Den færøske undervisningsminister, Djóni Nolsøe Joensen, følger trop og siger, at i vores digitaliserede samfund, er der behov for, at vi er bevidste om, at der er en tæt sammenhæng mellem digitale kompetencer, inklusion og livslang læring.
Færøsk digitalisering
– De digitale platforme kan både være et redskab til at skabe inklusion, men er samtidig en faktor, som er med til at ekskludere dem, som af forskellige årsager vægrer sig, eller ikke har de nødvendige forudsætninger for at bruge de digitale platforme. Det er af stor betydning både personligt, politisk, og i professionel samfundsudvikling, at NVL sætter fokus på digitalisering, inklusion og livslang læring, siger den færøske minister i sin åbningstale i Varpið, der er Klaksvíks stolthed med nyindkøbt Steinway, der afprøves i det nærmeste rum.
På fjorden udenfor vinduet undersøger forskere delfiner, der får påmonteret transmissionsudstyr, så deres færd i Nordatlanten kan følges. Det foruroliger nogen af deltagerne.
På trods af at Færøerne har oplevet en brat avisdød, der næppe kan sammenlignes med noget andet land i Norden, har landets ældste kontinuerlige avis, Klaksvíks 109 år gamle Norðlýsið, fundet frem til finske Johanni Larjanko, der understøtter ministerens åbningsord.
– Jeg var meget glad for at høre den færøske minister give til kende, at han har fattet win-win-situationen ved at inkludere de 15 procent, der øjensynligt falder udenfor i digitaliseringen på Færøerne. I er fremme i skoene, og det er godt at høre, siger Johanni i interview med lokalavisen Norðlýsið.
– Vi må hele tiden lære nye færdigheder og bruge ny teknologi. Det går ikke længere at afslutte folkeskolen i den tro, at man da er færdig med at lære, siger Johanni, der er finsk NVL-koordinator og leder af NVL’s netværk Digital Inklusion.
– På Færøerne har man arbejdet med vejledning, tilflyttere og integration. Hvis Færøerne sejler i sin egen sø, kan det ske, at Færøerne efterhånden ikke har de nødvendige kvalifikationer. Og på den anden side har Færøerne kvalifikationer, som Finland mangler. Derfor skal vi mødes og fastholde vores netværk. Men på samme måde som med den grønne omstilling, bliver vi ikke grønnere ved at underskrive et charter med en vision om at blive grønne. Vi må gøre os klart, hvad der præcis skal gøres, og her er netop det nordiske samarbejde om digital inklusion en vigtig faktor. Kommunikation skal ikke være teknologi til mennesket, men fra menneske til menneske, for at lykkes og for at få alle med, siger Johanni Larjanko.
Vi skal inkludere flest mulige
Digitale Færøerne lægger stor vægt på digital inklusion, fortæller Durita Hansen, der er kommunikationsrådgiver for det færøske digitaliseringsprojekt, Talgildu Føroyar.
– Fra begyndelsen har vores mål været at sikre, at alle, der ønsker det, kan deltage i det digitale samfund. De sidste fire år har vi oplevet en stor succes med vores løsninger. Vi ser en betydelig trafik på vores platforme og kan konkludere, at rigtig mange har taget vores løsninger til sig, siger Durita.
– Vores tilgang er, at digitalisering skal være et tilbud og ikke et krav. Vi er bevidste om, at ikke alle kan eller vil deltage, og derfor fastholder vi vigtige alternativer som telefonservice og personlige møder, så ingen føler sig uden adgang til de services, som Digitale Færøerne tilbyder.
– Det handler ikke kun om at tilbyde teknologiske løsninger, men også at støtte borgerne i de livssituationer, de er i. Det er essentielt, siger Durita, at folk har de nødvendige digitale færdigheder, så de kan navigere og deltage på deres egne præmisser. Denne indsats kræver, at vi løbende udvikler kompetencer og nedbryder barrierer, så alle har mulighed for at finde deres plads i en digital verden. Teknologi skal udvikles med mennesket i centrum, og det er vores opgave at støtte folk i at finde deres plads i den digitale verden, udtrykker Durita på vegne af det store færøske digitaliseringsprojekt.
– Dette er en udfordring, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi skal anerkende hinandens indsats og bruge de kompetencer og kanaler, vi har, for at nå de mennesker, som endnu ikke er blevet digitale. Kun gennem samarbejde kan vi sikre, at alle har mulighed for at være med, siger Durita Hansen, kommunikationsrådgiver hos Digitale Færøerne.
