Bæredygtig vejledning kan være svaret på bæredygtighedskrisen

FN’s verdensmål kan bruges helt konkret som døråbner til fremtidens uddannelser og arbejdsmarked, og karrierevejlederne spiller en vigtig rolle, hvis de vil bruge dem som værktøj. Det mener Miriam Dimsits, der har opdateret og udvidet Green Guidance-metoden med begrebet bæredygtighed.

 
 Person står ved en redningskrans omgivet af natur I alle pædagogiske og vejledningsmæssige indsatser er der altid en normativitet til stede. Vi er bare ikke bevidste om det, mener Miriam Dimsits.

Vejledere er i bund og grund samfundets ”smøreolie” til at skabe den nødvendige dynamik mellem forandring og tilpasning. Derfor spiller de en stor rolle i forhold til en bæredygtig fremtid.

- Det ligger simpelthen i karrierevejledningens DNA at løse samfundsmæssige problemer. Og vejledningen har muligheden for at pege folk i den retning, hvor samfundsmæssige udfordringer kan blive løst, siger Miriam Dimsits, som er ekstern lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og underviser på masteruddannelsen i professionel vejledning – men ikke mindst står bag videreudviklingen af Green Guidance-tilgangen.

Vejledningen blev netop født i det 20. århundrede for at løse de udfordringer, der fulgte med industrialiseringen – som et ”korrektiv til moderniteten”, som Miriam Dimsits kalder det. Blandt andet i forhold til den ulighed og sociale uretfærdighed, der opstod, da folk begyndte at flytte sig fra land til by og mellem lande. Her kunne vejledningen være med til at understøtte, at de uligheder blev udjævnet. Nu står verden igen overfor en gigantisk udfordring i form af en klimakrise, der også skaber ulighed og social uretfærdighed. Og her kan en bæredygtig karrierevejledning spille en ny og vigtig rolle i et mere nutidigt miljø og en klimakontekst.

  

Bæredygtighed er karriereudvikling, som imødekommer behovet i nutiden uden at gå på kompromis med muligheden for, at fremtidige generationer kan få imødekommet deres behov, Miriam Dimsits’ udvidelse af Brundtlandrapportens definition på bæredygtighed.

Vil du prøve bæredygtig karrierevejledning i praksis?

 

Vejledningen er et sted, hvor mange kan gøre en forskel, lyder Miriam Dimsits pointe:

  • Tag initiativ til, at I på institutionsplan laver en systematisk analyse af, hvad I laver i jeres praksis, der konkret bidrager til verdensmålene:
     
  • Lav fx en øvelse, hvor I tager de 17 verdensmål og mål for mål finder ud af, hvordan I faktisk bidrager til at opnå dem i vejledningen, og hvor I måske kan gøre noget mere i forhold til jeres vejledningsservice eller for at give bedre adgang til uddannelser for særligt de målgrupper, som ikke går den lige vej ind i uddannelsessystemet.

    I forhold til de 17 verdensmål kan man fx på øje på, at
     
  • Karrierevejledning kan understøtte mål 4 – kvalitetsuddannelser.
     
  • At I understøtter mål 5 – ligestilling mellem kønnene – ved hele tiden at udfordre stereotype forestillinger om, hvilke job hvilke køn kan udføre.
     
  • Også mål 8 – anstændige job og bidrage til økonomisk vækst – understøttes. Det vil sige, at I hjælper mennesker med intet eller lavt uddannelsesniveau til at få et værdigt arbejde, så dem, der ønsker at bidrage til samfundet, får adgang.
     
  • Ligesom mål 10 – mindre ulighed og at reducere ulighed og fattigdom er en naturlig følge af arbejdet.
     

Det betyder, at I kan diskutere og udforske hvilke job og uddannelser, der bidrager til de forskellige mål – eller udvælge nogle af dem, understreger Miriam Dimsits.

- En anden vigtig opgave er at hjælpe mennesker til at få håb og engagement og empowerment. En helt konkret vejledningsopgave kan være at bruge de fem karrierespørgsmål fra vejledningsforsker Tristram Hooley. Han siger, at alle vejledningsopgaver gerne skulle ræssonere med de spørgsmål.

1) Hvem er jeg? 2) Hvordan fungerer verden? 3) Hvordan passer jeg ind i verden? 4) Hvordan kan jeg leve med andre? og 5) hvordan kan jeg bidrage til at forandre verden?

- Og stiller man de spørgsmål og sætter dem op imod de 17 verdensmål, får man øje på dem, siger Miriam Dimsits.

  • I kan også sætte fokus på, hvordan vejledningen kan bidrage til at innovere og skabe noget. En amerikansk vejledningsforsker har lanceret begrebet positive uncertainty. Vi kan nemlig være fuldstændig sikre på, at verden er usikker og ikke er opstået endnu, og derfor har man også mulighed for at opfinde verden.

