27/12/2023

Danmark

Uddannelse i fængsler, Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse, Fjernundervisning

11 min.

Uddannelse kan være vejen ud af kriminalitet – men vejen er langt fra lige

Med målrettet undervisning kan indsatte i danske fængsler forbedre deres udgangspunkt for et liv uden kriminalitet. Udfordringer hos de indsatte selv og i fængsels- og uddannelsessystemet gør det dog vanskeligt for nogle at gennemføre uddannelse

Uddannelse kan være vejen ud af kriminalitet – men vejen er langt fra lige

Uddannelse kan være vejen ud af kriminalitet – men vejen er langt fra lige

Skal en kriminel løbebane skiftes ud med med job og løn, er uddannelse en oplagt vej at gå. I landets fængsler og arrester er der derfor mulighed for at tage kurser og reelle uddannelser.

– Det er afgørende for at få et liv uden kriminaliet. Mange gik tidligt ud af skolen eller mødte sjældent op. Derfor er det vigtigt at få de grundlæggende kvalifikationer på plads, så man kan uddanne sig eller tage AMU-kurser som afsæt for at få et job, siger Maja Borch Hansen, som er udviklingskonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor hun beskæftiger sig med kriminalitetsforebyggelse via uddannelse af indsatte.

Grundlæggende kvalifikationer er afgørende for at komme ud af kriminalitet, fortæller Maja Borch Hansen, som er udviklingskonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Grundlæggende kvalifikationer er afgørende for at komme ud af kriminalitet, fortæller Maja Borch Hansen, som er udviklingskonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Grundlæggende har kriminalforsorgen sit eget VUC. Her udbyder man Almen Voksenuddannelse, Forberedende Voksenundervisning, Ordblindeundervisning for voksne, ligesom man kan blive skrevet ind på Forberendende Grunduddannelse (FGU). Fælles for disse uddannelser er, at man her bliver opkvalificeret i forhold til almene faglige kompetencer som dansk, engelsk og matematik.

De indsatte kan også tage AMU-kurser og erhvervsuddannelser. Det foregår i samarbejde med eksempelvis et AMU-center, hvor en medarbejder kan komme udefra og stå for selve kurset i fængslet eller godkende forløb som f.eks. faglærere og værkmestre fra kriminalforsorgen står for.

Derudover kan de indsatte i nogle fængsler læse HF som fjernundervisning, og fra åbne fængsler kan indsatte få frigang til at tage uddannelse uden for murene i dagtimerne.

Skal give skolen en chance

En af dem, der er i daglig kontakt med de indsatte, er Martin Østerlid, som er fængselslærer på ungeafdelingen i Søbysøgård Fængsel på Fyn.
Han underviser indsatte på mellem 15 og 17 år i fængslets åbne afdeling på grundskoleniveau op til og med 10. klasse i matematik.

Martin Østerlid er fængselslærer på ungeafdelingen i Søbysøgård Fængsel på Fyn.
Martin Østerlid er fængselslærer på ungeafdelingen i Søbysøgård Fængsel på Fyn.

I gennemsnit er de indsatte på afdelingen tre til fire måneder ad gangen. I den periode tilrettelægger underviserne forløb, der er skræddersyet til den enkelte. Det kan de, fordi hver lærer kun har to elever ad gangen.

– Mange elever har gået meget lidt i skole, og mange har stor ulyst til at gå i skole, så det handler i høj grad om, at få dem til at give skolen en chance, fortæller Martin Østerlid.
Skolen får typisk en chance, når de unge indsatte oplever, at det faktisk nytter noget – at succesopleveler viser dem, at de kan. Vejen dertil går blandt andet gennem, at lærerne lytter.

– Vi lytter til, hvad de fortæller og interesserer os for det. De skal opdage, at vi er voksne, som tager dem alvorligt og vil gøre meget for, at skolen lykkes for dem, fortæller fængselslæreren.

Lærerne stiller krav

Selvom lærerne i Søbysøgård Fængsel lytter til elevernes ønsker, har de indsatte ikke mulighed for at lade være med at lave noget. De har et fast skema fra 9 til 13.30 hver dag, som er tilrettelagt af lærerne, og eleverne er der for at lære noget, understreger Martin Østerlid.

– Vi stiller krav til dem, men vi sørger for, at det er krav, de kan honorere. Det er både i selve den faglige undervisning og i handlingerne rundt omkring den, fortæller han.Det gælder for eksempel i den almindelige oprydning i klasseværelset.

– Til nogle kan vi sige, at de skal rydde op i klasseværelset. Det kan alle ikke finde ud af. Så må vi bryde det ned i bidder og først sige, at de skal tørre tavlen af. Når det er klaret, kan vi sige, at bøgerne skal stilles tilbage på hylden osv.
Martin Østerlid og hans kolleger kan ikke følge eleverne videre i uddannelsessystemet, så de ved ikke, om de senere tager en uddannelse, eller om deres undervisning på anden måde har båret frugt. Derfor har de andre succeskriterier.

– Det er en succeshistorie, når vi sår en spire hos eleven. At de får en tro på, at det kan lade sige gøre at uddanne sig på et eller andet niveau,” siger han.

