til uddannelsen, er afgørende for, om uddannelsen er lykkedes.

Vi ved, at kun ca.10-20% af det, der undervises i/læres også anvendes i praksis.
Dette er konstateret blandt andet ved en evaluering af forskellige konferencer samt af nogle professionsuddannelser, der i princippet er rettet mod praksis.

Følgende aktorer styrker transfer, hvor alle nødvendigvis skal være til stede samtidig:

  1. de personlige faktorer
  2. forhold i undervisningen, der spiller en rolle
  3. anvendelseskonteksten, tilrettelæggelsen af den.

Det vigtigste for udbyttet er, at man har et behov for læring. Behovene skal formuleres med mål, der kan måles. Troen på egne evner er en væsentlig faktor.

I undervisningen skal elementerne kunne genkendes fra arbejdspladsen. Selv små detaljer kan være afgørende. Anvendelsesprocessen skal også læres. Barrierer og muligheder for tranfer skal være en del af undervisningen.

Arbejdspladsen skal være klar til at modtage en medarbejder med ny viden og være parat til at deltage i at omsætte den til praksis. Det skal være nødvendigt at anvende den nye læring for at den enkelte kan overføre den til praksis.

For at sikre transfer skal der systematisk følges op på det indlærte på arbejdspladsen.

Oplæg ved Michael Andersen om danske erfaringer med erhvervsrettet voksenuddannelse.

En af de vigtigste broer mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet eller erhvervslivet er erhvervsuddannelserne. Hvor den traditionelle bro har været ungdomsuddannelserne, udfordres den af, at færre unge i dag søger disse vekseluddannelser. Til gengæld søger flere ældre nu erhvervsuddannelserne, hvor udfordringen bliver behov for at anerkende de kompetencer, man har med sig fra et tidligere liv. En ny erhvervsuddannelsesreform i Danmark medfører, at det bliver obligatorisk at gennemføre realkompetencevurdering af ansøgere over 25 år med det formål at forkorte uddannelsen, men også at gøre den mere vedkommende og målrettet. Danmark bliver speciel på dette område – det vil fortsat være frivilligt i de øvrige nordiske lande.

Michael Andersen gennemgik en række tal om, hvem der tager erhvervsuddannelserne.

Kun 40% af dem, der gennemfører erhvervsuddannelser, har grundskolen som forudsætning. En meget stor del af dem, der tager en erhvervsuddannelse i Danmark som voksen er omskolede.

For få år siden gennemførtes en undersøgelse af, hvorfor så få kortuddannede gennemfører en erhvervsuddannelse, og hovedbegrundelsen er, at job her og nu har forrang frem for uddannelse hos de kortuddannede. Dårlige skoleerfaringer fra grundskolen og afbrudte erhvervsuddannelser spiller også ind. Personer med andre problemer og vanskelighed med at finde rundt i uddannelsessystemet er andre begrundelser.

Ingegjerd Green tog udgangspunkt i en konkret branche i erhvervslivet, Skärteknikcentrum, der har tilrettelagt eget realkompetencevurderingssystem.

Udgangspunktet er den store konkurrence på det globale marked. Forskellen, der kan give Sverige en konkurrencefordel er kompetenceudvikling.

Sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsplads er det helt centrale succesparameter.

Det er vigtig, at uddannelsesinstitutioner, der uddanner i tilknytning til arbejdet har forståelse for, hvordan det faktisk ser ud på arbejdspladsen.

Virksomhederne har hidtil haft en forventning om, at det formelle uddannelsessystem i Sverige leverer ansættelsesparate medarbejdere. Men det sker ikke i praksis.

Industrien kritiserer underviserne for ikke at have kendskab til de faktiske forhold i virksomhederne, kritiserer politikerne for ikke at forstå behovene, og eleverne for at være ”bare dumme”. Det reelle behov er, at virksomhederne har præcist styr på kompetencebehov og realkompetencerne.

Det får man gennem et realkompetencesystem, der viser gab og udviklingspotentialer.

