Should I stay or should I go?

 

Hvornår opstår tankerne om at droppe ud af en uddannelse hos de unge – og hvorfor. Det har en forskergruppe fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU forsøgt at blive klogere på med en helt ny forskningsmetode. Dermed kan de give vigtig viden til skolerne om, hvornår og hvordan de skal gribe ind over for den enkelte unge.

 
Professor Bjarne Wahlgren (DPU, Aarhus Universitet) er én af forskerne bag det treårige projekt, ”At blive på sporet”, der giver nye indsigter i de processer, der hænger sammen med frafald på VUC og erhvervsuddannelserne. Foto: Dorthe Plechinger

Normalt fokuserer undersøgelser på årsagerne til frafald – hvad sker der på skolen, hvordan er den enkelte person skruet sammen eller er der eventuelle familiemæssige problemer. Men en gruppe forskere fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, har i stedet fokuseret på at finde ud af, hvad der foregår i den enkelte unge voksne, der kan forklare, hvorfor han eller hun beslutter at droppe ud eller holde ved en uddannelse – og hvornår i forløbet.

– Det unikke ved vores projekt er, at vi beskriver nogle processer, der ikke er beskrevet før. Frafald er jo generelt en proces, der udvikler sig, og det er den, vi fokuserer på: Hvordan tænker den unge over det, og hvordan ser forløbet ud, forklarer professor Bjarne Wahlgren, der er den ene forsker bag et treårigt projekt ”At blive på sporet”.

Baggrunden for projektet er, at man stadig ved meget lidt om, hvornår og hvorfor de unge voksne på VUC og erhvervsuddannelserne beslutter at falde fra uddannelsen. Fakta er nemlig, at frafaldet stadig er meget højt til trods for gode intentioner og mange indsatser. Bjarne Wahlgren og de øvrige forskere i projektet har derfor forsøgt at gå bag om og i dybden med, hvad der sker i den unge selv undervejs i uddannelsen, der leder frem til beslutningen om at blive ved eller droppe ud. Og til brug for det har de udviklet en helt ny metode, hvor de unge selv får en stemme. De i alt 189 deltagende elever og kursister har uge for uge givet karakterer fra 1 til 7 på de samme fire parametre til skole og uddannelse. Og derudfra har forskerne kunnet tegne en kurve på dem enkeltvis og klassevis, der kan bruges til at finde ud af, hvordan netop deres forløb tegner sig, og hvornår man derfor mere præcist kan sætte ind over for dem, når og hvis de overvejer at droppe ud.  

– Det unikke ved vores metode er, at man systematisk registrerer de unges opfattelse af deres situation. Vi kan altså give en beskrivelse af de unges proces og også sige, hvad der får kurverne til at bevæge sig på en bestemt måde, siger Bjarne Wahlgren.

Fakta om forskningsprojektet

Kursister/elever fra 13 VUC og erhvervsskoler har i efteråret 2018 deltaget i studiet. På hvert VUC og hver erhvervsskole er der udvalgt en klasse.

Kursisterne/eleverne i disse klasser er i en periode på ti uger ugentligt blevet stillet fire enslydende spørgsmål.

* Hvor sikker er du på, at du vil gennemføre uddannelsen? (Blå kurve)

* Hvor godt føler du dig tilpas i klassen? (Rød kurve)

* Hvor godt synes du, du klarer dig i klassen? (Grå kurve)

* Hvor god er du til at træffe beslutninger i forbindelse med din uddannelse? (Gul kurve)

Kursisterne/eleverne skulle angive deres svar på en skala fra 1 til 7, hvor 7 var det højeste.
 

En god eller dårlig dag? 

Jeg har da selv mange stemningsskift i løbet af en periode. Får man ikke en uhyre individuel eller svingende kurve med denne metode?

– Der vil altid være en vis usikkerhed ved at undersøge humøret og positionen én dag, for man kan have en god eller dårlig dag. Men pointen er, at netop de gode og dårlige dage er med til at bestemme processen i forhold til frafaldet, siger Bjarne Wahlgren og tilføjer, at hvis man har for mange dårlige dage, vil man forlade den uddannelse, man er i gang med. Så spørgsmålet er ikke, om der kommer et enkelt dyk eller ej:

– Det er selve udviklingen i kurven, der er interessant, siger han og oplyser, at der på baggrund af undersøgelsen er fundet frem til fem elevprofiler og adskillelige ret interessante forløb. 

