mar
04
2021

Kvinde, kend din karriere!

Posted 110 dage siden ago by Miriam Dimsits
Miriam Dimsits

 

Af Miriam Dimsits, konsulent i karrierevejledning, Alt om Karriere, Ekstern Lektor DPU, Aarhus Universitet

Hvilket tøj er det rette? Hvordan bør jeg opføre mig? Hvordan er man kvinde på ”den rigtige måde” i ens profession? Det er noget vi gerne diskuterer i medier og på sociale platforme for tiden, som ét af de afledte emner af #Metoo-debatten, der (heldigvis) også har fyldt vores debatfora i disse anni horribiles.

I de sidste par uger i Danmark har det handlet vældig meget om påklædning. Hvilket tøj taler magtens sprog, kan man blive taget alvorligt som kvinde i lyserødt tøj, eller hvis man går med glimmerneglelak? Og hvad med stilethæle på jobbet, er det ikke en unødig seksualisering på arbejdspladsen? Eller er det faktisk patriarkatets fastlåste seksualiserede blik på kvinden som begærsobjekt, der tvinger hende i stiletterne, hvis hun vil gøre sig gældende på de bonede gulve? En reklame fra en skoproducent, der gerne vil blande sig i kønsdebatten, hjælper os faktisk en hel del med at forstå, hvad denne debat handler om. Reklamen afbilder en smuk kvinde, med smukke sko, nuvel, der sidder med let spredte ven og er - højgravid. Teksten lyder, It’s not about the shoes!. Det er sandt. Det her handler ikke om stilethæle.

It’s not about the shoes

Vi har haft et meget kønsopdelt arbejdsmarked – og har det også til stadighed – og når mænd og kvinder bevæger sig ind på ”hinandens” domæner på arbejdsmarkedet, så er det ofte forskellene vi får øje på først, og ikke de mange ligheder mellem kollegerne. Lighederne kunne fx være de helt indlysende, at man har de samme professionelle kompetencer, samme uddannelsesbaggrund og samme faglige interesser.

Men vi ser det, der adskiller sig fra normen som det første. Det er også, én af grundene til, at kvinder, der bevæger sig ind i en profession, der mestendels består af mænd, overvejer hvordan de blender bedst muligt ind, så de også kan regnes for one of the guys. Og en kvindelig professionel kan selvfølgelig sagtens være one of the guys på arbejdspladsen - lige ind til den dag, hvor hun bliver gravid og skal på barsel. Så er det slut med bordfodbold, dåseøl og ”netværkssamtaler” i en sen nattetime på Lecoq (som baren hedder i Aarhus). Og når hendes samlever stadig er one of the guys på sin arbejdsplads, så kommer han måske ikke til at tage noget af barslen, og måske heller ikke så meget af det øvrige arbejde, der ligger i hjemmet fra 16 – 8.

99 problems, but the WOMAN ain´t one

For nylig blev jeg inviteret af et karrierenetværk bestående af kvinder, der alle er uddannet inden for IT til at holde en workshop for dem - Kvinde, kend din karriere - blev overskriften. Deres formål i netværket er at hjælpe hinanden med at ”trænge igennem” og kunne gøre sig professionelt gældende i en branche, som de beskriver som meget mandsdomineret. Problemerne kan især vise sig, når man får børn. De kæmper lige nu hårdt for deres plads i branchen og frygter, at de ikke er relevante for deres arbejdsplads, at der bliver set ned på dem, at de ikke får spændende opgaver mere, når de vender tilbage fra barsel. I workshoppen talte vi om, hvordan man kan arbejde med at planlægge sit eget held og turde skabe situationer på sin arbejdsplads og i sin karriere, hvor man ikke venter på, at nogen prikker én på skulderen om en bestemt mulighed – men i stedet metaforisk talt, tager sin skulder helt derhen, hvor den bliver synlig, så muligheden opstår for, at den bliver prikket på. Det, der imidlertid gjorde en afgørende forskel for workshopdeltagerne var, da vi talte om køn og barsel som netop strukturproblemer frem for individuelle problemer.

Ingen grund til skyld og skam – god overdragelse fikser det hele!

