maj
20
2021

Det mest centrale spørgsmål, vi kan stille i bæredygtig karrierevejledning: ”Hvad skal dit arbejde bidrage til?”

Posted 25 dage siden ago by Miriam Dimsits
Miriam Dimsits

 

Foto: Febiyan

I Danmark pågår der i disse uger forhandlinger om næste klimaaftale for landbruget. Danmark har ét af planetens mest ambitiøse klimamål, nemlig at reducere Danmarks CO2 -udledning med 70 procent i 2030. Vi er ikke så mange indbyggere i Danmark, men globalt er vi ét af de mest forurenende lande pro capita, så det manglede da også bare.

Mange forskellige brancheorganisationer byder sig til med deres perspektiv på, hvordan forhandlingerne skal skæres. Regeringen er en socialdemokratisk mindretalsregering, så de er afhængige af at lytte.

Noget som mange brancheorganisationer kan få øje på, er, at hvis lige netop deres felt må holde for ift. CO2 -reduktioner eller skal bøde CO2 -afgifter, ”ja, så kommer det til at koste arbejdspladser”.

Arbejdspladser er en socialdemokratisk kernevaluta, så brancheorganisationernes analyse og kommunikationsstrategi er velvalgt.

For nylig cyklede jeg forbi et busstoppested, hvor der var opsat en stor plakat fra landbrugets brancheorganisation, der oplistede alle de jobs og professioner, som er beskæftiget i landbruget. En liste, der fyldte hele ruden. Beskeden er klar, hvis landbruget skal reducere CO2 -udledninger og pålægges yderligere CO2-afgifter, så kommer det til at koste alle disse professioner, som er beskæftigede her, som er skattebetalere, som finansierer det danske velfærdssystem, og som vil udgøre lange køer på Jobcentrene i en lang årrække, og lægge samfundet til last med udgifter til dagpenge, beskæftigelsesaktiviteter, AMU-kurser og efter-og videreuddannelse.

Arbejdsløshed er ikke at spøge med, og har både personlige omkostninger såvel som samfundsmæssige.

Især de personlige omkostninger ift. arbejdsløshed kender de karrierevejledere og voksenundervisere til, som er beskæftiget med at hjælpe denne målgruppe.

Ikke desto mindre kunne vi, der arbejder med voksnes karriere og uddannelse, godt bidrage til den politiske diskussion ved at debattere og udforske begrebet ”arbejdsplads”, så det ikke forbliver en uantastelig kategori, der trumfer alle andre argumenter i debatten om klima.

Jobs forsvinder og nye jobs opstår

Risici er indlejret i det moderne samfunds fremskridt, har den tyske sociolog Ulrich Beck begrebssat for os, hvilket vi oplever til fulde med klimakrisen, da den jo er et resultat af et helt århundredes industrielle, handelsmæssige og teknologiske succes og fremskridt. For hver teknologisk landvinding, fortæller Beck, ligger risici og truer os på bagkanten, fx med forurening, pandemier og ikke mindst med arbejdsløshed. For hver robot eller digitale løsning, vi opfinder, er der nogle menneskers arbejde, der bliver gjort overflødigt. Den høreapparat-teknologi, der gør døve hørende, gør tegnsprogstolke arbejdsløse.

Vi har set det med gamle håndværk, inden for industrierne, landbruget, inden for sundheds- og plejesektoren. For den enkelte, der mister sit arbejde, er det sorgfuldt og angstprovokerende, ”Hvad skal jeg nu”, ”Hvad kan jeg bruges til”, og ”Hvem har brug for mig nu?”. Praktiske og eksistentielle spørgsmål stiller sig i kø, og forhåbentlig vil der være et godt tilbud om karrierevejledning og efter-og videreuddannelse til hver enkelt. Det er kuren til at komme videre til et andet job, som man også kan blive glad for, eller måske endda til en karrierevej, man slet ikke kendte til, men nu er lykkelig for at have opdaget.

Det er naturen af vores samfundsudvikling, at nogle jobs forsvinder, og nye opstår. Så hvis landbruget fx udvikler sig således, at produktionen forandres, så der er behov for færre involverede professionelle, så kommer det til at koste arbejdspladser. Men kun ganske kortvarigt indtil de professionelle har fundet sig ny beskæftigelse eller efter-og videreuddannelse.

Fuld beskæftigelse i Hitlers Tredje Rige

Jeg vil driste mig, uden sammenligning i øvrigt, til at minde om tider og samfund med fuld beskæftigelse. I Tyskland i perioden 1933-1945 var der fuld beskæftigelse, og som krigslykken begyndte at vende, blev både de helt unge og seniorerne også fastholdt i arbejde. Der blev bygget store brede veje til tungt maskinel, ny storslået arkitektur blev bygget, store sportsevents blev afholdt, den offentlige administration var en velsmurt maskine. Der var styr på optællinger, lister, boligområdernes etniske sammensætning, og togene, de gik til tiden.

Uden at gå i detaljen med det som den tysk- amerikanske filosof Hannah Arendt, kalder for ondskabens banalitet, så melder det store spørgsmål sig her: ”Hvad bidrager vores arbejde egentlig til?”

Ja, du er måske beskæftiget i olieindustrien, ja, du tjener godt på de billige t-shirts, ja, du passer svin i et konventionelt landbrug. Men hvad bidrager dit arbejde til på et samfundsmæssigt og klimamæssigt plan? Hvilket samfund og hvilken verden er jeg med til at skabe gennem mit job?

Arbejdspladsen er vigtig, så vi må bruge den godt!

Arbejdspladser er afgørende for os i den samfundsindretning, vi har etableret på vores breddegrader. Arbejdspladsens indhold og dennes bidrag til samfundet må dog aldrig glide i baggrunden som uvæsentlig. Det er ikke nok bare at være beskæftiget, det vigtige er, hvad vi er beskæftiget med.

Vi skaber på den måde hele tiden fremtiden, vores samfund, vores natur og klima med de uddannelsesmæssige- og karrieremæssige beslutninger vi tager. Så derfor må vi blive ved med at stille spørgsmålet: ”Hvad skal dit arbejde bidrage til?”



Kommentarer