17/10/2023

Danmark

Livslang læring, Voksenuddannelse

8 min.

Fremtidens landmænd skal opleve, at de gør en bæredygtig forskel

Skal fremtidens landmænd klædes på til en bæredygtig fremtid, kræver det både faglige og personlige kompetencer – også til at indgå i en til tider vanskelig dialog med omverdenen. Chefkonsulent hos Danske Landbrugsskoler, Sissel Kondrup, fortæller om udfordringer og veje til at arbejde med løsninger.

Fremtidens landmænd skal opleve, at de gør en bæredygtig forskel

Elever skal have faglig viden og erfare, at bæredygtige tiltag gør en forskel, hvis de skal blive motiverede til at drive bæredygtige landbrug, siger Sissel Kondrup, der er chefkonsulent hos Danske Landbrugsskoler.

Landbruget kan producere flere grønne proteiner til mennesker og til erstatning af importeret foder til husdyr. Der kan produceres biogene ressourcer som fx erstatter kul, olie og naturgas. Jordforbedring kan bidrage til bl.a. lagring af kulstof og til øget biodiversitet over og under jorden. Sådan lyder tre ud af en stor bunke muligheder for at gøre landbruget mere bæredygtigt. Og fremtiden byder på mange andre muligheder, end dem vi allerede kender til. De muligheder skal fremtidens landmænd være i stand til at udnytte til gavn for både miljøet og deres egen forretning.

Et oplagt sted at så de første frø til den udvikling er under landmændenes uddannelse. Derfor er skolernes organisation, Danske Landbrugsskoler, opmærksom på emnet. Organisationen har lavet en analyse af fremtidens grønne kompetencebehov i landbruget og er sammen med de 11 medlemsskoler 10 måneder inde i aktionslæringsprojekt ”Fremtidens grønne landmand.

Sissel Kondrup
Sissel Kondrup

Skal fremtidens landmænd klædes på til at drive bæredygtige landbrug, kræver det både faglige og personlige kompetencer, forklarer Sissel Kondrup, der er chefkonsulent hos Danske Landbrugsskoler.

– Det er store komplekse dagsordener, hvor der er stor polarisering i debatten. Mange i landbruget føler sig misforstået. De mener, at de bliver bedt om at gøre ting, som ikke altid kan lade sig gøre, fordi forbrugerne ikke er med. Mange droppede for eksempel at købe økologisk under energikrisen, mens der stadig var krav om at omlægge til økologi. Derfor skal eleverne både have de faglige evner og troen på, at det giver mening at ændre landbruget, siger chefkonsulenten, der har en ph.d. fra Pædagogik- og Uddannelsesstudier på RUC og arbejder med en aktionslæringstilgang til skoleudvikling.

Elever skal møde rollemodeller

De faglige kompetencer, der er brug for i nutidens og fremtidens bæredygtige landbrug, er mangfoldige. Det spænder over bæredygtige produktionsformer, nye afgrøder, anvendelse af nye grøn teknologi til data og bedre udnyttelse af biomassen og ressourcer generelt.
Ud over den faglige viden er det afgørende, at landbrugseleverne kan se, at det kan lade sig gøre at få bæredygtighed og forretning til at gå hånd i hånd.

– Vi skal vise nogle veje, man kan gå. Det kan blandt andet ske ved at skabe positiv identifikation. Det gør vi i aktionsforskningsprojektet blandt andet ved at besøge rollemodeller, som har fundet bæredygtige måder at klare sig på. Det er rollemodeller, som deltagerne kan se sig selv i, siger Sissel Kondrup. På de to forløb, der er i gang, har de blandt andet besøgt Foulums forsøg med bælgplanter og græsprotein, OrganicPlantProtein og Skive GreenLab.Samtidig skal eleverne opleve, at de selv kan være med til at skabe et grønnere miljø.

– De skal have konkrete erfaringer med, at deres initiativer bliver taget alvorligt, og at de bliver brugt. De skal opleve, at de kan lave grønne handlinger, som gør en forskel. Det er ligesom i grundskolen, hvor elever får praksiserfaringer med demokrati ved at deltage i elevråd, siger Sissel Kondrup.

Skal lytte til elevernes ideer

På en landbrugsskole kan elever for eksempel lave projekter på selve skolen, hvor de styrker biodiversiteten, laver jordforbedring eller reducerer madspild eller energiforbrug.

– De skal have konkrete erfaringer med, at deres handlinger gør en forskel. Her er det en fordel, at vores elever bor på skolen, så hvis der sker forandringer, mærker de dem i høj grad selv i hverdagen, siger hun.
Endnu et skridt i retning mod at blive klar til fremtidens landbrug er, at eleverne selv tænker med og kommer med ideer.

