Voksenlæring skal sikre få ’vandbærere’ på fremtidens arbejdsmarked

 

Efter- og videreuddannelsessystemet skal gentænkes radikalt, hvis danske lønmodtagere også i fremtiden skal klare sig godt. Det siger Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea og en af hovedtalerne på Voksenpædagogisk Forum 2018. Dialogweb satte den erfarne debattør stævne forud for konferencen 7. maj.

 
Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea. Foto: Cevea

Hvis vi kigger nogle år ud i fremtiden, hvad er det så for et arbejdsmarked du ser i glaskuglen?

– Jeg ser et arbejdsmarked, hvor teknologi spiller en stor rolle, og hvor robotter og kunstig intelligens har erstattet mange job. Den anden del er, at arbejdsmarkedet formentligt også har ændret sig i forhold til de bredere rammer med nye ansættelsesformer. Noget af det, der er svært at forudse, er, hvor mange job der reelt forsvinder. Mange har givet et bud på det. Vores analyser viser, at potentialet er 876.000 job og dermed en tredjedel af arbejdsmarkedet, mens McKinsey eksempelvis siger 40 procent. Men ingen ved reelt, hvor stort det tal bliver, og ingen ved med sikkerhed, hvilke job der kommer i stedet for. Alt tyder dog på, at det bliver job i toppen og i bunden af både lønskalaen og på kompetenceniveauet. Derfor er der også en reel risiko for, at middelklassen bliver væsentlig mindre end i dag.

Om Cevea:
Cevea er en dansk uafhængig centrum-venstre tænketank, der har til formål at udvikle idéer der fremmer et samfund baseret på frihed, lighed og fællesskab.

Hvorfor kommer vi til at se flere job i top og bund?

– Hvad angår toppen, så kan vi her drage fordel af de mange nye teknologier og få dem til at arbejde for og med os. I den lave ende ser det ud til, at en del af de job, vi mister på grund af automatiseringen, vil blive erstattet af servicejob. Job, der primært er rettet mod det hjemlige marked, som ikke nødvendigvis kræver så mange færdigheder, men som heller ikke giver gode ansættelsesforhold. Jeg plejer at sige lidt kækt, at det er ’Joe and the juice’-job, der kommer til at erstatte middelklassejobbene. Der er en relativt stor vækst i servicesektoren, særligt hvis man bor i storbyen. Det er måske meget sjovt, når man er 18 eller 19 år, men det vedbliver nok ikke med at være sjovt. Lønnen er lav, og mulighederne er yderst begrænsede.

Hvad er det så for kompetencer, du ser, vi får brug for fremover?

– International forskning viser, at jobvæksten gennem de seneste 30 år har været i stillinger, der både kræver tekniske kompetencer og sociale kompetencer, de såkaldte ’dobbelt skills’. Det, synes vi, grundlæggende er interessant, for det betyder, at man er nødt til at have et helhedsorienteret billede, når man taler om kompetencer. I folkeskolen nytter det derfor ikke noget kun at satse på dansk, matematik og naturvidenskab. Man er også nødt til at prioritere de kreative fag. Når vi taler om voksenlæring handler det om, at vores efteruddannelsestilbud ikke kun skal fokusere på tekniske kompetencer som at erhverve sig et truckkort eller betjene en maskine, man skal også kunne tage kurser i at opbygge sociale kompetencer som salg, rådgivning eller kundebetjening. Nærmest i alle fag vil der i fremtiden være et stigende krav til, at man forstår at møde sine kunder og at samarbejde med kolleger.

Så det er i realiteten ikke IT-kompetencer, der bliver de mest efterspurgte, selv om vi bevæger os ind i en digital tidsalder?
– IT-kompetencer er kun halvdelen er svaret. Det er selvfølgelig vigtigt, at man kan begå sig, men det betyder ikke, at alle skal kunne programmere. Teknologien bliver også lettere og lettere at håndtere, og den skal man selvfølgelig kunne bruge. Men pointen er, at det ikke er nok.

 

kristian-weise-farver.jpg  

Om Kristian Weise:
Kristian Weise er direktør i Cevea og ansvarlig for tænketankens strategi. Særligt i spørgsmål om udviklingen i den fjerde industrielle revolution, teknologi og digitalisering, arbejdsmarked, vækst og finans er han en stor kapacitet. Han er en dreven taler og efterspurgt oplægsholder, og har ligeledes stor viden om temaerne ulighed, velfærd og fælleseje, der er centrale hjørnesten i Ceveas analysearbejde.

Hvordan sikrer vi, at vi når med på omstillingen?