Rejsen ind i et digitalt skifte
Diana Gilstón, afdelingsleder med ansvar for service ved det færøske skattevæsen, TAKS, er særdeles glad for konferencen om digital inklusion.
– Verden ændres stadig, og hos os er vi gået i gang med en digital omlægning, som bliver vores strategi de kommende seks år. Derfor var konferencen om digitale færdigheder, inklusion og seminaret om livslang læring særdeles relevante for os fra TAKS.
– Som offentlig institution har TAKS et ansvar og en forpligtelse på at tænke inklusion ind i vores kommunikative strategier, det være sig ud til borgerne og industrien, men også indad overfor vores ansatte. Vi vil sikre os, at vores medarbejdere er godt klædt på og besidder viden, så vi kan prioritere korrekt i forhold til vores kommunikationsstrategi, siger Diana med medarbejderne omkring sig.
– På konferencen blev der henvist til forskellige redskaber, blandt andet et dialogskabende redskab, NVL Digital Toolkit, som vi fandt meget interessant. Dette vil vi prøve i vores kundeservice, så vi på bedste måde kan vejlede borgere med vores digitale tjenester, uanset hvilket niveau de er på. Samtale- eller dialogredskabet er også relevant for os, så vores ansatte kan opleve, at de er en del af rejsen ind i det digitale skifte. Den gode arbejdsplads har stor betydning, både for trivsel og udvikling, og her er Samtaleværktøjet en gevinst. Vi mener også, at med den nødvendige tilpasning kan vi efter vores behov bruge det i vores introduktionsarbejde, siger Diana.
– På seminaret om livslang læring oplevede vi mange interessante ting, som vi tog med os, da de skabte en inspirerende grobund for kompetenceudvikling af vores ansatte. Flere af dem har været ansat i mange år, og i det nye digitale skifte kan det forventes, at deres daglige arbejdsrutiner vil ændres og at en mulig kompetenceudvikling skal til, afslutter Diana Gilstón fra TAKS.
Tilbud til elever med særlige udfordringer
Koordinatoren ved Serbreytin på Klaksvig Tekniske Skole er Arnfinnur Nesá. På konferencen holdt han et betagende foredrag om uddannelsen og viste desuden deltagere rundt på skolen.
– Som i andre gymnasiale institutioner på Færøerne, har vi i Klaksvík tilbud til elever med særlige indlærings- og sociale udfordringer, siger rektor, Rúni Heinesen, på Teknisk Skole i Klaksvík.
For dem er gymnasiet og erhvervsuddannelserne en for stor bid. Uddannelsestilbuddet, Serbreytin, gik i gang i 2016, og siden har klassens størrelse været omkring 12 elever.
Underviserne på Serbreytin er professionsbachelorer med uddannelser som pædagoger og folkeskolelærere. Eleverne rekrutteres i et ansøgningssystem sammen med gymnasie- og erhvervsuddannelserne med fast deadline hvert år. Geografisk kan unge fra hele Færøerne optages til uddannelsen.
– Til visitationen forsøger vi at finde nye elever, som vi forventer socialt og fagligt kommer til at trives sammen med dem, som allerede er i klassen. Eleverne kan vælge mellem to faglige spor. På det gastronomiske spor kan eleverne tilegne sig færdigheder i madlavning med det formål, at de efter 3-4 år har kompetence som medarbejder i en kantine eller et køkken. Det andet spor er håndværk og almindelig vedligeholdelse. Hidtil er de fleste med OCN-bevis efter uddannelsen kommet i et meningsfuldt arbejde med passende udfordringer, fortæller Rúni.
– Til dagligt og i diverse fælles arrangementer gør vi alt for at integrere Serbreyt-eleverne i skolen som helhed og nærsamfundet ellers. Elevfrafald er sjældent, og medarbejderne virker engagerede, så vi har fornemmelse af, at Serbreyt er et samfundsgavnligt og vellykket initiativ, konstaterer Rúni Heinesen.
Færøsk koordinator, John Dalsgarð, er tydeligvis imponeret af den lokale Serbreyt.
