Voksenvejledning på arbejdspladsen

 

 
Fjóla María Larusdottir

Selv om voksenuddannelsesudbud i Island har vokset markant i de sidste år og at der bliver stillet stadigt højere krav om voksen- og efteruddannelse fra arbejdsgivernes side, er der blevet lagt relativt få resourcer i veljedning om uddannelse og erhvev for de ansatte.

Dette kommer frem i en nylig rapport om voksenvejledning på arbejdspladsen i Island. Rapporten er et samendrag af et to årigt samarbejdsprojekt mellem Efling fagforbund, Starfslafl fond for erhvervsuddannelse i Reykjavik og omegn, Mimir voksenuddannelse, og Arbejdslivets uddannelsescenter.

Vejledning på selve arbejdspladsen

Projektet blev startet op i 2003 som følge af et pilotprojekt støttet af Leonardo da Vinci, EU´s handlingsprogram for erhvervsuddannelse. Formålet med projektet var at få fat i ansatte med en relativt kort uddannelse, opfordre dem til at søge videre uddannelse og sætte uddannelsesrettede mål udfra personlige kompetancer og nuværende jobsituation. Til at få fat i denne målgruppe skulle projektet se hvordan vejeldning om uddannesle og erhverv kunne organiseres og imødekomme de ansattes behov. Dette skulle gøres med at introducere og give vejledning på selve arbejdspladsen, samle informationer om målgruppens uddannelsesbehov, give opfølgning udfra de ansattes behov, igangsætte konkrete initiativer mellem uddannelses udbydere og udvikle passende uddannelsestilbud.

Projektet blev introduceret for en række udvalgte virksomheder og organisationer i Reykjavik og omegn, hvorefter der følgende blev afholdt informationmøder på arbejdspladsen.

Hvad går vejledning ud på?

“Produktionsfirmaer indstiller ikke deres produktion for et par vejledere. Vi måtte derfor være flexible, både i hvornår og hvordan vi kunne holde vores informationsmøder”, siger Fjóla María Larusdottir, en af to vejledere der arbejde på projektet. “Vi fandt dog ud af at den indirekte formidling virkede ligeså godt, omend ikke bedre, end direkte informationmøder. Det vil sige at de ansatte havde ikke mindst et behov for at vide hvad vejledning går ud på, end at gå igennem selve vejledningen. Formidling af oplysninger fik derfor ofte en større vægt end vejledningsrollen.”

Informationsmøder blev holdt eller organiseret på 19 forskellige arbejdspladser hvor over 400 ansatte var informeret om vejledning, voksenuddannelsens betydning og vejledningsprocesen. Efterfølgende blev personlige interviews lavet sammen med 165 personer eller over en tredjedel af dem som søgte informationsmøderne.

En af de første udfordringer for projektet var at ændre menneskere opfattelse af vejledning, men ifølge Fjóla María, distancerer de ufaglærte sig ofte fra uddannelsesrettet vejledning. De sætter vejledning om uddannelse og erhverv i forbindelse med det traditionelle skolesystem. Det vil sige børn og unges vanskeligheder med uddannelse og uddannelsesforløb. De havde derfor ofte svært med at se hvorfor de skulle opsøge vejledning eller at de overhoved kunne få noget konkret ud af et vejledningsforløb. I følge vejlederene var derfor kontakten med den enkelte person, under deres betingelser og i deres habitat noget at det vigtigeste de gjorde.

“Først efter det kunne vi få de ansatte til at snakke om sig selv, deres ønsker og forhindringer. At nå til de ansatte på arbejdspladsen har givet et godt resultat og vi er meget tilfredse med hvor mange gik igennem de peronlige interviews.”

Tryghet og flexibilitet

Ifølge rapporten har måden med at få kontakt med den ansatte på selve arbejdspladsen givet et positivt feedback, både fra de ansattes og arbejdsgivernes side. I stedet for en traditionel vejledning er den overflyttet i omgivelser som den ansatte føler sig tryg i og dermed bliver ofte de første forhindringer overvundet. Men det er kun den første del af procesen.

Garðar Vilhjálmsson, Education & training officer for Efling fagforbund, siger at Efling kommer til at lægge vægt på at udvikle denne form for vejledning. ”Vi har allerede nu set at der er både behov og interesse for voksenvejledning på arbejdspladsen. Forhåbenligt kommer det i fremtiden til at øge antallet af ufaglærte på arbejdsmarkedet der søger efter voksenuddannelse”, siger Garðar.

Garðar Vilhjálmsson
Garðar Vilhjálmsson

”Vi bliver nødt til at fortsætte projektet. Vi fik plantet et frø på arbejdspladserne, men nu må vi hjælpe til med væksten”, siger Fjóla María. “Jeg mener ... hvornår kan du generelt få fat i en vejleder? Som regelt er det i arbejdstiden. Vejledning må til gengæld være til stede når den ansatte har mulighed for at opsøge den. Først når vi er flexible nok i mødetid og sted, har vi mulighed for at nå fat i de fleste.”

Yderligere information om projektet kan fås hos Fjóla María Traustadóttir på email addressen: fjola@fraedslumidstod.is

Text: Arnbjörn Ólafsson