– Det kræver, at udfordringerne får meget mere opmærksomhed i det politiske Danmark. I stedet for at vi bruger vores tid på at diskutere ulve og burkaer, så skal vi bruge meget mere tid på at forholde os til arbejdsmarkedet og prioritere det. Det hænger selvfølgelig også sammen med resurser. Jeg så gerne, at man investerede i virksomheder og medarbejderes udvikling. At man var klar til at gentænke, hvordan alle kan lære hele livet. Der er ingen tvivl om, at det mantra bliver meget mere aktuelt, for man kan ikke forvente, at det er nok at tage én uddannelse fremover.

Du siger, det hænger sammen med resurser – hvor mener du, vi bør investere?

– De bedste penge skal vi bruge på forskning og uddannelse. Og så skal vi være klar til at bruge noget økonomi på at tænke nyt og prøve andre formater af. Jeg er dog relativt positiv, fordi vi i Danmark har kunnet gøre det tidligere. Den danske model har været god til at tilpasse sig. Globaliseringen har vi håndteret ret godt. Jeg tror også, at vi kan gøre det denne her gang. Men jeg er ikke sikker på, det er gået op for politikerne, hvilke ting der er anderledes i dag. Med digitaliseringen er der nye ting på spil, som får indflydelse på måder, vi endnu ikke kan forestille os. Derfor kommer vi ikke til at kunne bruge de samme redskaber. Den største risiko er derfor, at man fra beslutningstagernes side hæfter sig ved, at vi stadig har lav arbejdsløshed og at beskæftigelsen stiger, hvorefter de drager en slutning om, ’at det skal vi nok klare’.

Jeres analyser viser, at det nye arbejdsmarked for alvor kicker ind om 10-20 år. Hvornår skal vi i gang med at opkvalificere kompetencerne?

– Det skulle vi gerne allerede være i gang med. Men noget af det mest væsentlige er at se på, hvordan vi kan gøre systemet mere fleksibelt og tilpasse det fremtidens arbejdsmarked. Jeg tror, der er rigtig mange almindelige lønmodtagere, som over et arbejdsliv skal nå at være igennem et kompetenceforløb mindst ti gange. For mange mennesker er det en anderledes måde at se efter- og videreuddannelse på end i dag, hvor man måske tager et kursus en til to gange gennem et helt arbejdsliv.

Har du et bud på, hvordan vi kan gøre det mere fleksibelt?

– Man kan forsøge at lade sig inspirere af andre steder i verden. Der er lande, hvor man arbejder med klippekort, og hvor hver lønmodtager får ti klip eksempelvis, som de kan bruge over de næste 20-30 år. Hvis de mister deres job, kan det være, de skal bruge tre-fire klip i forhold til at omskole sig, mens en med et stabilt job måske bruger et klip hvert andet til tredje år.

Hvad er der på spil, hvis vi ikke formår at tilpasse efter- og videreuddannelsessystemet tilstrækkeligt?

Det handler om, hvorvidt de job, der skabes, bliver gode eller dårlige. Hvis ikke kompetenceudviklingen følger med på det danske arbejdsmarked, så udvikler vi dårlige job. Hvis vi omvendt formår at følge med, så er der gode chancer for, at flere mennesker kan lave noget, der er meningsfyldt for dem. På den lange bane frygter jeg ikke massearbejdsløshed, men kvaliteten af de job, der vil komme. Samtidig ser det ud til, at forskellen mellem rig og fattig vil blive større i fremtiden. Uligheden vil stige, og der kommer til at være flere ’stjerner’, men også mange flere ’vandbærere’. Det, voksenlæringen skal sikre, er, at der ikke bliver for mange vandbærere. At der er noget midt i mellem. At arbejdsmarked forbliver attraktivt for alle, så vi hver især kan leve et godt og indholdsrigt liv.

Årets konference i Voksenpædagogisk Forum

Voksenpædagogisk Forums årlige forårskonference stiller i år skarpt på arbejdsmarkedets forandringer gennem teknologiske og digitale revolutioner. På konferencen inviteres eksperter, praktikere og politikere til at diskutere, hvilke udfordringer den fjerde industrielle revolution bringer for det voksenpædagogiske område, herunder hvilke kompetencer uddannelsesudbydere, -brugere og borgere skal have på et fremtidigt arbejdsmarked og hvordan kan man styrke motivation og læring.

Hvornår:
Mandag d. 7. maj 2018 klokken 9.30 - 15.30

Hvor:
VIA University College
Chr. M. Østergaards Vej 4
8700 Horsens