Mange kvinder føler sig skyldtyngede over, at de skal på barsel, at de står i gæld til arbejdspladsen, og at de selvfølgelig ikke længere fortjener spændende, indflydelsesrige poster, når de er tilbage på arbejdspladsen. Og hvor stammer den oplevelse eller følelse fra? Er det virkelig kun fra kvinden selv? Eller bærer arbejdspladsen og arbejdsmarkedet ikke også et ansvar? Alle mennesker fødes af kvinder. Langt de fleste er også glade for, at de er blevet født. Vi bør derfor som ledere, kolleger og arbejdspladser sige ”Tak!” og ”Stort tillykke”, og ”Du vil være savnet! Men vi skal nok klare den!”, ”Og vi glæder os til at se dig igen, hvor vi har vigtige ting, vi gerne vil have, du tager dig til.”

Her fik vi for nylig i dansk populærkultur og fjernsyn en vigtig lektie fortalt til nuværende og kommende generationer. Den populære og folkekære vært på dansk X-Factor, Sofie Linde, skal på barsel for anden gang netop i denne værtsrolle. I programrækken, der leder frem til liveshowsene, kunne vi se, at den vært, der skal vikariere for Sofie Linde fik en slags ”sidemands- oplæring”, så han kunne blive klar til at overtage hendes arbejdsopgaver. Sofie tager oplægget, og Sofie spørger derefter sin kommende vikar, ”Melvin, vil du prøve at tage nedlægget så? Er du klar på det?”. Det er sådan, det skal gøres. God sidemandsoplæring, god overdragelse til vikaren. Han bliver klar til at overtage opgaverne inden hun er gået fra. Så kan den gravide og barslende være tryg ved, at ingen sidder og bander over hende i hendes fravær som fx, ”hvor har hun for h……. lagt det dokument henne”, ”hun har da ikke styr på noget som helst”, ”hvorfor er det ikke blevet gjort?”.

Med den gode sidemands-oplæring og overdragelse ved den barslende nu, at de opgaver, hun har ansvaret for, bliver løst i hendes fravær. (Og ja, selvfølgelig har hun tænkt på det hele inden hun går fra: Det dokument, du bander over, ligger allerede på O-drevet, hvor hun har lagt alle de øvrige dokumenter, og hvor der ydermere ligger en udførlig manual til løsningen af alle opgaverne. Selv tak!).

Passer dit arbejde til dit liv?

Den amerikanske karriereteoretiker Donald Super, stillede allerede i 1950’erne det banebrydende spørgsmål til sine klienter, ”Hvordan passer dit arbejde til dit liv?” Hermed lancerede han en tese om menneskets unikhed med mangfoldige roller, der dynamisk forandrer sig livet igennem. Kvinder kan ske at blive mødre. Og mænd kan ske at blive fædre. For langt de fleste forældre gælder det, at man ønsker at være sammen med sine børn OG samtidig have et spændende arbejde. At få bedre ordninger for au pair i hjemmet eller mere rengøringshjælp løser ikke vores behov for også at være forældre og være sammen med vores børn.

Super stiller netop skarpt på, at mennesket ikke bare skal tilpasse sig sit arbejde, men at arbejdet også skal tilpasse sig mennesket. Når kvinder fx bevæger sig ind i traditionelt mandligt-dominerede håndværksfag som mekaniker eller murerfaget, lyder en vanlig indsigelse om kvinders arbejdsevne, at de ikke er så fysisk stærke som mændene, og derfor kun kan varetage dele af disse fag (fx de dele med fokus på æstetik og design – det er jo kvindens gebet). Det er sandt, at kvinder ikke er så fysisk stærke som mænd biologisk set, men så er det jo godt, at der findes så mange forskellige hjælpemidler, som kan hjælpe med tunge løft, støtte til knæ med mere. De hjælpemidler, der er gode for kvinder, viser sig også at være gode for mænd. Benytter mænd de samme hjælpemidler, kan det forebygge tidlig nedslidning og arbejdsskader, som vi ofte ser indenfor håndværksfagene. Det, der er godt for kvinderne, kan vise sig også at være godt for mændene.

Mindre tilpasning – mere forandring

Vi får ikke ændret det hele på én gang, men kvinder bør vide og støtte hinanden i, at hun ikke bare skal ”mande sig op” og tilpasse sig, men at arbejdet også bør tilpasse sig kvinden. Vi har alle behov for arbejdspladser, der passer til de liv, vi gerne vil leve. Arbejdsliv, hvor vi også er mennesker. Det, der er godt for kvinden, kan jo vise sig også at være godt for manden.



Kommentarer