Behovet for at få adgang til den læring, man har brug for, når man har brug for det, og hvor det er let at tilgå på den måde, man vil, er stærkt voksende i udlandet og kaldes self-paced learning. Hvis en håndværker for eksempel skal ud at montere et luft- til varme-system en mandag morgen, kan han fredag eftermiddag gå ind på et digitaliseret læringsmodul via sin iPad eller mobil og se, hvordan han eller hun skal gøre det, og dernæst lære at løse opgaven.
Seniorkonsulent Kristian Stagis fra konsulentfirmaet Edura by CompanYoung mener, at det er et spørgsmål om tid, før kravet og forventningerne til danske uddannelsessystemer om samme fleksibilitet også vil melde sig i Danmark:
– I udlandet, hvor det vokser eksplosivt, er det visse steder blevet en del af et formaliseret forløb på universitetsniveau. Den studerende kan tage forløbet, når det passer ind, og så kan han eller hun måske opnå et diplom eller en degree, siger han.
Branchens behov styrer
Self-paced learning adskiller sig fra de formaliserede læringsforløb ved, at det er kursisten, der selv vælger tid, sted, rækkefølge mv. Det vil sige, at man skaber sit eget læringsforløb, hvor man selv afgør, hvornår man har brug for en specifik viden. Og når det ikke har fået så stor fodfæste i Danmark – endnu – kan det skyldes flere ting. Blandt andet, at vi efter Stagis mening har taget erhvervsuddannelser alvorligt og bygget ”nogle ufatteligt effektive og brede uddannelser op, der er meget fleksible”:
– Det betyder meget, at det ikke er den enkelte medarbejder eller virksomheds behov, der har defineret uddannelserne, men branchens samlede behov der afspejles.
Når han alligevel tror, at det er et spørgsmål om tid, før kravet om self-paced learning også kommer her, skyldes det en anden trend. Blandt andet vil de unge i højere grad lade deres arbejdssituation og interesse styre deres behov for viden og udvikling.
– Det mærkes måske mest lige nu på de længere videregående uddannelser, for når vi taler erhvervsuddannelse, er det stadig meget definerede kompetencer, der ligger i systemet, forklarer Kristian Stagis, men fortæller så, at hans søn på 20 år for eksempel generelt ikke godkender konceptet om at tage kurser. Han forstår ikke, hvad man kun skal lære på den måde, hvor man skal være fysisk til stede. Hvis det for eksempel handler om at lære at montere solceller, kan han trykke tre gange på en tablet og kigge på en, der fortæller og lærer ham teorien bag. Han anerkender dog, at det også kan handle om praktiske færdigheder, som med fordel kan øves på en skole.
– De unge er generelt blevet vant til at gå ind at hente den information og viden, de har brug for til at løse en opgave. Det er det, de er blevet gearet til, siger Kristian Stagis.
– Læs også artiklen ”Han viser vejen til den bæredygtige digitalisering”
Kan ikke se eleven
Kristian Stagis frygter derfor, at hvis man ikke gør læringsforløbene mere fleksible til den nye målgruppe i en eller anden form, vil de blive svære at tiltrække og finder blot deres viden andre steder. Og så vil det rum blive fyldt ud af en masse læringsleverandører, som ikke er uddannelsesinstitutioner. De er allerede til stede i andre lande og står klar, mener han, og anerkender, at der kan være fantastiske formidlere på nettet.
– Vedkommende formidler kan dog ikke se den enkelte kursist eller elev i øjnene for at finde ud af, om han eller hun har forstået det. De kan ikke lave differentieringen for den enkelte.
Et godt sted at starte er hos de faglærte voksne. De, som for eksempel ønsker at få suppleret deres svendebrev. Måske med et nyt speciale eller blot supplerende fag. Det vil gøre det let at fortsætte sin uddannelse og udvikle sin karriere, mener han.
– Derfor tror jeg, det nok vil være noget det første, vi vil se når det gælder self-paced learning for faglærte i en mere formel kontekst, siger Kristian Stagis.
– Læs også artiklen ”Fjernundervisning: Hvad vi kan lære om at lære af coronaen”
