Tilflyttere på Færøerne har mange udfordringer

Manglende muligheder for at lære færøsk på digitale platforme, for få sprogkurser og for meget dansk undervisningsmateriale gør det svært for udlændinge at blive integreret i det færøske samfund. Det viser forskning, som blev præsenteret på et seminar i Tórshavn om inklusion og integration.

 
 Tilflyttere på Færøerne har mange udfordringer Poul Geert Hansen, departementschef for det færøske udenrigs- og kulturministerium.

Av Óluva Zachariasen

Med ca 4% af den færøske befolkning bestående af personer fra andre lande end de nordiske, har det færøske uddannelsessystem og arbejdsmarked en udfordring. Hvordan skaber man en vellykket inklusion og integration, så borgere fra over 100 nationaliteter føler sig som del af uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og samfundet som helhed?

Dette emne var i fokus, da NVL og Undervisningsstyrelsen på Færøerne den 17. november 2022 arrangerede et seminar om inklusion og integration set i et kompetenceudviklings perspektiv. Seminaret blev afholdt på Hilton Garden Inn i Tórshavn.

Hovedspørgsmålet for seminaret var, hvad der skal til for at få et holdbart og vellykket integrationsarbejde at fungere i det færøske samfund.

Seminaret henvendte sig til alle på Færøerne, som arbejder med voksenuddannelse, vejledning og rådgivning i forbindelse med inklusion og integration. For eksempel myndighedspersoner, undervisere, vejledere og repræsentanter for erhvervsliv og arbejdsmarked.

Programmet på heldagsseminaret var spækket med oplæg. Flere af oplæggene indikerede, at tilflyttere på Færøerne med andre sprog end nordisk har flere udfordringer med at blive en del af det færøske uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Integrationslov på vej

Poul Geert Hansen, departementschef for det færøske udenrigs- og kulturministerium, som bl.a. omfatter uddannelsessystemet, indledte seminaret og forklarede, at Færøernes landstyre arbejder med en lov om integration. Arbejdet med loven blev noget forhindret, fordi der blev udskrevet nyvalg til Lagtinget i december, men det var hans klare vurdering, at loven vil blive forelagt Lagtinget efter valget.

Som del af indledningen til seminaret fik deltagerne en kort indføring i NVL-samarbejdet.

John Dalsgarð, NVL landekoordinator og Færøernes repræsentant i NVL´s valideringsnetværk, forklarede om NVL og hvilke fire netværk Færøerne er med i. Han nævnte også arbejdet med realkompetancevalidering på Færøerne, og hvilke fordele valideringen giver den enkelte, arbejdsgiveren og samfundet.

Professor, Ebba Ossiannilsson, forsker i innovation og fjernundervisning og medlem i NVL Digital, havde oplæg om digitale kompetancer som del af inklusion, mangfoldighed og aktivt medborgerskab.

Hendes budskab var, at digitalisering byder på mange muligheder, men digitaliseringens kompleksitet kan nemt føre til eksklusion. Hvis vi skal bekæmpe ulighed og diskrimination, styrke den sociale sammenhængskraft og styre den grønne og digitale omstilling, så kræver det, at den enkelte har mulighed for at lære hele livet. Vi behøver en ny social kontrakt for uddannelse, som skal omfatte denne ret til livslang læring.

NVL og Undervisningsstyrelsen på Færøerne den 17. november 2022

PhD-afhandling

Hvordan er mulighederne for at lære det færøske sprog, hvis du kommer fra et land uden for Norden? Hvilken betydning har tilegnelsen af det lokale sprog for mulighederne for at blive del af samfundet? Og hvilke forhindringer møder veluddannede tilflyttere i deres bestræbelser at finde et job, som svarer til deres kvalifikationer?

Blandt andet denne problematik har Elisabeth Holm, PhD og kvalitetskoordinator på Færøernes Universitet (Fróðskaparsetur Føroya) undersøgt i forbindelse med sin PhD-afhandling fra 2019.

Eliasbeth Holm´s undersøgelser omfatter i alt 29 tilflyttere fra 15 lande. Nogle har boet på Færøerne i mange år – flere årtier. De fleste i undersøgelsen er dog ankommet til landet i tidsrummet 2000-2012. Tilflytterne i undersøgelsen arbejder på filetfabrikker og i rengøringsjobs.

Eliasbeth Holm

En række barrierer

Konklusionen i PhD-afhandlingen er, at der er en række udfordringer for tilflyttere med hensyn til at lære sproget. For eksempel arbejder rengøringspersonale meget alene og har derfor ikke megen samtalekontakt. Der mangler også færøsk-kurser, og det er ikke muligt at lære færøsk på digitale platforme.

Med til problematikken hører også, at færøsk er et lille sprog, og at dansk er forholdsvis dominerende i f.eks. undervisningsmateriale. Det vil sige, at foruden at skulle lære færøsk, er det i mange tilfælde også nødvendigt at lære dansk for at få en uddannelse.

Tilflyttere oplever også, at det er svært at få mulighed for at lære færøsk på arbejdspladser, hvor der er mange andre tilflyttere. Der bliver engelsk ofte det dominerende sprog på arbejdspladsen.

Tilflytterne oplever for mange forhindringer til at kunne lære tilstrækkeligt færøsk, og dette danner igen en barriere for mulighederne for at få en uddannelse, videruddanne sig eller få et nyt job.

Der er også eksempler på tilflyttere med universitetsuddannelser og gode færøskkundskaber, som forgæves har søgt utallige stillinger.

