Talblindhed giver problemer i skole og hverdag, men talblinde kan hjælpes

Nogle mennesker har en udviklingsforstyrrelse, som gør det så svært for dem at bruge tal, at de kan betegnes som talblinde. Det giver store problemer i skolen og i hverdagen. Forståelse for problemerne kan dog hjælpe de talblinde.

 
 Danmark har ikke en fælles national definition af talblindhed. Af samme grund er der heller ikke en nationalt anerkendt test. Billede: Ricky John Molloy / norden.org Danmark har ikke en fælles national definition af talblindhed. Af samme grund er der heller ikke en nationalt anerkendt test. Billede: Ricky John Molloy / norden.org

Hvor langt er der cirka fra gulvet til loftet? Hvad betyder tegnet ”7”? Kan du regne ni plus ni uden at bruge fingrene?

For de fleste mennesker er disse spørgsmål lette at svare på, andre skal lige tænke et par gange, og så er der en gruppe af både børn og voksne, som har rigtig svært ved det. Det kan skyldes, at de er talblinde. Talblindhed er en medfødt, kognitiv indlæringsforstyrrelse, som knytter sig specifikt til alt med tal og skyldes, at et center i hjernen er mindre aktivt end hos andre, forklarer Bent Lindhardt, der er en af landets førende eksperter på området.

- Det er et neurologisk problem - en specifik udviklingsforstyrrelse - som skaber vanskeligheder hos almindeligt begavede mennesker. Og en udviklingsforstyrrelse er sværere at gøre noget ved, end hvis de havde psykiske problemer eller ikke kom godt ud af det med læreren, siger Bent Lindhardt, som er lektor i matematik ved læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

Bent Lindhardt Talblinde klarer sig ofte fint i andre fag. Mange kan sagtens analysere tekster på højt niveau i dansktimen og samtidig have problemer med at lægge syv og ni sammen, fortæller Bent Lindhardt, som er lektor i matematik ved læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

Kan ikke bare tage sig sammen

Man er ikke nødvendigvis talblind, fordi man har svært ved matematik. Matematikproblemer kan for eksempel også skyldes udfordringer med arbejdshukommelsen eller generelle indlæringsvanskeligheder. Talblinde klarer sig ofte fint i andre fag.

- Mange kan sagtens analysere digte eller andre tekster på højt niveau i dansktimen og samtidig have problemer med at lægge syv og ni sammen. Voksne talblinde fortæller ofte, at de er blevet betragtet som både dumme og dovne, for hvorfor kan de ikke bare tage sig sammen, når de nu er gode nok til andre fag, forklarer Bent Lindhardt.

Hovedindikationen på talblindhed er, om man ikke er i stand til at koble et symbol med et antal - at man for eksempel ikke forbinder symbolet 7 med antallet syv. Samtidig bruger talblinde ofte fingrene til at tælle med, også selvom det er mindre tal. Et andet typisk tegn er, at det er vanskeligt at estimere størrelser og antal, hvis man eksempelvis slår med to terninger og hurtigt skal sige antallet af øjne på terningerne. Det er dog kun nogle af de mange indikationer, der tilsammen kan tegne et billede af, at en person er talblind.

Sådan kan talblinde kompenseres

Hvordan kan man så hjælpe talblinde elever? En vej er at bruge sproget i stedet for symboler.

- Man kan arbejde med, hvordan man ræsonnerer i matematik. De talblinde kan ofte godt tale sig ind i en matematisk problemstilling. De kan bare ikke regne det. Derfor kan det være en god idé at lade talblinde bruge teknologi – i første omgang lommeregnere – de kan definere problemerne og så lade teknologien tage sig af resten, siger Bent Lindhardt.

Samtidig kan det være en god ide at lade talblinde arbejde sammen med en makker. Så kan de snakke om opgaverne og problemerne, og makkeren kan stå for udregningen.

Bent Lindhardt deler den viden, man skal have for at mestre matematik, op i tre dele:

- Paratviden: For eksempel tabeller, så man ved, at ni gange syv er 63.

- Færdighedsviden: Den viden, man skal have for at kunne udføre de matematiske udregninger.

- Forståelse: Personlig indsigt i matematiske begreber, så de kan genkendes og anvendes i forskellige sammenhænge.

Ifølge Bent Lindhardt er det en god ide at fokusere på paratviden og forståelse.