- Der er meget empowerment i den tænkning. En tjekkisk kollega har lavet en opgave med at opfinde verden: Hvad er det for bekymringer eller ting, der mangler, eller hvilke uretfærdighedsfølelser er der i forhold til, hvad der foregår i verden med naturen og demokratiet? Herefter prøver man at gå skridtet tilbage og sige: Hvad er det så for jobs, vi bliver nødt til at skabe, eller hvilke opfindelser kan løse det her, og hvilken uddannelse har man behov for til at lave opgaven, siger hun.

- På den måde er man med til at sætte det fremtidige perspektiv på at få løst opgaver, der har med bæredygtighedskrisen at gøre.

- Vejledere er gode til at skabe håb. Og håb og handling hænger meget tæt sammen. Når man finder ud af, at noget kan lade sig gøre, får man håb, og man finder også ud af, hvilke handlinger der skal til for at komme derhen. Så det med at pege mennesker i retning af de samfundsmæssige opgaver, der skal løses, og bygge håb, er faktisk noget af det, som karrierevejledning altid har beskæftiget sig med, siger hun.

Fra grøn til bæredygtig

Miriam Dimsits er inspireret af vejledningsforsker Peter Plant og hans Green Guidance-tilgang til vejledningen fra 1996. Den handler kort fortalt om, hvordan vi skaber opmærksomhed om, at bestemte erhvervsmæssige valg har betydning for naturen, og hvordan man skaber uddannelser og praktikker, som kan bidrage positivt til klima og økologi.

Men Dimsits mener, det er nødvendigt at gå skridtet videre fra grøn til bæredygtig, da verden konstant forandrer sig. Blandt andet med Brundtland-rapportens definition af bæredygtighed i 1987 og FN’s 17 bæredygtighedsmål. Det har i særlig grad ramt en ung generation og ført til en klimabevægelse, men vi er alle begyndt at have nogle erfaringer med, at klimaet forandrer sig, og at det har nogle konsekvenser.

- Vi kan se, at nogle profiterer af klimaforandringer og andre ikke. Vi kan se, hvordan det skaber fattigdom og ulighed, fordi det er ulige fordelt. Her er bæredygtighedsbegrebet et meget virksomt redskab, som det grønne fokus ikke dækker alene, siger Miriam Dimsits.

- Se også optagelse af NVL’s webinar om Green Guidance her.

Vi er forbundet med verden

Ved kun at fokusere på det grønne, risikerer vi at fastholde et verdenssyn med opdelinger og adskilte domæner som naturen, arbejdsmarkedet, økonomien og kulturen med mennesket i centrum som bruger og forbruger af domænerne.

- Men ved at flytte fokus til bæredygtighed får vi øje på, at mennesket ikke kun bruger naturen, men at vi er naturen. Begreber former jo vores tænkning, som former vores handling. Derfor er det vigtigt, at vi har fat i de præcise begreber, siger hun og forklarer, at den definition, vi fik på bæredygtighed med Brundtland-rapporten, handler om mennesker og solidaritet mellem generationer.

- Det er det skønne ved den, men også det, der gør det svært at håndtere. Den definition handler om at leve med naturen og ikke af naturen – at man er en integreret del af verden. Den siger ikke noget om, hvad vi skal gøre, men er en slags pligtetisk sætning, som hele tiden kan hjælpe os med at vurdere, hvilken betydning bestemte beslutninger vil have, forklarer Miriam Dimsits, som understreger, at vi selvfølgelig har brug for politik på området, men også for at engagere det enkelte menneske.

  

Det er vigtigt at forstå, at der i alle pædagogiske og vejledningsmæssige indsatser altid er en normativitet til stede. Vi er bare ikke bevidste om det, Miriam Dimsits

- Derfor er mit forslag, at vi installerer ordet ”karriere” foran ”udvikling” i Brundtlandrapportens definition af bæredygtighed. For så betyder det pludselig noget andet: Man forankrer den her definition til det enkelte menneskes liv – altså hvordan kan jeg have en karriereudvikling i mit liv, som imødekommer mine behov lige nu uden at gå på kompromis med fremtidige generationers behov? Det er det, jeg kalder bæredygtig karrierevejledning.

Vi er ikke bevidste om normativiteten

Hvordan kan bæredygtig karrierevejledning så helt praktisk overføres til vejlederverden?

Miriam Dimsits Miriam Dimsits.

- Det handler om at blive bevidst om den etos – altså det vejledningsgrundlag – man har som vejleder og institution. Man har tit nogle mere ubevidste ideer om, hvad den gode måde er til at forberede folk til fremtiden på – at man skal sikre menneskers autonomi, og at de skal have råderum over deres eget liv, forklarer Miriam Dimsits.

- Men det er vigtigt at forstå, at der i alle pædagogiske og vejledningsmæssige indsatser altid er en normativitet til stede. Vi er bare ikke bevidste om det. Det er en normativitet, der gør, at man gør noget, men også, at man nogle gange tænker, at man ikke skal gøre noget og ikke gribe ind, når der fx sidder en over for, der måske gerne vil arbejde i for eksempel olieindustrien, tøjbranchen eller det intensive landbrug, siger hun og fortsætter:

- Og når vi ikke udfordrer folk på deres forestillinger og beslutninger, er vi jo også virkelig normative på den måde, at de ideer, folk allerede har, får frit løb. På den måde er vi med til at reproducere de strukturer, der er.

