Social retfærdighed skal være en del af vejledningen

 

Ronald G. Sultana vil hellere tale om karrierelæring end om CMS, og så linker han vejledernes rolle sammen med kampen for social retfærdighed.

 
Julie Elver Robert G. Sultana

DialogWeb mødte den anerkendte forsker på NVL’s konference om Career Management Skills i Malmö. 

Du fortalte under din keynote, at du ikke bryder dig om begrebet ’Career Management Skills’, hvad skal vi kalde det i stedet?

– For mig er den bedste betegnelse ’karrierelæring’. Der er andre  muligheder, men karrierelæring dækker faktisk det hele for mig. Navnlig fordi ordet ’læring’ indgår. Jeg forstår godt den kritik, nogle har af ordet, og at der i en række kontekster er nødt til at være en afgrænsning mellem de to. Særligt hvis politikerne bruger forvirringen mellem termerne til at slippe af med karrierevejlerne, er det oplagt noget møg. Men i mange andre kontekster får du i stedet en klar sammenhæng mellem karrierevejledning og karrierelæring, og hvor karrierelæring derigennem bliver en del af pensum. I Malta, hvor jeg kommer fra, er der for eksempel et fag, der hedder ’Personal and Social Development’, hvor vi har karrieresamtaler med fokus på emner som eksempelvis kønsstereotyper. I min optik rejser karrierelæring en masse fokusområder, som er vigtige for faget.

Du er kendt for at være meget optaget af sammenhængen mellem netop karrierelæring og social retfærdighed – kan du uddybe dine tanker om det?

– Der er et meget stærk sammenhængen mellem de to. Jeg rejser emnet, fordi det er en del af den sociale retfærdighed at italesætte det. Mange mennesker tror, det er deres egen fejl, hvis de er arbejdsløse, og derfor er det så vigtigt, at vi taler om det. Meget af karrierelæringen handler om at gøre folk i stand til at identificere, hvorfor de eksempelvis ikke har et arbejde. Hvis man i den sammenhæng definerer problemet som værende iboende i en selv, så er løsningen, at man er nødt til at ændre på sig selv. Hvis man ser problemet som en del af et samfunds dårlige økonomi eller på grund af en branches dårlige minimumslønninger, så angriber man dem i stedet for. Derfor har karrierevejledning rigtig meget at gøre med social retfærdighed, fordi vi kan hjælpe folk til at få øjnene op for, at arbejdsløshed måske slet ikke er deres skyld, som de ellers har gået og troet. Som vejledere er det også nødvendigt, at vi arbejder gennem fortalervirksomhed. Vi er nødt til at være frygtløse. Vi skal italesætte den sociale retfærdighed og hjælpe med at give en stemme til dem, der er undertrykte, hvad enten der handler om kvinder, migranter, flygtninge, langtidsledige eller indsatte for blot at nævne nogle få grupper.

Er social retfærdighed overhovedet opnåelig i vores verden i dag?

– Jeg tror ikke, det er et nulsums-spil, og jeg tror, det er et spørgsmål om at fortsætte kampen. Hvis du kigger på alle samfund gennem historien, så har der altid været dominans og udnyttelse. Men samtidig har vi også set modstand og revolution. Historien viser, at der kommer et tidspunkt, hvor folk får nok. Se, hvad der skete med Mugabe (tidligere regeringsleder i Zimbabwe og nu i husarrest, red.), se, hvad der skete med Det Arabiske Forår. Jeg tror, vi er kommet til et punkt i mange lande i Europa, hvor folk har fået nok. Vi har set bevægelser som Occupy Wall Street, Brexit og Podemos i Spanien. Jeg tror, der er ved at ske noget i verden. Men der lurer også den fare, at modstanden bliver populistisk og fascistisk, som eksempelvis Donald Trump (USA’s præsident, red.) repræsenterer. Så vi er i en meget farlig periode af vores historie, og derfor er vi nødt til at arbejde meget hårdt på at skabe en forbindelse til folks frustrationer. Vi kommer til at se flere og flere flygtninge, vores klima er i krise, og antisemitismen er begyndt at brede sig igen. Selvfølgelig er det ikke muligt for karrierevejledere alene at redde verden – det her er jo kæmpe problemer, vi taler om. Men vi er en del af det. Vi er en gruppe, der kan italesætte vores bekymringer, lytte til folks frustrationer og hjælpe til i arbejdet med at skabe en ny politisk agenda.

Hvis vi ser på et EU-niveau, hvad skal der så til for at sikre social retfærdighed i din optik?

– EU har gennem de senere år adopteret et neoliberalistisk ståsted, hvor alt handler om at være konkurrencedygtige. Nu siger de dog, at de ønsker at forstærke den sociale søjle, men der må vi vente og se. For mig har tanken bag Europa – med alle dets fejl og mangler – altid stået som et stærkt fælleskab, hvor vi har respekt for hinanden og værner om den sociale retfærdig. Nu er vi desværre på vej ud af et andet spor, og mit ønske og håb er, at vi igen begynder at stræbe efter et rum, hvor vi kan bedrive den slags politik igen.

Hvordan ser du vejledernes rolle i den sammenhæng?

– De kan hjælpe folk med at læse ’verden’ i stedet for blot at læse ’ord’. Det er den store forskel. Vi skal hjælpe dem med at afkode kompleksiteten og italesætte uretfærdighed. Strukturerne i samfundet har lagt så mange forventninger og så meget pres på den enkelte. Der, tror jeg, vi har en rolle at spille.

Til slut har du så et godt råd til karrierevejledere i forhold til, hvordan man bliver mere opmærksom på social retfærdighed i sit arbejde?

– For at indgyde en dimension af social retfærdighed er vi nødt til at gøre det samme, som vi har gjort på konferencen i dag, hvilket er bevidsthedsskabelse. Men det skal også følges op. Og hvordan oversætter jeg så det, jeg har hørt, til det jeg skal gøre på mandag? Det er det svære. Der er vi nødt til at opfinde et helt nyt sprog af muligheder. Det er hårdt arbejde, fordi det skal kontekstualiseres i flere forskellige lande og ses i lyset af de enkeltes kulturer og forskelige sociale udfordringer. Men mulighederne er der. Det handler bare om at komme i gang.

Af Julie Elver

Mer från NVLs konferens i Malmö