Demokrati er ikke en selvfølge, og bag demokratiet ligger der en masse matematik. Derfor kan matematikundervisning være en oplagt arena til at sætte demokratiet på dagsordenen. Det siger Lena Lindenskov, der er lektor på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.
– Demokratiet er mange steder udfordret. Det er den bedste styreform, vi foreløbig har fundet på, men vi ser krisetegn. Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi kan støtte op om, at demokratiet understøttes og udvikles, siger hun. Der er mange muligheder for at arbejde med matematikundervisning, som støtter demokratiet på forskellig måde. En af dem er at inddrage matematikken bag valghandlingerne, siger Lena Lindenskov.
– Vores valg i Danmark er styret af matematiske algoritmer. Dem kan de studerende sættes til at undersøge, så de forstår, hvordan vi bruger matematik til at beregne, hvordan Folketinget skal sammensættes. Det beregner man på forskellige måder, forskellige steder i verden, og man kan undersøge og sammenligne, hvordan man gør rundt om i landene. På den måde undersøger man en af mekanismerne bag de demokratiske processer, foreslår lektoren.
– Læs også artiklen Matematik skal læses – ikke regnes.
Godt at regne på noget vigtigt
Hvorfor er det vigtigt at lære om demokrati i matematiktimerne? Kunne man ikke nøjes med at lære om regnearterne i matematik?
– Der er ikke noget modsætningsforhold i det. Man regner ofte på eksempler fra det omgivende samfund. I Danmark regner man ofte eksempler med forbrug. Det er fint, men man kan lige så godt regne på noget, der handler om demokrati. Det kan være motiverende for voksne elever. Samtidig er det betydningsfuldt at sætte demokratiet på dagsordenen, siger Lene Lindenskov og tilføjer, at grundlæggende matematiske kundskaber også er en forudsætning for at kunne forstå dele af den demokratiske debat, hvor mange tal er i omløb.
Demokratisk undervisning
Det kan dog være svært at tilegne sig kundskaberne. Her kan det også være en hjælp, at undervisningen er tilrettelagt demokratisk, så alle kan komme til orde.
– Matematik adskiller sig fra de fleste andre fag ved, at der tilsyneladende er flere følelser forbundet med det. Man kan føle, at man slet ikke kan finde ud af det, og man kan føle sig opgivet. Vi taler endda om decideret matematikangst. Det kan undervisere forsøge at afhjælpe ved at sørge for, at alle kommer til orde i undervisningen. Det kan også foregå i evalueringer af undervisningen, hvor man eksempelvis kan spørge eleverne, hvad de hver især oplevede som meningsfuldt.
– Opmærksomheden kan være med til at styrke alles tro på, at de selv og alle andre har noget at bidrage med, siger Lena Lindenskov.
Find mere inspiration om matematikundervisning på siden ”Nordisk konference om voksnes matematiklæring 2022”.
