17/05/2022

Danmark

Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse, Demokrati

5 min.

Sprogproblemer udfordrer matematikken og evnen til demokratisk deltagelse

Sprogproblemer kan spænde ben for indlæring af matematik. Det kan være et problem, både når man skal uddanne sig og deltage aktivt i demokratiet. Den finske erhvervsskole Turun ammatti-instituutti i Turku arbejder målrettet med matematik på flere niveauer.

Sygeplejerske smiler og holder en ældre patients hånd på en hospitalsstue med medicinsk udstyr i baggrunden.

Foto: Yadid Levy/norden.org

Er sproget en udfordring, kan det give problemer med at lære matematik. Det kender man alt til på erhvervsskolen Turun ammatti-instituutti i Turku i Finland. Især på afdelingen for social og sundhed kommer mange af de 1.400 studerende fra andre lande end Finland. I Finland er der stor mangel på arbejdskraft, så både den enkelte studerende og samfundet har stor interesse i, at de bliver uddannet. Samtidig er der forholdsvis strikse krav til, at de består faget matematik, hvilket skyldes, at de blandt andet skal give medicin til borgere, så det er helt afgørende, at de kan lave de nødvendige udregninger.

– Det er et krav, at de består prøverne i matematik for at gennemføre uddannelsen. Det giver en vis tryghed for de borgere, der senere eksempelvis skal have medicin, som de har målt af. Hvis de studerende ikke kan matematik, kan vi ikke lade dem fortsætte studiet, fortæller Kalle Ojanen, som er uddannelseschef på afdelingen.

Inddeler undervisning i fire niveauer

Skolen venter ikke bare på, at prøver viser, om de studerende består. Den yder en stor indsats for at tilrettelægge undervisningen, så den er tilpasset de studerendes niveau. Derfor deler man opgaver og læremidler op i fire niveauer, som eleverne i grove træk kan passes ind i. Det er:

  1. Let sprog og lette matematiske problemer.
  2. Let sprog og svære matematiske opgaver.
  3. Svært sprog og lette matematiske opgaver.
  4. Svært sprog og svære matematiske opgaver.

Målet er, at eleverne stille og roligt skal flytte sig til den sidste kategori, men inden de er nået dertil, deler man klassen op i fire hold, der netop passer ind i de fire kategorier. De fleste studerende, som ikke er født i Finland, begynder med en af de to kategorier, hvor sproget er let.

– Find mere inspiration om matematikundervisning på siden ”Nordisk konference om voksnes matematiklæring 2022”.

Skærer overflødig tekst fra

Helt konkret laver man opgaverne sprogligt lettere ved at skære i teksten, fortæller Kalle Ojanen.

Kalle Ojanen
Kalle Ojanen er uddannelseschef på afdelingen for social og sundhed på erhvervsskolen Turun ammatti-instituutti i Turku i Finland.

– Normalt fortælles der meget i forbindelse med opgaver i eksempelvis lægemiddelregning. Der er information om, hvor patienten bor, hvor gammel han eller hun er og anden information, som selvfølgelig er vigtigt ude i virkeligheden, men i opgaverne med let sprog, tager vi det unødvendige ud. Det er beskrevet med få ord, så det for eksempel fremgår, at man skal lave procentregning, fortæller han.

Viser det sig, at elevers udfordringer ikke kun skyldes, at de som udgangspunkt taler et andet sprog, men har generelle indlæringsvanskeligheder i forhold til at regne, læse eller skrive, kan skolen sætte ind med en anden indsats, hvor eleven tre dage om ugen i et halvt år udelukkende bliver undervist i læsning, skrivning eller matematik. I de to andre dage følger eleven den øvrige undervisning i faget, han er ved at uddanne sig i.

Alle skal på ret kurs

Som det er nu, vurderer lærerne, hvilken af de fire grupper den enkelte elev hører til. Men Kalle Ojanen håber, at skolen sammen med andre skoler i området i fremtiden får udviklet en test, som afgør, hvilken gruppe de passer ind i. Derefter kan de vælge et kursus, der skal bringe dem frem til næste niveau.

– Det skal være små skridt, så man hele tiden kan gå videre, siger Kalle Ojanen. Det afgørende er i virkeligheden ikke, hvordan eleverne bliver dygtigere til matematik, men at flest muligt kommer på ret kurs i forhold til det fagområde, de er ved at uddanne sig inden for, siger uddannelseschefen.

– Det spiller ikke den store rolle, om man skal gå en lille omvej og have ekstra undervisning. Her er det vigtigst, at de selv forstår, at der er noget, de ikke forstår, siger han og tilføjer, at det både kan være undervisere eller andre studerende, som hjælper elever til at komme til erkendelsen.

– Læs også artiklen ”Matematik kan understøtte demokrati”.

Nyeste artikler fra NVL

Närbild av ett ansikte med en rymdhjälm och digitala gränssnittselement reflekterade på visiret.

17/02/2025

Norge

6 min.

Norsk karriärvägledning hjälper arbetssökande att med hjälp av AI-teknologi och ett användarvänligt gränssnitt identifiera och formulera generella kompetenser. Även de med liten erfarenhet från arbetslivet kan få hjälp.

Grupp volontärer i blå tröjor som sorterar matvaror och granskar en checklista i en lagerlokal.

13/02/2025

Danmark

7 min.

Danmark erbjuder kostnadsfri individuell kompetensvurdering (IKV), där både formella och informella färdigheter erkänns. Med det digitala verktyget Min Kompetencemappe kan
medborgare kartlägga sina kompetenser och använda dem för jobb eller utbildning, vilket stöder landets satsning på livslångt lärande.

Magni Højgaard

11/02/2025

Færøerne

7 min.

Færøske Magni Højgaard har i radioens debatprogram, Breddin, brugt ordet vilst, faret vild, eller lost på engelsk gamer-sprog, i en karakteristik af en del unge, der er i udkanten af det etablerede uddannelsessystem.

Share This