- Færdighederne kan erstattes af kompenserende hjælpemidler. Men man er nødt til at have paratviden for at kunne lave estimater i hverdagen, eller hvis man skal regne noget på en byggeplads, siger han og tilføjer, at forståelsen er nødvendig for at vide, hvilke relevante informationer de kompenserende hjælpemidler skal fodres med.

- Det kan mange talblinde godt, hvis det foregår rent sprogligt, forklarer Bent Lindhardt.

Hjælp til talblinde i Nyborg

Danmark har ikke en fælles national definition af talblindhed. Af samme grund er der heller ikke en nationalt anerkendt test. Den offentlige anerkendelse har været længe undervejs, men der arbejdes på den i Børne- og Undervisningsministeriet.

Selvom der i Danmark endnu ikke er en fælles definition af talblindhed, er der alligevel hjælp at hente nogle steder. Blandt andet på HF & VUC FYN i Nyborg, som i næsten ti år har haft fokus på at støtte talblinde.

Ud over samtaler med kommende elever bruger skolen Adler-testen til at vurdere, om elever er talblinde.

- Testen er ikke ideel, men det er den bedste, vi har lige nu, siger Bibbi Søgaard Visby, der underviser talblinde i Nyborg.

Bibbi Søgaard Visby Det har stor betydning for selvtilliden, når talblinde får sat ord på deres vanskeligheder, fortæller Bibbi Søgaard Visby, som underviser talblinde på HF & VUC FYN i Nyborg.

I dag har skolen flere FVU-hold (Forberedende Voksenundervisning), som er for voksne, der vil være bedre til at skrive, læse eller regne. På holdene er der op til 12 kursister. Der kan ikke være flere, for undervisningen tilrettelægges efter den enkeltes udfordringer.

- Vi anerkender og identificerer deres problemer, og så gør vi noget ved det. Det booster deres selvtillid, at de får sat ord på deres vanskeligheder og møder andre med lignende problemer. Det hjælper dem med at komme ud over den angst, de har opbygget overfor tal, siger Bibbi Søgaard Visby.

HF & VUC FYN i Nyborg har et FVU-hold om aftenen, hvor kursisterne er fra de helt unge og op til omkring 60 år. Her er der fokus på såkaldt hverdagsmatematik, som gør det lettere at udregne en kilopris i supermarkedet eller læse en opskrift – og måske omregne den, så den passer til 16 personer i stedet for fire.

- Undervisningen er meget individuel, for der er ingen grund til at undervise en kursist i brøker, hvis han allerede er god til dem, siger Bibbi Søgaard Visby.

Særlig støtte på HF

En anden mulighed er at tage en særlig HF-uddannelse målrettet talblinde. Her er den ordinære matematikundervisning det første år skiftet ud med FVU-undervisning, som ruster eleverne fagligt til at deltage og i sidste ende bestå matematik til studentereksamen. En anden mulighed er at få specialpædagogisk støtte (SPS) i op til 30 timer på et halvt år. Bibbi Søgaard Visby støtter i øjeblikket seks elever. Det er ikke lektiehjælp, men støtte til udfordringen med tal for at forebygge frafald.

- Hvis en elev for eksempel har haft problemer i en time, hvor klassen arbejdede med et skema, kan vi tage det op og se på det sammen, siger Bibbi Søgaard Visby.

Med nogle af de seks elever forbereder hun emner, de skal gennemgå i klassen ugen efter.

- På den måde skaber vi mere ro. De ved, hvad der kommer og bliver ikke på samme måde overvældede, når de får en opgave med tal i, siger hun og tilføjer, at hvis de vil træne at aflæse et skema, kan de lige så godt tage udgangspunkt i eksempelvis det periodiske system, som de alligevel skal arbejde med.

Karaktererne stiger

Det er nu knap ti år siden, at Bibbi Søgaard Visby og hendes kolleger i det små begyndte med målrettet støtte til talblinde. Siden er lærerne blev bedre til det. Resultaterne har også rykket sig.

- Det er lykkedes os at holde flere i uddannelse. Alene det, at de ikke falder fra, er en succes, siger Bibbi Søgaard Visby.

Samtidig er de talblinde HF-elevers karakterer steget. De består ikke nødvendigvis matematik, men generelt er karaktererne steget – også i fag som biologi, der indeholder tal.

- Det må skyldes, at de føler sig trygge. Samtidig kender lærerne deres udfordringer. De ved, hvad det handler om, siger Bibbi Søgaard Visby.