Der mangler sprog- og inklusionspolitik på færøske arbejdspladser. Det færøske arbejdsmarked forstår ikke i tilstrækkelig grad at tage imod veluddannet, udenlandsk arbejdskraft, og samfundet mister mange gode ressourcer, fordi det ikke investerer mere i tilflyttere og deres potentiale. Og situationen giver tilflyttere en følelse af at miste kompetancer og at blive holdt fast i ufaglærte jobs uden at kunne komme videre, forklarede Elisabeth Holm.

NVL og Undervisningsstyrelsen på Færøerne den 17. november 2022

Skole for alle

I den lille by, Fuglafjørður, arbejder man bevidst på at skabe en inkluderende skole. Skolen, der har knap 300 elever, har elever fra mange forskellige nationaliteter.

I sit oplæg på seminaret berettede rektoren for skolen i Fuglafjørður, Berlys Toftadal, om pilotprojektet ”Skolen for alle”. Formålet med projektet er, at alle skal have mulighed for let tilgængelig information om både skrevne og uskrevne regler i den færøske folkeskole.

Mangel på viden hindrer inklusion og integration. Nøgleord i integration er information, samarbejde, tryghed, trivsel og læring.

Selv er Berlys Toftadal opvokset i Venezuela, og flyttede til Færøerne i 2000.

Berlys Toftadal

Grundlæggende information

Berlys Toftadal forklarede, at på skolens hjemmeside vil der fremover blive gjort meget ud af at informere forældrene, hvad skolen kan tilbyde, og hvilke forventninger folkeskolen har til forældrene. Helt grundlæggende information, som for færinger måske er en selvfølge, men ikke når man er tilflytter.

For eksempel skal det beskrives tydeligt, hvad en skoledag i 1. klasse indebærer, at børnene går i skole fem dage om ugen, og hvilke fag børnene har. Også oplysninger om, hvilken rolle man har som forælder, hvordan man bedst hjælper barnet med det faglige, og hvilken betydning kontakten til de andre forældre har.

For mange udenlandske forældre kan det nemlig være svært at sætte sig ind i folkeskolens principper, fordi al information er på færøsk. Informationen på skolens hjemmeside skal derfor være på flere sprog, bl.a. engelsk, spansk og dansk, og fra disse sprog kan informationen oversættes digitalt til andre sprog, hvor tilflyttere har oprindelse.

Dette giver lærerne mulighed for at nå længere ind til familierne og giver tættere samarbejde, og det skaber samtidig tryghed for eleven både i og udenfor skolen.

Den bevidste informationspolitik på hjemmesiden skal ikke kun omfatte udenlandske familier. Også færøske familier har behov for at få en mere grundig orientering om folkeskolen og dens tilbud, forklarede Berlys Toftadal.

Efter oplæggene var der mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Nyttigt seminar

Stig Eltør skoleleder for Dugni Stig Eltør skoleleder for Dugni

-Det var et meget interessant seminar, og det var godt at få mulighed for at netværke, siger Stig Elttør, skoleleder for skoletilbuddet Dugni, som var en af deltagerne på seminaret.

Dugni´s mission er at gøre det færøske arbejdsmarked mere rummeligt, og at alle skal have ret til uddannelse og arbejde. Skoletilbuddet omfatter 9. og 10. klasse for voksne over 18 år. På skolen er der typisk 20-30 elever, og de seneste år har der været et øget antal udenlandske ansøgere. De fleste udlændinge går to år på skolen – et år i forberedelsesklasse og dernæst et år i 9. klasse.

-Fælles for ansøgerne er, at de ønsker en uddannelse og komme videre på arbejdsmarkedet. De ønsker andre jobs end rengøring og skære fileter. For eksempel er et par af vores gamle elever nu i gang med sygeplejerskeuddannelse, forklarer Stig Elttør.

Dugni er en heldagsskole, og det er en fordel.

-Her kan de lære færøsk sprog gennem mange forskellige fag. Der er tæt samarbejde mellem elever og personale, og de udenlandske elever har herigennem også mulighed for at få bedre indblik i sociale omgangsformer og traditioner på Færøerne.

Elisabeth Holm beskrev i sit oplæg de forhindringer, som mange udlændinge oplever med henblik på at blive del af det færøske samfund og arbejdsmarked. Disse kan Stig Elttør nikke genkendende til.

-For eksempel problematikken med at det i mange tilfælde er nødvendigt at forstå dansk for at få en uddannelse på Færøerne. Dansk er næsten sidestillet med færøsk, og mange bøger på uddannelserne er på dansk. Det kan give store udfordringer, siger Stig Elttør.

Vi skal tænke bredt

Brynhild Næs Petersen kulturmedarbejder i Fuglafjørður kommune Brynhild Næs Petersen kulturmedarbejder i Fuglafjørður kommune

Blandt seminardeltagerne var også Brynhild Næs Petersen, kulturmedarbejder hos Fuglafjørður kommune, hvor der er ca 1.600 indbyggere. Aftenskolen har i mange år været hendes ansvarsområde – dog ikke i øjeblikket.

Brynhild Næs Petersen mener, at kommuner og myndigheder bør blive bedre til at tænke integration ind i alle deres aktiviteter og tilbud. Og vi skal have en bredere tilgang til integration.

-Vi skal tænke integration meget bredere. Den skal både omfatte nytilflyttede borgere med ikke-nordisk sprog, ældre mennesker med lille uddannelse, hjemvendte færinge der har studeret i udlandet o.s.v. Vi skal sikre, at alle er med.

Efter hendes opfattelse er der også behov for bedre vidensdeling og koordinering mellem myndigheder, uddannelsessteder, kommuner og andre aktører på Færøerne, der har fokus på integration.

-Seminaret åbnede mine øjne for crossovers. Vi har megen viden og mange dygtige fagfolk. Men vi må blive bedre til at dele og bruge den viden, der allerede findes, siger Brynhild Næs Petersen.

Óluvas Zachariassen Forfatter: Óluva Zachariassen