Nyt forskningsområde
Den nye Ph.d.-afhandling kaldes “New Times in the Faroe Islands, New Speakers of Faroese and the Sociolinguistics of Labour Market Inclusion: Challenges and Opportunities”. Det er Elisabeth Holm, Ph.d. som har skrevet afhandlingen og forsvaret den i januar 2021.
Elisabeth Holm er den første på Færøerne, som virkelig har forsket i kritisk sociolingvistik med fokus på flersprogethed, sprogtilegnelse og tilflytning. Order ‘kritisk’ i denne sammenhæng betyder, at de spørgsmål der stilles, tager udgangspunkt i begreberne magt, sproglig ulighed og social retfærdighed. Hun siger, at forskningen mest af alt har gjort hende opmærksom på, at der er så utroligt meget på området, som endnu ikke er belyst og ikke forsket i. Derfor ved vi alt for lidt om sprogets rolle i samfundet, og de faktorer der påvirker voksne immigranters sprogtilegnelse. At lære et nyt sprog, færøsk, i en tosproget kontekst, hvor dansk i dette tilfælde er andetsprog, er en krævende udfordring.
Den etnografiske undersøgelse tager udgangspunkt i tilflyttere af anden etnisk baggrund end nordisk, som arbejder i fiskeindustrien på land og i rengøringsjobs. Observationer er gennemført på fiskefabrikker. Interviews er gjort med 29 tilflyttere fra 15 forskellige lande, udover nogle uddybende samtaler efterfølgende med nogle udvalgte blandt de samme deltagere.
Tydelige resultater i en komplex virkelighed
Forskningen viser flere tydelige resultater, som er tilpas konkrete at arbejde videre med.
– Sproget siges at være nøglen til samfundet og arbejdsmarkedet. Men virkeligheden er mere komplex end det, siger Elisabeth Holm. Der er ingen tvivl om, at sproget er vigtigt. Men ligesom international forskning viser, at sproglig kompetence i landets hovedsprog ikke nødvendigvis giver adgang til faglært arbejde, så er der indikationer i Elisabeths undersøgelse, som peger i samme retning.
Med fokus på nye tilflyttere til Færøerne peger forskningen på situationbetingede omstændigheder, hvor både færøsk og dansk sprog er en betingelse, for at kunne uddanne sig og dygtiggøre sig fagligt. Samme betingelse gælder for mobiliteten på arbejdsmarkedet og i forhold til bevægelsen mellem inklusion og eksklusion.
Af de 29 informanter i undersøgelsen, sagde to tredjedele, at de havde en højere uddannelse, som de ikke fik mulighed for at bruge. De fleste syntes at det var ærgeligt, og at de følte at de stagnerede på det færøske arbejdsmarked. Selv om de forsøger – og mange har gjort flere forsøg – så får de ikke de fagligt relevante jobs. Enten får de ikke noget svar fra arbejdsgivere eller får de afslag.
– Begrundelserne for afslag er oftest, at de ikke behersker færøsk sprog på et rimeligt niveau, eller at de ikke behersker dansk på brugbart niveau, siger Elisabeth Holm.
Overordnet viser forskningen hvor sart og følsom situationen kan være for tilflytterne, og hvordan fundamentet kan smuldre under dem, da de resurser (fx. uddannelse, kompetencer og sprog) de har med sig, ikke værdsættes i deres nye hjemland. Dertil viser forskningen, at der er tydelig uoverensstemmelse imellem de behov tilflyttere har for at lære færøsk, og den sprogundervisning som udbydes i de forskellige kommuner.
Savner uddannelsestilbud
En anden stor forhindring er manglende adgang til kurser i færøsk på forskellige kompetenceniveauer. I øjeblikket er uddannelsestilbudene ikke tilstrækkelige, og dette er især problematisk udenfor hovedstaden. De fleste kurser i færøsk er på begynderniveau og udebydes på aftenskoler. Det, at arbejde fuld tid i et ufaglært og sprogligt isoleret arbejde, for derefter at gå på aftneskole i et par timer, fremmer ikke læring. Deltagerne i undersøgelsen efterlyser både klassisk undervisningstilbud, hvor man får mulighed for at lære sprog i dagtimerne, men også nye digitale lærematerialer og resourser til selvstændig læring.
Flersproget kontekst er en ekstra udfordring
Da færøsk er et forholdsvis lille sprog og nyt i undervisningssammenhæng, betyder det, at mange af faglærebøgerne på gymnasieniveau eller i vidergående uddannelse ikke er på færøsk. Meget af materialet er på dansk og noget på engelsk. Denne form for flersprogethed i den færøske kontekst er en stor udfordring, som gør det endnu mere vanskeligt for tilflytterne. Og det er ikke kun i lærebøger, at de savner færøsk. I dagligdagen oplever de at dansk og engelsk er meget synlige sprog, f.eks. i fjernsyn, i digitale medieri og i det offentlige rum generelt.
