Symposium om grundlæggende literacitet for voksne

 

I forbindelse med Alfarådets besøg på Færøerne 28. oktober blev der afholdt et symposium om grundlæggende literacitet og integrationsspørgsmål. Omkring 60 deltagere fra diverse sektorer var til arrangementet.

 
NVL: [Ny utgåva]

Centralt i programmet var lanceringen af Alfarådets forslag til en kompetencebeskrivelse af en professionel alfabetiseringslærer, som findes i en tosproget udgave på svensk og engelsk. Udover fokus på alfalærerens kompetencer, blev situationen på Færøerne, hvor mere end 80 forskellige nationer er repræsenterede, og undervisning i færøsk for indvandrere diskuteret. To forskere fra Færøernes universitet bidrog med hvert sit spændende oplæg til debatten. Hjalmar Petersen tog udgangspunkt i regeringens integrationsbetænkning i forhold til tosprogethed og undervisning i færøsk for indvandrere, og Kalpana Vijayavarathan gav deltagerene et levende indblik i sin egen historie og reflektioner omkring integration med oplægget “Vejen til integration – erfaringer med sprogindlæring i praksis”.

Læs mere om arrangementet og download oplæggene fra symposiet på NVLs kalenderside.

Elisabeth Holm
E-post: elisabethh(ät)setur.fo