En person zigzagger for eksempel op og ned på kurven, men gennemfører. En anden zigzagger jævnt ned ad bakke og ender med at forlade skolen. Hos en tredje går det meget godt, men så sker der noget, og pludselig falder kurven brat. Men der er også de mere positive profiler, der bevæger sig jævnt op ad kurven, og dem, der er meget stabile hele vejen igennem.

Og mens man ikke behøver bruge så meget krudt på de stabile, kan de øvrige elevers mønstre sige noget om, hvornår man som lærer eller vejleder skal gribe ind.

Derudover har man kombineret undersøgelserne med interviews af de unge. 

– Dermed beskriver vi både processen med tal og oplevelser og får på den måde en bedre forståelse af, hvorfor det går ned ad bakke, og hvorfor det fluktuerer, siger Bjarne Wahlgren og fortæller, at en pige for eksempel forklarer, at der er permanente problemer med kæresten. Han trækker i én retning, og skolen i den anden. Her viser det sig i interviewet, at det er læreren, der bliver den afgørende faktor for, at den unge elev vælger at blive. 

Kurver på klasseniveau

Udover at sige noget om, hvad der får den enkeltes opfattelse til at svinge op eller ned, har man også brugt metoden til at se, hvad der sker i hele klassen undervejs. I projektet deltager nemlig hele klasser. Og dermed har man ved at samle de enkelte elevkurver kunnet give en samlet beskrivelse af hele klassemiljøet – og hvad det eventuelt betyder. 

Da en hel klasse for eksempel tog på studietur, var både en vurdering af stemning, tilfredshed med undervisningen og uddannelsen i top efterfølgende. I en anden klasse gik den positive oplevelse ned, da et projekt, som eleverne havde været meget engageret i, var afsluttet. Og nok så interessant viste kurverne også, at oplevelsen af uddannelsen og ønsket om at forsætte udviklede sig på en anden måde hen mod slutningen. Selv om både stemningen og undervisningen blev opfattet som mindre god, var alle eleverne overbeviste om, at de ville fuldføre på dette tidspunkt. Derfor opfattede de som helhed uddannelsen som positiv. 

– Klassen har altså også et udviklingsmønster og kan have en nedtur eller en optur. Og det kan man som lærer eller vejleder reagere på og sætte ind overfor, siger Bjarne Wahlgren, men oplyser, at en af de ting, som forskerne blev overrasket over, var, at klassemiljøet ikke spiller en så afgørende rolle for frafaldet, som man hidtil har troet:

– Det er det, der er det komplekse ved hele problemstillingen. Man kan ikke sige, at hvis der er et godt klassemiljø, så er der også en høj gennemførelse. Omvendt kan man sige, at hvis man arbejder med gruppevejledning, så styrker det klassemiljøet, og alt andet lige vil det bidrage til at mindske frafaldet, siger han.  

Hvad gruppevejledning betyder

Forskergruppen har netop undersøgt gruppevejledningens betydning for frafaldet nærmere og også deltaget i indsatser om det på enkelte skoler. De har blandt andet bedt elever besvare skemaerne af to omgange, hvor de har fået gruppevejledning imellem de to besvarelser. Og de svar har man sammenlignet med en gruppe elever, der ikke har fået gruppevejledning.

– Her kan vi vise, at kurverne ser forskellige ud for dem, der har fået vejledning, i forhold til dem, der ikke har, siger Bjarne Wahlgren. 

Kort fortalt er gennemsnittet for motivationen til at fortsætte blandt dem, der ikke har fået vejledning, jævnt faldende. De bliver mindre og mindre sikre på uddannelse. Dem, der har fået vejledning, bliver ganske vist ikke mere sikre, men bevæger sig på et relativt stabilt og højt niveau i kurven:

– Gruppevejledningen stabiliserer altså deres ønske om at gennemføre. Det vil sige, at projektet dokumenterer en effekt af den og generelt har vist sig at have en positiv effekt på, hvad der sker for den unge. Den styrker den enkelte, men også i høj grad den enkeltes inklusion i klassen, så vedkommende føler sig bedre tilpas, bliver tryggere, får lyst til at sige noget, forklarer Bjarne Wahlgren. 

Er der et mål?

En anden variabel, forskerne har undersøgt, er hvad graden af målorientering og orientering mod at gennemføre betyder. De unge voksne, som scorer højt på at have et mål fra starten, har også større chance for at holde ved, ligesom dem, der generelt kan se – eller får forklaret – meningen med det, de lærer i det ene og andet fag.

– Der er altså et teoretisk belæg for at sige, at jo klarere, de unge voksne kan se sit mål, jo større sandsynlighed er der for, at de gennemfører. Hvis man som lærer kan arbejde med at få de unge til at se uddannelsen i et længere perspektiv, og hvordan de bevæger sig frem mod målet, så virker denne målorientering både i forhold til langsigtede og kortsigtede mål. 