Industrien har brug for en mental omstilling, at investering i teknik også indebærer behov for investering i realkompetencevurdering og certificering.

Derfor har branchen etableret et konkret system i 2007.

Det er industrien, der ejer ansvaret for systemet, vurderer om det fungerer, justerer det hvert tredje år, sikrer, at industrien er konkurrencedygtig.

Nu i 2014  overføres systemet til andre sektorer, sundhed, handel og flere. Konklusionen er, at industrien – eller erhvervslivet i det hele taget må tage ansvar for det reelle behov og et system, der sikrer opfyldelsen af behovet.

Nøgleord

  • transfer mellem uddannelse og arbejdsliv kræver vedvarende opfølgning
  • voksne i det etablerede erhvervsuddannelsessystem kræver anerkendelse af realkompetence
  • virksomheder og brancher må selv tage ansvar både for afdækning af konkrete, målbare behov og deltage i at stille et tilstrækkeligt system til rådighed for anerkendelse af realkompetence

Chair: Ingegerd Green 

 I större delen av mitt yrkesliv har jag arbetat som anställd ledare, som egenföretagare och som styrelseledamot i företag och myndigheter. Främst har mitt arbete handlat om strategisk rådgivning, metodstöd, processledning och kunskapsutveckling kopplat till förutsättningarna för ett starkt och hållbart näringsliv och samhälle – med fokus på kompetens som konkurrenskraft.  Flera av mina anställningar har varit i kunskapsdrivna organisationer och i företag med uppdrag att erbjuda andra företag stöd för utveckling av tjänster, produkter och processer. I mitten på 2000-talet var jag chef för enheten för kompetensutveckling i näringslivet på Stiftelsen för kunskaps- och kompetensutveckling som är högskolornas forskningsfinansiär med uppdrag att stärka Sveriges konkurrenskraft. 

Teoretisk innledning: Bjarne Whalgren

Bjarne Wahlgren er professor i voksenpædagogik og leder af Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) ved Institut for Uddannelse og Pædagogik. Han har gennem mange år forsket i og skrevet om kompetenceudvikling, læring og voksenuddannelse, motivation, refleksion og transfer bl.a. i bøgerne Fokus på voksenlæreren (2002), Refleksion og læring (2002), Teori i praksis (2004), Voksnes læreprocesser (2010) og senest Transfer-Kompetence i en professionel sammenhæng (2012). Har deltaget i nordisk samarbejde i mange år, fx som evaluator af det svenske kunnskapslyft, i projektet Integration gennem voksen og efteruddannelse  og i Professionsudvikling i Nordisk regi. 

Kompetenceudvikling, implementering og forandring: transfer fra uddannelse til anvendelse

Kompetenceudvikling og forandring er på flere måder to sider af samme sag. Men erfaringer fra praksis peger på, at der ofte ikke er så tæt en kobling, som man kunne ønske. Ofte bliver den tilegnede kompetence ikke implementeret tilstrækkeligt effektivt, hvilket bremser forandringen. Der mangler transfer fra det, som kompetenceudviklingen omfatter og forandringsprocessen. Forskningen har i de senere år fokusret på dette forhold. På den baggrund præsenteres de seneste års forskningsresultater om, hvad der fremmer transfer. I præsentationen peges på, hvordan denne viden kan udmøntes i praksis. Hvad kan man gøre for at sikre det bedst mulige samspil mellem kompetenceudvikling og kvalificeret forandring?

