”Kompetence” er nøgleord i ny grønlandsk beskæftigelsesstrategi

Grønland vil med særligt fokus på kompetenceudviklingskurser forhindre en øget strukturel ledighed og en deraf voksende kløft mellem arbejdsstyrkens kompetencer og arbejdskraftefterspørgslen.

 
Turismen har været hårdt ramt under COVID-19-krisen. Fokus på kompetenceudviklingskurser skal sikre flere i job, blandt andet i turismesektoren. Turismen har været hårdt ramt under COVID-19-krisen. Fokus på kompetenceudviklingskurser skal sikre flere i job, blandt andet i turismesektoren.

Naalakkersuisut har netop publiceret sin nye beskæftigelsesstrategi med titlen: Innovation, Potentiale, Kompetence, der skal sætte retningen for Naalakkersuisuts arbejde på arbejdsmarkedsområdet i strategiperioden 2021-2023. Som titlen med tydelighed indikerer, er der blandt andre initiativer fokus på kompetencer – i strategien forstået som opkvalificering af arbejdsstyrken – der skal få arbejdsudbuddet til at stige for landets virksomheder. Dette skal afhjælpe ’flaskehalseproblemer’ på arbejdsmarkedsområdet og bidrage til virksomhedernes – og den nationale – økonomiske vækst.

Et boomende arbejdsmarked – så kom COVID-19

I begyndelsen af 2020 havde beskæftigelsen aldrig været højere, ledigheden havde aldrig været lavere og i Grønland kunne vi glæde os over en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i de seneste 5 år. Imidlertid blev denne udvikling bremset af COVID-19; om end krisen ikke ramte så hårdt, som det eksempelvis er set i de nordiske lande. Virksomheder har dog været nødsaget til at afskedige medarbejdere, virksomheder er gået konkurs og antallet af registrerede arbejdssøgende i både marts, april, maj og juni steg for første gang i mange år.

Bedre match mellem virksomheder og arbejdstagere

Det er under COVID-19-krisen blevet endnu mere tydeligt, at vi som land er dybt økonomisk afhængige af særligt to centrale erhvervssøjler: fiskeriet og turismen. Både fiskeriet og turismen er erhverv, som har været hårdt ramt under krisen. Det har dog i flere år stået lysende klart, at der er behov for at udvikle flere arbejdspladser i landet samtidig med at ledigheden må og skal nedsættes, da det ellers vil være en potentiel bombe under den langsigtede vækst. Hvis ikke ledigheden nedsættes markant, vil det koste hele samfundet dyrt. For at nå hen imod flere i beskæftigelse, er der særligt ét initiativ i Naalakkersuisuts nye beskæftigelsesstrategi, som springer i øjnene: der skal skabes et bedre match mellem virksomheder og arbejdstagere.

Lavt uddannelsesniveau præger arbejdsmarkedsindsatsen

Uddannelsesniveauet blandt arbejdsstyrken er forholdsvis lavt, hvilket definerer arbejdsmarkedsindsatsen. Arbejdsstyrken er således udfordret af, at en stor del af arbejdsstyrken er ufaglært. For at imødegå denne problematik er beskæftigelsespolitikken i udpræget grad rettet mod opkvalificering af særligt ufaglærte. Indsatsen for at øge uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken er en lang proces, men det går stødt fremad.

Uddannelse har stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, idet der er en markant højere beskæftigelsesgrad hos personer med en videregående uddannelse. Det er en tendens – ikke bare her, men i hele verden – at der er en strukturelt lav beskæftigelsesgrad hos personer med folkeskolen som højeste uddannelse. Uddannelsesefterslæbet i Grønland er derfor den helt fundamentale barriere for beskæftigelse. Det har stor betydning for samfundsøkonomien og for den enkeltes mulighed for at være selvforsørgende, at flere tager sig en uddannelse og opkvalificerer sig her i landet.

En sikring af Grønlands økonomi skal blandt andet ske gennem kompetenceudvikling

En del af udfordringen for landets økonomiske vækst er, at vi i de kommende år kommer til at mangle faglært arbejdskraft, mens der vil blive længere imellem jobs til ufaglærte. Derfor mener Naalakkersuisut med det seneste udspil på arbejdsmarkedsområdet, at den rigtige vej til at sikre økonomien, blandt andre tiltag er, at øge arbejdskraftens kompetencer, så så mange som muligt får del i mulighederne og fast arbejde under gode løn- og arbejdsvilkår.

Evalueringer af kompetenceudviklingskurser i Grønland har påvist, at indsatserne øger beskæftigelsen og tilsvarende reducerer ledigheden. Effekten skabes af, at sandsynligheden for at ledige kommer i beskæftigelse efter et gennemført kompetenceudviklingskursus øges markant, fordi udbuddet af kurserne løbende forbedres, så det passer til virksomhedernes efterspørgsel. Det nye og deraf øgede fokus på modulopbyggede kurser gør gennemførelsen mere fleksibel, mens realkompetencevurderinger forkorter kursernes forløb. Naalakkersuisut vil derfor over de næste år forbedre kompetenceudviklingskurserne, så andelen af personer, der består et kursus, øges. De forbedrede opkvalificeringsindsatser og et forbedret samarbejde med erhvervslivet skal samtidig reducere andelen, der er ledige efter et bestået kursus, fordi de kompetencer, kursisterne opnår, i højere grad efterspørges af virksomhederne.

Større fokus på realkompetencevurderinger

I 2019 udarbejdede Rambøll en rapport for Departementet for Arbejdsmarked om effekten af kompetenceudviklingskurser i Grønland. Heri opstillede de en række anbefalinger, som skal forbedre mismatchet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Analysen påviste, at der er udfordringer forbundet med henvisningen til – og afvikling af – kompetenceudviklingskurser samt at sikre det rette match mellem kursisterne og virksomhederne efterfølgende. Rapporten pegede ydermere på, at en øget anvendelse af realkompetencevurderinger kan forkorte den ufaglærtes kursusforløb markant. Ved at indføre realkompetencevurderinger er det Naalakkersuisuts mål at undgå, at kursister deltager på kurser, som de ikke har brug for. Rapporten påviste også, at introduktionen af en jobrotationsordning kan sikre et bedre match mellem virksomhederne og arbejdstagerne. Med ordningen vil virksomhederne blive tilskyndet at opkvalificere deres medarbejdere, og samtidig får de ledige muligheden for at få den nødvendige erhvervserfaring. Erfaringer fra andre nordiske lande viser, at sandsynligheden for beskæftigelse stiger for ufaglærte ledige, som har været jobrotationsvikarer. Derfor er opkvalificeringsindsatser såsom kompetenceudviklingskurser og jobrotationsordninger, hvor ufaglærte kan tilegne sig nye kompetencer, aldeles vigtige for Grønland i fremtiden. Både for at øge den grønlandske arbejdsstyrkes mulighed for at indgå i beskæftigelse, men også for, at grønlandske virksomheder kan finde den arbejdskraft, de har så stort behov for, så de kan fortsætte med at vokse og udvikle sig.

Den nye beskæftigelsesstrategi er gældende for strategiperioden 2021-2023.