Det arbejder mange af lærerne allerede med på de deltagende skoler. De finder sammen med eleven frem til de barrierer, der er for, at den unge holder ved, og opstiller mål for, hvordan de barrierer kan overvindes. Det kan være på så forholdsvist banalt et område som at møde til tiden om morgenen, og hvor målet så er, at den unge indtil næste vejledning skal møde hver morgen. Og herefter arbejder man sig så støt og roligt videre mod næste delmål i forhold til slutmålet – at fuldføre:

– Det er et mere didaktisk område, men omvendt kan man sige, at hvis de unge voksne scorer højt på målorienteringen, er der en ret stor sandsynlighed for, at de gennemfører. Hvis de derimod mister perspektivet, er der en stor risiko for, at de falder fra. 

At blive på sporet

Projektet skal vise nye perspektiver og bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for unge voksne. Velux Fonden har bevilget penge til det treårige forløb.

Forskergruppen består af Kristina Mariager-Anderson (projektleder), Bjarne Wahlgren, Vibe Aarkrog og Susanne Gottlieb.
 

Forskningscirkler

Dataindsamlingen til det treårige projekt er stadig i gang, og forskerne regner med at være færdige ved årets udgang. Det, der bliver samlet op på, er selve implementeringen på skolerne, og om indsatsen har vist sig at være bæredygtig. Det vil sige, om man fortsætter med de indsatser, der sker på skolen – blandt andet gruppevejledning eller målorientering – eller om det hele dør ud, når projektet er slut.

– Og her er vi meget optimistiske. På flere af de steder, vi har undersøgt, har man på ledelsesplan besluttet, at det skal fortsætte, siger Bjarne Wahlgren og forklarer, at to et halvt år efter projektet blev sat i gang, har omkring halvdelen af de involverede skoler implementeret den praksis, som de har arbejdet med i projektet. Det er for eksempel med at konvertere den individuelle vejledning over til gruppevejledning, arbejde mere med målorientering eller at styrke den enkeltes beslutningskompetence-

Han mener, at dette meget synlige resultat knytter sig til den forskningscirkelmetode, man har brugt i forløbet: Forskerne har to–tre gange om året mødtes med de involverede lærere. Disse har fremlagt deres erfaringer med indsatsen, forskerne har så hældt mere viden på og justeret erfaringerne, hvorefter lærerne er gået hjem og har arbejder videre med denne nye viden. Herefter mødes man igen efter nogle måneder og samler op og arbejder videre på samme måde. Det er altså en kontinuerlig og meget systematisk udviklingsproces.

– Det har altså vist sig at være en meget effektiv interventionsform, fordi skolerne og lærerne ensidig inspirerer og forpligter hinanden på videreførelse af arbejdet, siger Bjarne Wahlgren. 

Et eksempel:

Marie, Melanie og Camilla har blandt andet svaret på forskernes spørgsmål. De to første har deltaget i en indsats med gruppevejledning i klassen, men det har Camilla ikke.

Marie er i starten usikker på, om hun vil gennemføre uddannelsen, men hun bliver mere og mere sikker på, at hun vil. Hun føler sig bedre og bedre tilpas i klassen. Hendes tro på egen faglighed følger mere eller mindre hendes vurdering af egne evner til at træffe beslutninger. Man kan konkludere, at indsatsen synes at have virket positivt på Marie.

Udklip.PNG

Melanie er ikke i tvivl om egen beslutningskompetence, som hun vurderer til 7 i hele forløbet. Hun er sikker på at ville gennemføre uddannelsen, og hendes tro på egen faglig formåen er også høj (gennemsnit på 6,7). Derimod føler hun sig ikke tilpas i klassen (rød kurve har et gennemsnit på 3,5). Melanie har været omfattet af skolens indsats. De eneste tidspunkter, hvor hun har været nogenlunde tilpas i klassen, har netop været i forbindelse med gruppesamtaler (som er skolens indsats). Man kan konkludere, at indsatsen synes at have virket positivt på Melanie.

2Udklip.PNG

Camilla vakler! Hendes tro på at gennemføre uddannelsen følges af næsten lige så store udsving i henholdsvis tilhørsforhold og faglighed. Hendes vurdering af egne evner til at træffe beslutninger ligger bemærkelsesværdigt lavt, fra 4 den første uge til 1 og 2 i de fleste af de næste uger. Camilla har ikke deltaget i indsatsen.

3Udklip.PNG