Partnerskabet har til henblik at skabe de bedste muligheder for at de ukrainske flygtninge får hurtig adgang til arbejdsmarkedet ved at fokusere på kompetenceafklaring, uddannelsesbehov, oprettelse af jobbank, danskundervisning samt adgang til integrationsgrunduddannelsen.

Især er antallet af kvinder med ikke-vestlig baggrund steget

Når undervisningen tager udgangspunkt i de sprog, den enkelte elev allerede behersker, kan eleven lære mere. Eksperter fortæller om translanguaging.

Ny færøsk Ph.d.-afhandling belyser udfordringer for tilflyttere på Færøerne. "Formålet med forskningen har været at dokumentere, hvordan det har gået for tilflyttere fra andre lande end de nordiske, at lære og at bruge det færøske sprog, samt at finde sin værdige plads på det færøske arbejdsmarked", siger Elisabeth Holm, Ph.d. Vi har talt med hende om hendes nye forskning.

– håndbog, onlineværktøj og konkrete eksempler fra et EU projekt støttet af Erasmus+

11 projektpartnere og 22 netværkspartnere fra den dansk-tyske Interreg 5A programregion har sluttet sig sammen i projektet ”Benefit4Regions” for at udvikle fælles løsninger til vitaliseringen af landdistrikterne.

På Færøerne er antallet af tilflyttere vokset støt i løbet af de senere år, og i dag er der næsten 100 forskellige nationaliteter bosat i landet. Arbejdsløsheden er lav, og der er arbejde til alle, men for at få adgang til de spændende jobs må Færøernes nye beboere lære både færøsk og dansk.

A comparative analysis of labour market integration outcomes

Denne håndbog præsenterer To-do, som er en arbejdsform til at skabe nye ideer, netværk og handlinger med henblik på at løse konkrete udfordringer.

En arbejdsform til samskabelse, lokal handlekraft og bæredygtige løsninger.

Tirsdag den 29. januar 2019 kl. 13.00-14.00 (GMT+1)

”Hvad skal der til for at sikre god & vellykket inklusion og integration af ny-ankomne i de nordiske lande?”

Kortlægning af godkendelsesordninger for udenlandske uddannelser, erhvervskvalifikationer og komplementerende uddannelser.

Langt over halvdelen af ny-tilkomne ikke vestlige indvandrere er parate til at træde ind på arbejdsmarkedet eller gå i uddannelse.

Fritidsmusikken i Danmark savner deltagere med indvandrerbaggrund. Nyt tiltag skal ændre på dette.

”Hvad skal der til for at sikre god inklusion og integration af nyankomne i de nordiske lande?”
Det er det vigtige spørgsmålet, som projektet ”Lärande för arbejsliv och aktivt deltagande i samhälle” har som mål at besvare.

Flygtninge og indvandrere kan ikke lære ordentlig dansk ved kun at gå på arbejde. Men de kan omvendt heller ikke lære det i undervisningslokalet alene. Klasserummet og arbejdsmarkedet må spille sammen for at skabe den bedste undervisning i dansk som andetsprog, mener lektor Karen Lund.

Hvis vi skal kunne hjælpe hinanden i en velfærdsstat, er vi også nødt til at føle, at vi har noget sammen, siger Kirsten Margrethe Andersen, formand for Grundtvigsk Forum. Hun advarer mod, at vi beder mennesker glemme, hvem de er for at blive en del af det nationale fællesskab.

Det korte svar, er at sproget er afgørende for inklusion. Sprog som italesættelse og som et redskab, der kan åbne eller lukke døre til arbejdsmarkedet, til deltagelse, og til fællesskab.

Anna Kleist er kandidatstuderende på sygeplejerskestudiet ved Århus Universitets afdeling i København.

Det begyndte som et skoleprojekt.

Integration er en tovejs proces. Dette budskab var tydeligt i centrum, da Torshavns borgere fejrede ”Diversity Week” i ugen 3. – 8. oktober.

Det siger 43-årige Susanne Larsen, der til dagligt er elev i Grønlands nye Kofoeds Skole i Nuuk. Hun har levet som hjemløs i fire år, men Kofoeds Skolen har gjort en forskel i mange af eleverne, blandt andet i Susanne Larsens liv.

I en publikation om integration, ”Integration. Vejen til arbejdsmarkedet”, har KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, samlet resultater af en undersøgelse, om flygtninge og indvandreres vej til arbejde.

For at kunne læse videre i Danmark eller gøre CV'et forståeligt, kan flygtninge og andre indvandrere få vurderet deres uddannelse til danske forhold.

Tilflytterne i kommunen skal føle sig velkomne, og de skal kende deres nye hjemland. Sproget spiller naturligvis en vigtig rolle, men indblik i samfundsforhold og kultur er også afgørende for et vellykket integrationsforløb, siger lærerparret Tórhild og Rúni Bjarkhamar til DialogWeb, der er på besøg i deres hjem i bygden Leirvík i Eysturkommuna.

Seminarium ”Nye bornholmere – en fælles opgave og mulighed for Bornholm” fokuserade på utveckling av metoder och pedagogiska processer som kan bidra till att möta den aktuella situationen med nyanlända och hjälpa de till arbete eller utbildning.

Fire år efter kvindelige flygtninge har fået opholdstilladelse i Danmark, er 5 pct. i beskæftigelse. Det er en meget lavere beskæftigelse end blandt mandlige flygtninge: Her er knap 20 pct. i job efter fire år. Den kønsmæssige forskel adskiller sig fra kvinder og mænd med dansk baggrund, hvor beskæftigelsesgraden er sammenfaldende og høj for begge køn

Frågor om utbildning och entreprenörsanda diskuterades med syfte att få nyanlända flyktingar stanna på ön och skapa ömsesidigt givande möten mellan nyanlända och invånare på Bornholm.