Valideringens muligheder – omsider også på Færøerne

 

Validering! Et ord, der i de fleste nordiske lande næppe har den store nyhedsværdi. Men på Færøerne er validering langt om længe en mulighed for voksne uden uddannelse.

 
Sylvia Zachariassen er sekretær ved Færøernes Universitet. Hun har deltaget i et valideringsforløb. Foto: privat

Den første faggruppe på Færøerne har været igennem et valideringsforløb og har fået tilbagemelding om, hvilke fag og eksamener de mangler for at få formelle papirer på, at de har en uddannelse. 

Glad for muligheden

Den første faggruppe, der er valideret, er sekretærer, og hidtil har ni sekretærer deltaget i valideringsforløbet. De skal så i gang med de nødvendige kurser og eksamener for at de kan kalde sig uddannede sekretærer. Tilbagemeldingerne om forløbet har overvejende været positive, og deltagerne har i snit sparet to år, sammenlignet med det nødvendige uddannelsesforløb uden validering. 

Rossagøtur .jpg

Udsigt over Torshavn. På Færøerne er der langt om længe også gode udsigter for dem, der ønsker validering. Foto: privat 

Sylvia Zachariassen er blandt dem, der har deltaget i forløbet. Hun er ansat ved Færøernes universitet og har arbejdet som sekretær hele sit voksne liv. Sylvia og hendes kolleger på universitetet blev informeret om validering af medarbejdere fra Yrkisdepilin, Nationalt Center for Erhvervsuddannelser under Kultur- og undervisningsministeriet, som har det overordnede ansvar for området. Efter en uforpligtende ansøgning med al relevant information om den hidtidige uddannelse var Sylvia til en samtale med to repræsentanter for Yrkisdepilin. Konklusionen var, at hun mangler en afsluttende opgave for at blive færdiguddannet som sekretær, en opgave, som hun har tænkt sig at skrive.   
 
– Dette er en fin mulighed, også for dem, der ønsker at bygge videre på deres sekretæruddannelse. Og det er rart med anerkendelse af det, du kan og et bevis for, hvilke kompetencer, du har udviklet gennem et langt arbejdsliv. Jeg kan godt lide, at folk tager en uddannelse og kommer videre i deres liv, siger Sylvia Zachariassen.

Ensidig fokus på formel uddannelse

Hugin Skaalum er finansleder på Fróðskaparsetur Føroya, Færøernes Universitet, og han har opfordret sine medarbejdere til at gennemgå et valideringsforløb for at kunne få formelle papirer på deres kompetencer. 

Hugin Skaalum finansleder.jpg

Hugin Skaalum er finansleder ved Færøernes Universitet. Foto: privat

Det var især arbejdsgiverens ensidige fokus på formel uddannelse i stedet for på det egentlige arbejdsindhold, der vakte finanslederens interesse for valideringens muligheder. – Når arbejdsgivere skal placere medarbejderne i forhold til løn, fokuserer de i for stort omfang på eksamensbeviser, i stedet for på de opgaver, som medarbejderne skal løse. Vores sekretærer løser hver eneste dag komplicerede opgaver, selv om de ikke har taget en formel sekretæruddannelse. De har været på arbejdsmarkedet i 25 eller 30 år, så at sætte som betingelse, at de har en sekretæruddannelse, synes jeg er nedladende, siger Hugin Skaalum. 

Han er glad for muligheden for validering. – Valideringen og de medfølgende eksamensbeviser ændrer ikke vores medarbejderes løn. Men vi får påpeget, at vores medarbejdere er fuldt ud kvalificeret som sekretærer. Og jeg ser et eksamensbevis som mere værdigt, også på det personlige plan for dem, der er valideret, siger Hugin Skaalum.

Hans rolle i forløbet har været at informere om validering samt at motivere medarbejderne til at gribe muligheden, men ellers har valideringen været en sag mellem hver enkelt medarbejder og Yrkisdepilin. – Medarbejderne skulle jo ikke føle sig presset til at lade sig validere, og nogle af dem har udtrykt en vis bekymring over, hvorvidt det ville få følger for deres nuværende ansættelse, hvis de ikke gennemfører valideringen. Derfor er det fint, at jeg ikke er direkte involveret, men at jeg bliver informeret om, hvordan forløbet skrider frem, fortæller Hugin Skaalum. 

Fakta

Læs mere om Yrkisdepilin, Nationalt Center for Erhvervsuddannelser her (på færøsk).

Andre artikler på DialogWeb om validering og voksenlæring på Færøerne:

Læs artikel om nordisk vidensdeling her

Læs artikel om validering og vejledning på Færøerne her

Læs artikel om Roadmap 2018 her

Fra skepsis til accept

Det har været en lang og sej proces at få en systematisk, offentlig validering på plads, men efter langvarig skepsis både blandt arbejdsgivere og fagforeninger, indser folk nu mere og mere, at validering giver mening. – Folk har ikke rigtig vidst, hvad validering var for en størrelse, og der har været udbredt bekymring for, at denne genvej ville medføre ’light’-uddannelser, og at de uddannede ikke ville blive dygtige nok. Arbejdsmarkedets parter har jo skullet forsvare deres position, siger Maiken Skarðenni, der arbejder som erhvervsvejleder i Yrkisdepilin. 

Maiken Skarðenni.jpg

Maiken Skarðenni er erhvervsvejleder og ansat i Yrkisdepilin. Foto: privat

I tæt samarbejde med erhvervslivets parter har Yrkisdepilin det overordnede og formelle ansvar for, at valideringerne har det rigtige indhold, og at de udføres på en faglig forsvarlig måde. Derudover er det Yrkisdepilins opgave at kompetenceudvikle dem, der skal udføre valideringerne. 

Den næste faggruppe, der står for tur, er håndværkere, nærmere betegnet rørlæggere, blikkenslagere og tømrere. Både uddannelsesstederne og erhvervslivet deltager, mens Yrkisdepilin koordinerer forberedelserne og processen, fortæller Maiken Skarðenni.