Sproget afgørende for adgang til arbejdsmarkedet

 

På Færøerne er antallet af tilflyttere vokset støt i løbet af de senere år, og i dag er der næsten 100 forskellige nationaliteter bosat i landet. Arbejdsløsheden er lav, og der er arbejde til alle, men for at få adgang til de spændende jobs må Færøernes nye beboere lære både færøsk og dansk.

 
Siri Tórgarð er integrationskoordinator i Torshavns kommune. Billede: Kristianna Winther Poulsen.

Ønsker at arbejde

Siri Tórgarð er integrationskoordinator i Torshavns kommune og har kontakt med mange af kommunens nyere borgere, der ifølge Siri for langt de flestes vedkommende ønsker at finde et arbejde.

– Tilflytterne vil gerne på arbejdsmarkedet. De vil klare sig selv, og de har muligvis også forpligtelser over for deres mage, forældre eller andre pårørende i deres hjemland. Men det bliver typisk til ansættelse i lavtlønnede og ufaglærte stillinger, hvilket ikke er tilfredsstillende for de veluddannede, der ikke får brugt deres uddannelse, fortæller Siri Tórgarð. 

Universitetsuddannet rengøringsassistent

Marlène Don Christiansen fra Elfenbenskysten i Vestafrika har boet i Torshavn i halvandet år. Hun er gift med en færøsk mand, og sammen har de en etårig datter. Marlène arbejder som rengøringsassistent, hvilket har været noget af en forandring for den universitetsuddannede kvinde. 

Med et vemodigt smil fortæller hun om sit arbejde i fødelandets hovedstad Abidjan, hvor hun var ansat i teleselskabet Orange med personaleansvar for 16 medarbejdere.

– Derhjemme arbejdede jeg tit om aftenen, og så kom rengøringsassistenten og bad mig om at løfte fødderne for at kunne vaske gulvet. Og nu er det så mig, der er rengøringsassistent og beder dem, der sidder ved skrivebordene om at løfte fødderne, så jeg kan vaske gulvet, fortæller Marlène, der er uddannet i Business Administration og kvalitetsstyring på universitet i Abidjan og i Cape Town i Sydafrika. 

Marlène-maður-og-ein-kvinna.jpg
Marlène Don Christiansen, yderst til venstre, med sin færøske mand. Billede: privat

Færøsk en nødvendighed

Marlène kommunikerer mest på engelsk og fransk, men hun har planer om at lære sig sproget i sit nye hjemland. Hun har fulgt et grundkursus i færøsk, hvilket var en noget blandet fornøjelse.

– Holdet var meget sammensat, og eleverne havde forskellige forudsætninger, så det var svært at finde det rigtige niveau. Det var ikke nogen nem opgave for underviseren, fortæller Marlène, der ikke har tænkt sig at opgive at lære færøsk, for hun vil ikke arbejde som rengøringsassistent resten af livet.

– Efter alle disse år på universitetet ønsker jeg ikke at gøre rent resten af livet. Men sproget er en begrænsning, og hvis du ikke kan færøsk, har du ikke mange muligheder på arbejdsmarkedet her. Du kan gøre rent, arbejde på filetfabrik eller som køkkenassistent, siger Marlène. 

Barren er højt sat

Siri Tórgarð efterlyser en mere organiseret sprogundervisning for tilflytterne, men anerkender, at et sådant system ikke er uden udfordringer.

– Vi har mange tilflyttere, men alligevel for få til at kunne starte nye hold på forskellige niveauer flere gange om året. Og hvis de skal vente for længe, er det nemt at miste modet for dem, der virkelig ønsker at lære færøsk. Det er også nødvendigt at sætte de forskellige sprogkurser i system. I dag foregår undervisningen på aftenskoleniveau, og der findes ikke noget formelt bevis på deltagelse og på kursets niveau, siger Siri.

De fleste er enige om, at uden at kunne færøsk har tilflytterne ikke store chancer for at finde arbejde. Men kravene fortsætter, for dansk er en integreret del af vores dagligdag, så det er nødvendigt at have kundskab til to nye sprog, i stedet for til et. En formel godkendelse fra færøsk side af uddannelser fra udenlandske uddannelsessteder kan også være en møjsommelig proces. Så ifølge Siri er barren sat højt for vores nye borgere, der ønsker at bruge deres uddannelse.   

Fær'erne-Barren-er-højt-sat.jpg
På Færøerne er barren højt sat for tilflyttere, der skal kunne både færøsk og dansk for at få adgang til faglærte arbejder.  

Forsigtige arbejdsgivere

Ifølge Siri Tórgarð kan man bo på Færøerne uden at lære det færøske sprog, men det kommer an på ambitionsniveauet. Færøske arbejdsgivere er nemlig mere end villige til at ansætte udlændinge i ufaglærte stillinger, der ikke kræver så mange sproglige kompetencer, hvorimod man generelt er mere forsigtig med at ansætte dem i faglærte stillinger.

– Vi bor i et lille samfund, og vi har ofte et personligt forhold til de forskellige jobansøgere. Muligvis er dette årsagen til, at arbejdsgiverne ikke formår at tænke ud af boksen, når de skal ansætte faglærte medarbejdere, siger Siri. 

Faktaboks

Der bor i dag 51.500 mennesker på Færøerne. Cirka 1400 kommer fra andre lande end de nordiske. De største grupper af tilflyttere er fra Europa og fra asiatiske lande, især Filippinerne og Thailand. 

Andre artikler i DialogWeb om tilflyttere på Færøerne:

Indblik i kultur og hverdag

Siri Tórgarð nævner også behovet for, at tilflyttere får indblik i færøsk kultur, et behov, der  bør tages mere alvorligt. Som eksempel nævner hun færingers forhold til tid.

– Vi kommer tit for sent i sociale sammenhænge, men vi er pligtopfyldende og møder på arbejde til tiden. Tilflyttere kan få den opfattelse, at det er tilladt at komme for sent på arbejde, når de så ofte har oplevet færingers afslappede forhold til tid i andre sammenhænge, og dette kan være en årsag til irritation for arbejdsgiveren, som ikke er bevidst om de kulturelle forskelle, og som derfor kan opfatte disse forskelle som individuelle og personlige. I sådanne tilfælde er der tale om en ubevidst inkompetence fra arbejdsgivernes side, og så længe vi ikke er bevidste om disse forhold, har vi ikke kompetencer til at gøre noget for at ændre dem, siger Siri.