– De skal opleve, at deres løsningsforslag bliver taget alvorligt. Det kræver, at de har faglige kompetencer, for det skal man have for at komme med kvalificerede bud på løsninger af komplekse faglige problemer. Så det handler både om at lytte til eleverne og give dem mulighed for at blive så fagligt dygtige som muligt, siger Sissel Kondrup og tilføjer, at en af forudsætningerne for at det kan lade sig gøre er, at lærerne er klædt på med viden om den nyeste teknologi og forskning.

Skal lære at håndtere modstand

Ud over den faglige viden og en oplevelse af, at det kan fungere forretningsmæssigt at være bæredygtig, er det også en god idé, at landmændene får redskaber til at håndtere modstand. På et senere tidspunkt bliver det også en del af aktionslæringsprojektet ”Fremtidens grønne landmand.”

– Klima- og bæredygtighedsdebatten er kompleks – blandt andet fordi det, vi hver især gør, har indflydelse på andre. Det er en arena med stærke fronter, og der vil vi gerne klæde landmændene på til at gå i dialog, siger Sissel Kondrup og fortæller, at det blandt andet kan handle om dialogmøder.

Bæredygtighed er ikke elevers førsteprioritet

Selvom bæredygtighed fylder meget i den offentlige debat, er der en række udfordringer i forhold til for alvor at integrere den på landbrugsuddannelserne. En af dem er, at det ikke står øverst på de kommende landmænds agenda.

Sissel Kondrup refererer til en undersøgelse af, hvorfor elever begynder på landbrugsuddannelserne. Af de muligheder, eleverne kunne vælge, var bæredygtighed den mulighed, der fyldte mindst.

– For de fleste er det ikke motivationen for at tage uddannelsen. Derfor gælder det om at integrere bæredygtighed i kernefagene, så det er tydeligt for eleverne, hvordan de i arbejdet med planter, dyr og maskiner kan bidrage til den grønne omstilling, fortæller hun.
Endnu en udfordring er, at det er svært at få tid til at presse nye emner ind i uddannelsens skoleforløb.

– Der er stor fagtrængsel på uddannelsen. Inden praktikken skal de tage en række certifikater for overhovedet at komme videre i uddannelse, der er biologi, naturfag osv. Derfor kan man ikke indføre det fra den ene dag til den anden, og man skal diskutere, om noget andet skal ud eller uddannelsen forlænges, hvis der skal større fokus på bæredygtighed, siger hun.

En tredje udfordring handler om adgangen til undervisningsmaterialer.

– Det er et forholdsvis lille område, hvor der ikke er så mange elever. Derfor bliver der ikke udviklet så mange nye undervisningsmaterialer. Der er simpelthen ikke så mange penge i det, så der er en vis træghed, når nye emner skal introduceres, siger hun og tilføjer:

– Lærerne vil gerne, men de er langt hen ad vejen nødt til at udvikle undervisningsmaterialerne selv, og det tager tid, som de ofte ikke har, siger Sissel Kondrup.

Nyeste artikler fra NVL

Elísabet Pétursdóttir og Auður Kamma Einarsdóttir

23/05/2024

Island

7 min.

„Diverse strengths“ er navnet på et prosjekt som ble utarbeidet i Island med stötte fra Nordplus, i samarbeide med Sverige og Finland. Hensikten var å lage og pröve spesielle gruppearbeider eller workshops for innvandrere som nökkel til arbeidsmarkedet. Målgruppen er ungdommer i alderen 18-25 år som ikke har arbeide, studie- eller treningsplass.

16/05/2024

Norden

14 min.

PIAAC measures key information processing skills and data from the survey provide unique opportunities to analyse the cognitive skills needed in the labour market and society. Access to PIAAC data, on its own or linked to register data, is possible for research purposes. To facilitate the selection of register variables a handbook is available for the Nordic countries and Estonia....
Projektets syfte är att hjälpa pedagoger i icke-formell vuxenutbildning att nå fram till och involvera involverar personer med psykiska funktionsnedsättningar.

15/05/2024

Sverige

6 min.

Studiefrämjandet Uppsala Västmanland har tillsammans med nordiska partner arbetat med att inkludera personer med psykiska funktionsnedsättningar i vuxenutbildning. Genom projektet har de skapat en vägledning för nordiska pedagoger. De betonar utmaningen med att nå ut till utsatta grupper och framhåller fördelarna med studiecirklar för personer med psykiska funktionsnedsättningar.

Share This