15/03/2023

Danmark

Uddannelsespolitik, Forskning

6 min.

Unges mistrivsel er et hedt emne – men vi ved ikke, om debatten skaber bedre trivsel

Debatten eksploderede, da Center for Ungdomsforskning i efteråret udgav en bog om unges mistrivsel. Et halvt år senere er det stadig usikkert, om debatten fører til bedre trivsel, siger professor Noemi Katznelson.

Bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering” bygger på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en kvantitativ analyse blandt 2.080 tilfældigt udvalgte danskere mellem 16 og 25 år.

Bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering” bygger på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en kvantitativ analyse blandt 2.080 tilfældigt udvalgte danskere mellem 16 og 25 år.

Tendensen har været der i årevis. Flere unge får stress og depressioner, og mange oplever et pres i hverdagen. I medierne er emnet løbende blevet diskuteret, men ikke på samme niveau, som da debatten om unges mistrivsel for alvor tog fart i efteråret 2022. Da udgav forskere fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) på Aalborg Universitet bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering”, som bygger på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en kvantitativ analyse blandt 2.080 tilfældigt udvalgte danskere mellem 16 og 25 år.

– Vi har beskæftiget os med området i mange år, men en af grundene til, at der denne gang kom så meget fokus, var, at vi i denne bog også stillede skarpt på unge i gråzonen. Tidligere har vi haft fokus på unge i stærk mistrivsel. Det har vi også her, men også på en større gruppe, fortæller Noemi Katznelson, som er professor og leder af Center for Ungdomsforskning.

Noemi Katznelson

Det er endnu for tidligt at konkludere, om debatten om unges mistrivsel reelt får de unge til at trives bedre, siger Noemi Katznelson, som er professor og leder af Center for Ungdomsforskning.

Ny udsathed

I bogen fremlægger forskerne en række resultater fra et forskningsprojekt om ”ny udsathed”. Det betyder dog langt fra, at unge, der er udsatte af mere klassiske årsager som fattigdom og dårlige sociale vilkår på andre måder, er forsvundet. Tværtimod har disse unge generelt bare fået det endnu sværere.

Dertil er kommet en bredere gruppe, som ikke trives. De kommer fra forskellige sociale lag, og deres udsathed kommer blandt andet til udtryk i form af, at de oplever pres, stress og angst. Det er der flere grunde til.

– Vi skal passe på med at tale om en hel generation af unge i mistrivsel. Samtidig skal vi tage det alvorligt, at vi ser en ny gruppe unge, som er udsatte. Skolen er i for høj grad kommet til at handle om præstation og målstyring, tempoet på alle livsarenaer er sat i vejret, og unge kigger i stigende grad indad og oplever selv at skulle lave sig om, hvis noget i omverdenen er svært. De leder efter løsninger hos dem selv i det psykologiske fremfor i deres omverden,” forklarer Noemi Katznelson.

De fleste har det godt

I en del af debatten er det ifølge professoren dog kommet til at fremstå som om, at størstedelen af de unge mistrives. Det er heldigvis ikke rigtigt.

– Det er en forholdsvis stor gruppe, men de fleste oplever ikke mistrivsel, fortæller Noemi Katznelson.

Tallene fra en CEFU-undersøgelse fra 2019 viser da også, at den største gruppe har høj trivsel. Den udgør 29 procent. Den næststørste gruppe på 27 procent oplever pres, men trives stadig. Men de øvrige tal er bekymrende. Den tredjestørste gruppe på hele 17 procent er nemlig unge, der oplever eller har oplevet en grad af psykiske udfordringer, 16 procent passer i kategorien ”Unge med pres og bekymringer,” mens de sidste 11 procent har ”komplekse udfordringer.”

Problemer med unges mistrivsel er langt fra kun et dansk fænomen.

– Danmark er overordnet set ikke anderledes end de andre nordiske lande i forhold til unges trivsel. Men vi kender ikke forskelle og ligheder ned i detaljerne, så der er stort potentiale i at samarbejde på tværs af de nordiske lande, så vi kan sammenligne og komme nærmere et svar på, om problemerne er en slags grundvilkår, som skyldes den vestlige verdens livsstil, eller om det måske handler om særlige styringslogikker – f.eks. i uddannelsesverdenen, siger hun.

Usikkert, om debatten hjælper

Med mange faktorer, som på forskellig vis griber ind i hinanden, kan det virke uoverskueligt at gøre noget ved problemerne, for hvor skal man begynde? Noget ligger mere lige for end andet, forklarer Noemi Katznelson.

– Det er svært lige nu og her at gøre noget ved de kulturelle forhold – for eksempel hvordan vi taler om hinanden, siger hun.
Strukturen omkring unges liv kan der derimod ændres på.

– Vi kan ændre på ting som regler for sociale medier, uddannelses- og beskæftigelsespolitik og også sundhedspolitik for den sags skyld, siger hun.

Om det styrkede fokus på området fører til en forbedring af unges trivsel, er vanskeligt at svare på, mener Noemi Katznelson.

– Det kommer meget an på, hvordan det bliver grebet an, og hvilke initiativer det fører til politisk. Skal vi bare stoppe blødningen, eller hvad fører det til? Mistrivsel handler om så mange forskellige ting, så reaktionen er afgørende, siger hun og svarer bekræftende på, at det voldsomme fokus på unges mistrivsel i sig selv kan producere mistrivsel. Det betyder dog ikke, at vi skal tie problemerne ihjel, for der er bestemt brug for handling.

– Det er en balancegang mellem at få øje på og give plads til, at nogen har det svært, og på den anden side undgå at være med til at producere mistrivsel. Unge kan næsten opleve, at der er noget galt med dem, hvis de ikke har det svært, så de scanner sig selv for at finde noget, siger Noemi Katznelson.

Nyeste artikler fra NVL

Två separata bilder på två män fotade i studiomiljö.

29/02/2024

Sverige

9 min.

Missa inte konferensen “Taking great strides towards sustainable competence” 11-12 april i Skellefteå där talare som Olof Gränström och Simon Dahlgren delar insikter om att använda data för att förstå samhällets förändringar och anpassa utbildningarna efter företagens behov.

En bonus för Marcus Karlsson, Anna Kahlson och Svante Sandell var att de själva lärde sig mycket av att arbeta med Erasmus Plus-projektet Nova Nordic.

28/02/2024

Sverige

10 min.

Sameiginleg formgerð fyrir hæfni og raunfærni, þar sem allt nám er gert sýnilegt er langtímamarkmiðið. Erasmus Plus verkefnið NOVA-Nordic snýst um að því að draga fram og bera saman fyrirliggjandi formgerð og ferla.

En bonus för Marcus Karlsson, Anna Kahlson och Svante Sandell var att de själva lärde sig mycket av att arbeta med Erasmus Plus-projektet Nova Nordic.

28/02/2024

Sverige

10 min.

Pitkän aikavälin tavoitteena on yhteinen tutkinto- ja validointirakenne, jossa kaikki oppiminen tehdään näkyväksi. Erasmus+ -hankkeessa nimeltä NOVA-Nordic on tehty näkyväksi ja vertailtu olemassa olevia rakenteita ja prosesseja.

Share This