Validering og vejledning på Færøerne – med Norden som sparringspartner

 

I juni 2018 kunne Kultur- og undervisningsministeriet på Færøerne præsentere Álit um vaksnamannaútbúgving og arbeiðsmarknaðardepil – en betænkning om regeringens planer om voksenuddannelse. I den noget langvarige proces hen imod slutresultatet har det nordiske samarbejde været centralt, og nu kan vi se frem til både netværksmøder og seminar om validering og vejledning.

 
John Dalsgarð har været formand for udvalget, der har udarbejdet den betænkningen om voksenuddannelse på Færøerne. Fotograf: Ólavur S. Dalsgarð

Som formand i udvalget har John Dalsgarð haft hovedansvaret for at udfærdige betænkningen. John arbejder som fuldmægtig i Yrkisdepilin, Nationalt Center for Erhvervsuddannelser under Kultur- og undervisningsministeriet, og han er også Færøernes repræsentant i NVLs valideringsnetværk.

Samlet udspil om voksenuddannelse

– Voksenuddannelse med alle områdets aspekter er et relativt nyt domæne på Færøerne. Ikke selve uddannelsen, for på aftenskolerne har det længe været muligt at tage forskellige almene fag på gymnasialt niveau. Men det nye er, at man nu arbejder med at organisere området, så at det også vil omfatte validering, vejledning og livslang læring. Og en organiseret voksenuddannelse er en ny mulighed for dem, der gik ud af folkeskolen eller gymnasiet, siger John Dalsgarð.

Efterspørgsel 

På det mere konkrete plan arbejder John Dalsgarð og hans kollegaer nu med at uddanne folk til at tage sig af validering, der sammen med vejledning er en integreret del af betænkningens anbefalinger som effektive redskaber i voksenuddannelse. Der udarbejdes procedurer og retningslinjer, der afholdes kurser, og de første valideringer har allerede fundet sted. 

Maiken Skarðenni, der er ansat som vejleder i Yrkisdepilin, er også involveret i at uddanne vejledere til validering. Ifølge Maiken er tiden nu moden, og processen er i gang på en meget konkret måde.

– Mange forskellige aktører skal være villige til at være med, og alle skal være enige, når vi starter. Vi koncentrerer os i første omgang om de to områder kontor og ernæringslære, for her har vi oplevet en efterspørgsel, både fra enkeltpersoner og fra erhvervslivet, fortæller Maiken Skarðenni. 

Hvorfra stammer denne efterspørgsel så?

– I forbindelse med ernæringslære har efterspørgslen muligvis forbindelse med et formelt krav om, at man skal være uddannet i kokkefaget for at få ansættelse som skibskok, og med hensyn til kontorfaget handler det måske om den generelle mangel på formelt kvalificeret arbejdskraft, siger Maiken Skarðenni.       

Maiken-beskåret.jpg
Maiken Skarðenni arbejder med validering på Færøerne. Foto: Privat. 

Både stolthed og skepsis

Maiken Skarðenni, der som vejleder også er involveret i selve valideringen, har udelukkende mødt velvilje i arbejdet med at implementere validering, og folk er begejstrede for, at der sker noget på området. Når processen går i gang, kan det gå hurtigt. Afstanden mellem gulvet og magten er ikke stor, og synergieffekten er til stede, har Maiken Skarðenni erfaret. Derudover indser flere og flere mennesker, at et bevis på kompetencer er værdifuldt. Både på det personlige plan, hvor et bevis på dine kompetencer også ofte har betydning for din selvagtelse, og på det professionelle plan, hvor et sådant bevis kan betyde bedre ansættelsesforhold, bedre løn og en øget tryghed på arbejdsmarkedet. Og arbejdsgiverne ønsker faglige medarbejdere, der har bevis på deres kompetencer, hvilket også handler om faglig stolthed fra arbejdsgivernes side, fortæller Maiken Skarðenni. 

Men der er også udfordringer i arbejdet. I håndværkermiljøet er der en vis bekymring at spore om et potentielt misbrug af systemet med validering. Især fagforeningerne er på vagt, hvilket John Dalsgarð sætter i forbindelse med en ængstelse for, at håndværkerne med muligheden for validering kan blive andenrangs fagfolk. Men desto større er udfordringen med at formidle validering som en mulighed med fordele for alle parter.

– Jeg tror, at nogle har den opfattelse, at en validering er en nem måde at få en uddannelse på, hvilket jo ikke er rigtigt. Brugerne, der har mangeårige erfaringer med faget, skal fortsat bestå de nødvendige eksamener eller udføre det nødvendige svendestykke for at få papir på deres kvalifikationer. Så her har vi en formidlingsopgave, der venter, siger John Dalsgarð. 

Nordisk vidensdeling i Torshavn

Foreløbig er der et tredages kursus på programmet for lærere, studievejledere og andre, der i fremtiden skal arbejde med validering. Og det bliver fagfolk fra NVLs netværk, der skal undervise. Så det nordiske samarbejde viser sig fra sin bedste side i forbindelse med kompetenceudvikling og validering på Færøerne.  

Der er yderligere nordisk vidensdeling på programmet, når de to NVL-netværk for validering og for vejledning mødes til fælles arbejdsmøde i Torshavn i dagene 20. og 21. september. Foruden netværksmøderne er et seminar om validering og vejledning på programmet, så færøske aktører og interessenter får mulighed for at dygtiggøre sig på området. 

Og netop nordisk vidensdeling har ifølge John Dalsgarå været en central del af det færøske arbejde med voksenuddannelse og validering.

– Det er ikke muligt at overdrive betydningen af nordisk samarbejde, og man kan få det ud af det, som man vil. Men det kræver, at man også vil det, siger John Dalsgarð. 

Vil du deltage i seminariet?

Er du interesseret i at vide mere om programmet for vejlednings- og valideringsseminariet i Torshavn d. 20.-21. september – eller har du lyst til at deltage? Så læs mere her.