Savner viden om validering
I samtalerne, som Elisabeth havde med deltagerne, kom det tydeligt frem, at de kender ikke eller kun lidt til muligheden for at få validering af sin uddannelse. For et par af deltagerne, som havde mødt en karrierevejleder, og sidenhen havde fået deres uddannelse valideret, var det tilfældige og ad hoc møder, som havde gjort, at de forsøgte at få deres kvalifikationer vurderet. Her ligger der en stor, men rimelig konkret opgave, som de færøske myndigheder og institutioner kan at løse. Der findes flere veluddannede karriere- og voksenvejledere på Færøerne, som kan bidrage til at løfte denne opgave.
– At fremme inklusion af tilflyttere er et spørgsmål om samfundsmæssig prioritering, pointérer Elisabeth.
Tilflyttere skal ses som resourser
Elisabeth Holm mener selv, at det er på tide, at vi som samfund og arbejdgivere ikke kun fokuserer på hvad tilflytterne ikke kan, men hellere ser på disse mennesker som resurser. Selv om integrationen og inklusionen kan være problematisk, så har disse mennesker ofte en stor viden og en ny viden eller vinkel, som det færøske arbejdsmarket bør kunne drage nytte af.
På Færøerne er der stor og bred interesse for at bevare og styrke det færøske sprog. Nogle kan måske opleve denne immigration som en trussel mod færøsk sprog. Men Elisabeth påpeger, at det færøske sprog er under konstant udvikling og forandring. Man skal ikke opfatte tilflyttere som en trussel mod vores eget sprog. I stedet skal man se muligheder, se deres flersprogethed som værdifuld, og dertil gøre det attraktivt for tilflyttere at lære sig færøsk. For at fremme denne udvikling, er myndigheder nødt til både at se sproglig mangfoldighed som en samfundsmæssig resurse, og at investere i færøsk som andet- og fremmedsprog, og at uddanne undervisere i dette nye fagområde. Hvis vi investerer i disse mennesker, sådan at de lærer sproget godt og grundigt, er der udsigt til, at tilflyttere får gjort brug af deres uddannelser.
Der må handles
– Situationen i øjeblikket er ikke tilfredsstillende, siger Elisabeth. Tilflytterne får ikke tilstrækkeligt mange eller gode undervisningstilbud, og de får kun sjældent fagligt relevante jobs. På langt sigt er dette ikke uden konsekvenser, f.eks. i forhold til faglig identitet, trivsel, fremtiden og motivation for sprogindlæring. Mange af disse mennesker har allerede været i landet i lang tid, uden at blive tilfredstillende inkluderet på arbejdsmarkedet. Det politiske system handler ikke tilstrækkeligt, hverken hvad angår strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, adgang til voksenvejledning og uddannelse, reelle muligheder for at lære sig færøsk, eller hvad angår investering i fagområdet færøsk som andet-/fremmedsprog.
– Vi må spørge os selv: Hvad er det for et samfund vi ønsker? Og kan vi bare lade stå til?
Elisabeth nævner til sidst, at Færøerne har en betænkning om integration, som blev offentliggjort i 2019. Der står bl.a. dette: “ På Færøerne skal tilflyttere kunne færøsk og have indsigt i færøske samfundsforhold for at få permanent opholdstilladelse.” Dette er formuleret som et krav fra myndighederne. Perperspektivet er forkert. Vi bør ændre denne sætning og holdning generelt til hellere at være noget i stil med at “tilflyttere skal have ret til at lære sproget.” På denne måde tager vi som samfund vores del af ansvaret, for at tilflyttere kan lykkes i integrationen og det nye liv i det færøske samfund. Dette til gavn for alle tilflytterne og det færøske samfund.
Stigende antal tilflyttere på Færøerne
Ifølge Hagstova Føroya (færøsk statestik) boede der primo 2020 i alt 52.116 mennesker på Færøerne. Deraf var næsten 2.000 personer, som ikke var danske statsborgere. Dette er et højt tal, og svarer til næsten 4% af hele den færøske befolkning. Til sammenligning var dette tal kun 0,8 % i 1996. De nyeste tal – efter at afhandlingen er skrevet – fra januar 2021 viser, at tallet er stadig stigende.
Hagstova Føroya har en oversigt over hvilke andre nationale oprindelser tilflytterne på Færøerne har. Her ser vi at bl.a. at tilflyttere fra lande i Europa udenfor de nordiske lande har den højeste stolpe (Evropa annars). Dernæst kommer stolpen for tilflyttere fra Asien (Asia). På tredje pladsen kommer personer fra de øvrige nordiske lande (Norðurlond annars).
Disse tal understøtter at denne nye forskning, som Elisabeth Holm, Ph.d. har gennemført, er højaktuel og relevant på Færøerne. Vi har brug for både at se og forså, hvilke udfordringer disse tilflyttere har, for dernæst at kunne skabe de bedste løsninger og betingelser, for at de kan blive en værdig, ligestillet og integreret del af det færøske samfund, til gavn for den enkelte og samfundet.