Presentasjon 1: Ingegerd Green 

Sedan 2012 är jag VD på Skärteknikcentrum Sverige, som är ett utvecklingsbolag ägt av branschorganisationen för företag inom skärande bearbetning i svensk tillverkningsindustri. Vi arbetar bland annat med validering- och certifiering av yrkeskompetens i en nationell struktur med 70 ackrediterade testcenter och över 100 utbildade testledare. Den modell och struktur vi har byggt upp för validering av yrkeskompetens används av fler branscher, både inom och utanför tillverkningsindustrin. Systemet och ramverket med kompetensbeskrivningar, kompetenskrav och yrkesnomenklatur används också av Arbetsförmedlingen och inom gymnasie-, vuxen och yrkeshögskoleutbildning för att säkerställa att utbildningar som genomförs motsvarar arbetsmarknadens och branschens krav. Vi driver också branschens frågor vad det gäller frågor som berör utveckling av utbildningssystemet, både för unga och vuxna. I grund och botten är jag litteraturvetare och pedagog, en gång yrkesverksam lärare på KomVux. Samtidigt är jag född och uppvuxen i en småföretagarfamilj med rötterna i metallindustri och gjuteri. Därifrån har jag fått mitt brinnande intresse för kunskap och kompetens omsatt i handling och produktion.

Arbetsmarknad i förändring. Hur säkerställer vi tillräcklig kompetens för hållbara jobb?

Den nordiska arbetsmarknaden är i snabb förändring. Arbetets innehåll och sättet vi organiserar arbetet på ökar i komplexitet. De okvalificerade jobben blir allt färre och trösklarna in i arbetslivet högre. Kompetenskraven för att vara anställningsbar och utvecklingsbar ökar i takt med teknikutvecklingen och en rörlig global marknad.
Vad krävs av individen, arbetsmarknadens parter och det omkringliggande utbildningssystemet för att tillgodose behovet ständig kompetensutveckling i arbetslivet? Hur ser det sömlösa systemet för arbetslivslångt lärande ut? Frågorna är många och svaren kommer vi endast fram till genom gränsöverskridande samarbete.

Presentasjon 2: Michael Andersen 

Michael Andersen er specialkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut, hvor han har arbejdet siden instituttet blev etableret i 1999. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er et uafhængigt statsligt institut, der udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud, skoler og uddannelser. 
Michael Andersen er tilknyttet EVA’s enhed for voksen- og efteruddannelse (VEU) og har været en hoveddrivkraft i opbygningen af et VEU-fagligt miljø på EVA. Michael har deltaget i de fleste af de projekter, som EVA har lavet på VEU-området, i de seneste år med betydelig vægt på kortuddannede voksne, der modtager undervisning på grundlæggende niveauer, fx forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (avu), grunduddannelse for voksne (GVU) og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Af særlige fokusområder kan i øvrigt nævnes fleksibel tilrettelæggelse af uddannelse og læring samt anerkendelse af realkompetencer. 
Michael er oprindeligt uddannet cand.mag. i samfundsfag og geografi fra Roskilde Universitetscenter og videreuddannede sig senere i erhvervsøkonomi fra Handelshøjskolen i Århus. I 2010 afsluttede Michael en masteruddannelse i ledelse og organisationsudvikling fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Masteruddannelsen havde særligt fokus på arbejdspladslæring. 

Erhvervsrettet voksenuddannelse – danske erfaringer med særligt fokus på opkvalificering af kortuddannede 

Michael vil i sin presentasjon vil besvar spørgsmål som:

1. Hvor mange voksne tager i Danmark erhvervsrettet uddannelse? De voksne udgør i dag i forhold til de unge – især inden for bestemte brancher – en stor andel af dem, der tager en erhvervsuddannelse.

2. Hvem er de voksne? Med særligt henblik det forhold at relativt få kortuddannede tager en erhvervsuddannelse.

3. Hvilke muligheder er der for som voksen at tage en erhvervsuddannelse? Og hvad er erfaringerne med disse, herunder brugen af realkompetencevurderinger og afkortning af uddannelsesforløb (merit).

4. Hvorfor er det så svært at rekruttere voksne ufaglærte til at tage en erhvervsuddannelse?

5. Fremtiden med henblik på at der er ved at blive gennemført en erhvervsuddannelsesreform, hvor noget af det mest interessante er en opdeling i et ungespor og et voksenspor. Hvilke muligheder og udfordringer giver dette?