– Jeg har været med i NVL’s netværksarbejdet i snart 10 år, og jeg tror, det er første gang, at jeg har oplevet en så relevant, interessant og sammenhængende række af stærke oplæg vedrørende kompetenceudvikling og livslang læring. At synliggøre generelle kompetencer var så fint illustreret med flere eksempler fra Sverige, Island, Danmark og Finland, og hvordan man med f.eks. OCN-metoden er i stand til at giver den enkelte elev et bevis på sine generelle kompetencer, og som på en meget understregende og underholdende måde blev sat i perspektiv med den færøske case fra Serbreytin på Tekniske Skolen i Klaksvik. Dette var en fin afslutning på dagen.
Et kommunikativt sprogfællesskab
På konferencen noterede jeg mig, at arrangørerne havde besluttet, at dem, der var på talerlisten, fortrinsvis skulle tale skandinavisk, det vil sige svensk, dansk eller norsk. Dette var en ny situation for mig, eftersom jeg har oplevet, at flere og flere nordiske tiltag afvikles udelukkende på engelsk og ikke på nordisk.
Hovedkoordinator, Antra Carlsen, er i Klaksvík, og jeg benytter anledning til at spørge Antra om hendes overordnede holdning til sprogbrug på de nordiske arrangementer, som hun er i berøring med.
– NVL’s konference i Klaksvik er et fantastisk eksempel på nordisk samarbejde, et møde på tværs af geografiske grænser, sektorgrænser og sproggrænser. Sprog er en rigdom; vi kan komme tættere på hinandens kultur, litteratur og forskning, hvis vi har adgang til materiale på landets sprog. Men sprog er også en udfordring. Det kan være svært at have en faglig samtale på et af de skandinaviske sprog, hvis man f.eks. har finsk som modersmål. For at være mere inkluderende sprogligt, lægger NVL ekstra ressourcer i oversættelse af artikler og nyheder til finsk og islandsk. Derudover tekster vi de vigtigste videointerviews på engelsk, siger Antra, og uddyber, at NVL’s officielle sprog, ifølge programdokumentet, er dansk, norsk og svensk.
– Vi skal fremme samarbejde mellem alle de nordiske lande inden for livslang læring, og så vidt muligt anvende disse tre sprog i vores kommunikation. Vores online materiale findes på disse sprog, og forfattere af tekster bruger svensk, dansk eller norsk, siger Antra, og oplyser, at NVL har erfaring med begge modeller.
– Vi oplever, at deltagerne er glade for at høre og tale deres eget sprog – dansk, svensk og norsk – de fleste forstår hinanden. Island og Finland kan opleve, at det er svært at være aktive i diskussioner, hvis man skal bruge et af de skandinaviske sprog. NVL inviterer deltagere til at vælge og aftale sprogvalg i diskussioner i mindre grupper. Til plenummøder forsøger NVL at facilitere både med engelsk, f.eks. skriftlig støtte gennem præsentationer, og mundtlige præsentationer på dansk, svensk eller engelsk, siger Antra på meget tydeligt skandinavisk, der også knytter an til finlandssvensk.
Jeg spørger hvorvidt engelsk som sprogligt og kommunikativt redskab er okay, eller om vi i større omfang bør fastholde netop de skandinaviske sprog, som i Klaksvík, eller en pragmatisk sammenblanding af begge muligheder fra lejlighed til lejlighed?
– Sprogfællesskab er som sagt en rigdom og åbner mange muligheder. Men vi skal også have fokus på samtale, kommunikation, at blive forstået og få et budskab igennem. I vores netværk tales der både skandinavisk og engelsk ud fra en drøftelse om, hvad der er mest gunstigt i det enkelte netværk. Nogle kan have lettere ved at forstå skandinavisk end at tale det selv, så ofte kan en blanding af de skandinaviske sprog med engelsk som supplement være en løsning – også i netværkssamarbejdet og den mere uformelle dialog. Det handler både om at blive forstået, men også om at dyrke vores nordiske fællesskab, derfor er en pragmatisk sammenblanding ofte en rigtig god løsning, siger Antra og afslutter den sproglige diskussion med en visioner udgangssætning:
– I NVL ville vi synes, det var ærgerligt, hvis al kommunikation overgik til engelsk. Der findes en styrke i at videndeling og sammenligning af forskellige nationale politikker og tiltag foregår på de skandinaviske sprog, da det kan hjælpe med at tydeliggøre en eventuel overførbarhed landene imellem.