Svært med mange elever udenfor murene

Skal eleverne opnå tro på sig selv, kræver det tid. Nogle indsatte ser lærerne kun i omkring 14 dage, typisk fordi de bliver flyttet til et andet fængsel. Så er det svært at rykke dem.
Langt de fleste elever i ungeafdelingen har dog et godt skoleforløb, vurderer Martin Østerlid og peger på, at en væsentlig årsag er, at en lærer kun har to elever ad gangen.

– Det betyder, at eleverne kan arbejde godt og koncentreret med skolefagene. Desvære kan man ikke gøre det på samme måde, hvis de senere skal tage eksempelvis en erhvervsuddannelse, fordi undervisningen udenfor murene foregår på hold med 15-25 elever. Det er problematisk for flere af vores elever, fortæller han.

Regler modarbejder hinanden

Der er flere udfordringer i forhold til at få de indsattes uddannelse til at fungere bedst muligt. Baggrunden for flere af dem er, at reglerne for afsoning skal overholdes. Det skal reglerne for uddannelse også, og de passer ikke altid sammen. Det giver blandt andet problemer i forhold til at bruge it. I det åbne system, hvor Martin Østerlid arbejder, er der næsten fri adgang til internettet. Det er der langt fra i det lukkede system.

– Det er en udfordring med it-systemer, der lever op til sikkerhedsreglerne og samtidig lever op til de indsattes behov for uddannelse, fortæller Maja Borch Hansen.
Reglerne foreskriver for eksempel, at it er et element i matematikundervisningen på AVU. Samtidig er det meget begrænset, hvilke hjemmesider indsatte i det lukkede fængselssystem kan bruge. Det skyldes blandt andet, at mange hjemmesider – også undervisningssider – har chatfunktioner. Den går ikke, når man sidder i et lukket fængsel eller i en arrest, hvor kommunikationen med omverdenen er begrænset. Så må den del af undervisningen, som kræver forbindelse med internettet, udskydes til senere i afsoningen, hvor der er friere forhold. For nogle betyder det dog, at de ikke gennemfører forløbene.

– Vi skal leve op til den gældende lovgivning i forhold til uddannelserne. Det er grundlægende for den indsattes egen skyld. Når man får et AVU-bevis, skal man have lært det samme som andre med det bevis. Ellers gør vi dem en bjørnetjeneste, siger Maja Borch Hansen.

Kun tre forsøg på grundforløb

Endnu en udfordring er, at de indsatte og underviserne i fængslerne ofte ikke ved, hvor længe den indsatte er det enkelte sted. Indsatte kan blive rykket til et andet fængsel af flere forskellige grunde, og så skal nye lærere begynde forfra i forhold til at opbygge tillid til eleven.

Samtidig udbyder fængslerne ikke de samme uddannelser. Det er et problem, for begynder den indsatte på eksempelvis grundforløbet på én erhvervsuddannelse, kan man blive nødt til at afbryde det og begynde forfra på en anden, hvis den indsatte flytter fængsel. Det gør vejen til uddannelse længere, og faktisk kan det helt blokere for en erhvervsddannelse.

For nogle år siden blev der for at begrænse frafald på erhvervsuddanelserne nemlig indført en såkaldt klippekortsordning, hvor antallet af gange, man kan begynde på en erhvervsuddannelse, blev begrænset til tre.

– En indsat kan på den måde uforskyldt blive begrænset i sin uddannelse. Derfor sætter vi heller ikke bare en uddanelse i gang uden at overveje det nøje. Det er et eksempel på, at det, der giver mening i det ene system, ikke gør det i det andet. Vi er i dialog med Børne- og undervisningsministeriet om at få det til at passe bedre sammen, fortæller Maja Borch Hansen.

Nyeste artikler fra NVL

Elísabet Pétursdóttir og Auður Kamma Einarsdóttir

23/05/2024

Island

7 min.

„Diverse strengths“ er navnet på et prosjekt som ble utarbeidet i Island med stötte fra Nordplus, i samarbeide med Sverige og Finland. Hensikten var å lage og pröve spesielle gruppearbeider eller workshops for innvandrere som nökkel til arbeidsmarkedet. Målgruppen er ungdommer i alderen 18-25 år som ikke har arbeide, studie- eller treningsplass.

16/05/2024

Norden

14 min.

PIAAC measures key information processing skills and data from the survey provide unique opportunities to analyse the cognitive skills needed in the labour market and society. Access to PIAAC data, on its own or linked to register data, is possible for research purposes. To facilitate the selection of register variables a handbook is available for the Nordic countries and Estonia....
Projektets syfte är att hjälpa pedagoger i icke-formell vuxenutbildning att nå fram till och involvera involverar personer med psykiska funktionsnedsättningar.

15/05/2024

Sverige

6 min.

Studiefrämjandet Uppsala Västmanland har tillsammans med nordiska partner arbetat med att inkludera personer med psykiska funktionsnedsättningar i vuxenutbildning. Genom projektet har de skapat en vägledning för nordiska pedagoger. De betonar utmaningen med att nå ut till utsatta grupper och framhåller fördelarna med studiecirklar för personer med psykiska funktionsnedsättningar.

Share This