I stedet for et stærkt fokus på problemløsning, burde læsning fylde markant mere i matematiktimerne på grundskole- og gymnasieniveau. Det mener i hvert fald Hannes Hilmarsson, matematiklærer på gymnasieskolen Menntaskólinn við Sund i Reykjavik, der gennem de seneste 25 år har brugt op mod 80 procent af sine lektioner på at undervise i at ’læse matematik’. I stedet for at servere regnestykke efter regnestykke til sine elever, er han langt mere optaget af, at de forstår opgaven. Helt bogstaveligt. Resultaterne taler næsten for sig selv, påpeger han. Da han begyndte at undervise lå et karaktergennemsnit på klasseniveau omkring fem på en skala fra 1-10, mens 30 procent dumpede. I dag har han lige sendt et hold af ældre elever af sted med et gennemsnit på 9,5, og hvor alle bestod.
–Det er egentlig ret simpelt. Hvis du ikke kan forstå opgaven, er du i problemer. Læsning er den magt, der øger din intelligens og gør dig i stand til at forstå matematikken, pointerer han. Af den grund er han heller ikke optaget af, at eleverne selv skal finde nøglen til et givent regnestykke. Faktisk begynder han et hvert undervisningsforløb med at udlevere et lille hæfte med færdige regnestykker, mellemregninger og forklaringer, så eleverne ikke behøver at bruge tid på at skrive ned fra tavlen, når han gennemgår en opgave. Herefter bruger han størstedelen af timerne på at tale med eleverne om, hvad de forskellige opgaver egentlig går ud på. Som hovedregel mener han, at elever skal læse en opgave mindst fem gange, inden de begynder at løse den. Først der kan de for alvor huske fremgangsmåden, når de bliver præsenteret for en lignede opgave, for eksempel i en eksamenssituation.
Om Hannes Hilmarsson
64 år og arbejder som matematiklærer på gymnasiet Menntaskólinn við Sund i Reykjavik, Island. Han er uddannet socialpædagog og har tidligere arbejdet på et psykiatrisk hospitalsafsnit, inden han begyndte at undervise i matematik.
Det ingen taler om
Læsning i matematik er et element, der bør indfases i takt med, at matematikken kompliceres, mener Hilmarsson. I de små klasser, hvor eleverne primært lærer om tal, lægger til, trækker fra, ganger, dividere og snuser til simpel brøkregning er det sparsomt med de forklarende tekster til regnestykkerne. Men når eleverne runder 13-års alderen sker der noget med matematikstykkerne.
– Opgaverne skifter karakter, og eleverne skal nu lære om algebra, geometri og regler. I stedet for 50 opgaver per side er der nu kun i omegnen af fem. Det samme fald i antal af regnestykker sker igen ved 16-års alderen, hvor undervisningen udvides med eksempelvis ligninger i koordinatsystemer. Her er du måske nødt til at læse op til fem sider for at kunne løse ét enkelt problem. Men der er ingen, der taler om det i undervisningsverdenen. Vi er skolet i udelukkende at fokusere på problemerne og glemmer at rette fokus på alt det, der går forud for selve regnestykket, fastslår han.
Et godt råd er derfor at kigge på den bog, man underviser ud fra, forklarer han.
– Hvis 50 procent af den udgøres af tekst, så brug 50 procent af din undervisning på at læse matematik. Er det snarere 80 procent af bogen, der udgøres af tekst, så skruer du bare op for tekstlæsningen og gennemgangen af eksemplerne.
Efterspørger reform af undervisningen
Efter at have undervist op mod 8.000 elever savner han en form for reform af matematikundervisningen. I stedet for at tænke matematik som et fag, der består af regnestykker, bør man anskue det som et tekstfag på lige fod med alle andre, dog med den ene forskel, at læseforståelsen skal bruges til et formål – at løse regnestykker.
– Matematik er et af de mest skrøbelige fag i uddannelsesverdenen, fordi det ændrer karakter tre gange inden for få år. Men ingen taler om det, og vi bliver ved med at have samme fokus på selve regnestykkerne i de ældre klasser, som vi har i de yngste klasser, selv om opgaverne ændrer udtryk, og tekst fylder mere og mere.
Et stædigt fokus på problemløsning i matematikundervisningen er derfor også med til at gøre undervisningen tung og kedelig, mener han. Og sker det, er risikoen, for at nogle af eleverne hægtes af, stor. Ved derimod at skærpe fokusset på læsningen af opgaverne, øges forståelsen.
– På den måde øges både elevernes selvværd og deres interesse for matematik. Jeg har privatundervist rigtig, rigtig mange elever gennem årene, der har slået sig på matematikken, og det er så lidt, der skal til for at få dem i gang igen. Det vigtigste redskab er i virkeligheden, at man begynder at se matematikbogen som en tekstbog, fastslår han.