Vejledning er altid politisk

Den engelske vejledningsforsker Tristram Hooley påpeger, at vejledning altid er politisk: Uanset hvad vi gør, så er vi med til at flytte noget rundt og gøre noget i forhold til nogle, siger Miriam Dimsits og forklarer, at det sker helt ned på børnehaveniveau:

  

Det er jo også at tage vare på et andet menneske at sige, at man i fremtiden højst sandsynligt ikke kommer til at arbejde lige på denne her måde, Miriam Dimsits

Hvis to børn sidder i en sandkasse og slår hinanden i hovedet med en skovl, kommer en pædagog straks løbende og siger, ”I må ikke slå hinanden”. Det er en intervenerende handling, som vidner om den normativitet, der siger, at ”det kan godt være, I har en konflikt, men her i vores kultur løser vi den med sprog og gode argumenter”.

Læs NVL’s nordiske definition af karrierevejledning for voksne her (pdf).

Det handler om at tage vare på et andet menneske

Den største barriere for karrierevejlederne i at bruge bæredygtig karrierevejledning er i høj grad normativiteten i tilgangen. Man skal ligesom købe ind på, at man ønsker et bæredygtigt samfund, og ikke føle, at man som vejleder presser noget ned over hovedet på sine klienter eller vejledte, siger Miriam Dimsits, der mener, at det er et reelt problem og en reel diskussion at have i vejledningen. Den bryster sig af at være værdifri og objektiv og skal gives på et etisk grundlag, som støtter den andens autonomi.

- Men det også dér, hvor der er det største potentiale: Hvis vi som vejledere bliver bevidst om de her normer og faktisk tager stilling eller i hvert fald åbner vores normativer for vejledningen, kan man for eksempel sige til den person, der ønsker at arbejde i det intensive landbrug: ”I forhold til dine overvejelser kan jeg ikke lade være at tænke på, at det faktisk kan være en branche, der bliver mindre og kommer til at forandre sig vældig meget i løbet af de næste ti år? Hvad kunne være dit bidrag til den forandring?

- Det er jo også at tage vare på et andet menneske at sige, at man i fremtiden højst sandsynligt ikke kommer til at arbejde lige på denne her måde.

Det første sted at starte er derfor, at vejledere tager diskussionen om deres eget værdigrundlag og får talt om, hvilket samfund de egentlig er med til at skabe gennem vejledningen. På den måde bliver det også mere synligt, hvilke muligheder man kan have i selve vejledningspraksis, mener Miriam Dimsits.

Miriam Dimsits Miriam Dimsits

Verdensmål kan være en døråbner

Derudover har vejlederne helt konkret et værktøj i form af de 17 verdensmål, der som en guide kan lede klienter i en mere bæredygtig uddannelses- eller jobretning (se boks forneden). Hvis en klient for eksempel er optaget af livet i havet, kan man som vejleder hjælpe med at finde ud af, i hvilke uddannelser og job, hvor man arbejder med det.

- På den måde kan det enkelte verdensmål være en døråbner i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked, siger Miriam Dimsits og henviser til den engelske vejledningsforsker Tristram Hooley, der har fem karrierespørgsmål. Blandt andet Hvem er jeg? Hvordan fungerer verden? Eller hvordan kan jeg leve med andre eller bidrage til at forandre verden? Hvis disse spørgsmål kobles til verdensmålene, kan det give en spændende vejledningssamtale, mener hun:

- Det er en måde at åbne verden på og netop give alle mennesker adgang til at bidrage. Det centrale i Tristram Hooleys karrierespørgsmål er, at de også kobler til folk med et lavt uddannelsesniveau, så de kan få øje på, at ”selv en som mig kan være med til at gøre en stor forskel i verden”.

Tit er forudsætningen for, at du kan tage en beslutning, nemlig, at du ved, hvad der findes i verden, og hvordan du kan koble dig til det:

- I vejledning er man ofte optaget af, at der skal tages en beslutning, men der er jo noget, der går forud for denne beslutning. Og der kunne drøftelserne om Green Guidance eller bæredygtig karrierevejledning, bæredygtighedsmålene og karrierevejledningens rolle i det være relevante, siger Miriam Dimsits.

Miriam Dimsits er ekstern lektor på Danmarks Pædagogisk Universitet og underviser i masteruddannelsen i professionel vejledning. Hun har sit eget firma ”Alt om karriere”, hvor hun blandt andet laver vejlederuddannelser, men hun har ikke mindst videreudviklet det green guidance-begreb, som vejledningsforsker Peter Plant har opfundet.

Det er lektor i vejledning Peter Plant – nu professor 2 ved Universitetet i Syd-Øst Norge – der udviklede Green Guidance-begrebet i 1996. Miriam Dimsits har haft ham som underviser i sin master i vejledning, og green guidance har inspireret hende meget. Hun understreger, at hun med sin bæredygtighedsdefinition ikke kritiserer Green Guidance, men ønsker at udvide begrebet.