Billeder kan forklare og motivere - keynote 3

 

 
Jyri Manninen

Der findes rigtig mange forklaringer på, hvorfor lavtuddannede arbejdere ikke opsøger voksenuddannelse. Jyri Manninen havde ikke løsningen på problemet, men antydede, at det handler om at skabe de rigtige billeder.

Af Michael Voss

Billeder spillede også en central rolle i Jyri Manninens key-note præsentation på konferencens andendag.
Et af dem var en lille gris fra en kendt finsk tegneserie. Grisen er den sløve og dovne mand, hvis kone har svært ved at jage ham op af sofaen, selv om hun råber: ”Ønsker du slet ikke noget udvikling i dit liv?”.
Manninen brugte grisen som karikaturbillede på de lavtuddannede arbejdere, som har været objekt for en stor europæisk undersøgelse af ”Motivation for livslang læring blandt lavtuddannede arbejdere.” Undersøgelsen har omfattet arbejdere fra seks forskellige lande fordelt på 14 forskellige fabrikstyper: fra slagterier til bilfabrikker, fra fødevareindustri til elektronikbranchen.

Livslangt arbejdsliv

Indledningsvist refererede Manninen EU-Kommissionens og OECD’s programerklæringer om livslang læring. ”Meget stærke budskaber,” sagde han.
Men samtidig problematiserede han deres ensidige fokusering på læring af hensyn til arbejdslivet. Han så en tendens til, at ”Lifelong Learning” erstattes med ”Lifelong Earning” og ”Lifelong Employability”.

Chaplin står stadig på fabrikken

Inden Manninen for alvor kastede sig ud i statistikker, teorier og modeller, spillede han et filmklip for forsamlingen. Vi så Chaplin kæmpe med tempo og ensidigt gentaget arbejde ved samlebåndet fra filmen Moderne Tider.
”Den slags arbejdspladser eksisterer den dag i dag. Mange af de arbejdere, vi har interviewet, har meget simple arbejdsopgaver,” fortalte han og illustrerede det med et citat fra et af interviewene:
”De kunne lige så godt ansætte en tam abe i stedet for mig, men veterinærlovgivningen er for striks.”

Hader bøger og lærere

Manninen opridsede en række faktorer, som har betydning for motivationen til læring. Han forklarede, at læringsmetoden er afgørende.
”De hader lærere, bøger og pc’er. Til gengæld foretrækker de ”learning by doing”,” forklarede han.
Ifølge Manninen har graden af kompleksitet i arbejdsprocessen betydning, og hvor lang tid det kræve at opnå færdighederne til de aktuelle arbejdsopgaver. Desuden spiller mulighederne for at avancere en rolle samt tidligere erfaringer med læring og uddannelse.
Oplæg og slides var pakket med citater fra arbejdere, som er meget lidt motiverede for læring – selv når arbejdsløsheden truer:
”Det er snart slut. Jeg er en bacon-mand, og de her forandringer er på vej. Jeg har fået nok af det her job. Måske vælger jeg arbejdsløshedsvejen,” sagde en finsk slagteriarbejder i undersøgelsen.

Klatrere og tabere

På baggrund af interviewene har forskerne opdelt arbejderne i fire typer:
Klatrerne har simpelt arbejde, men høj motivation. De ser læring som vejen til et bedre job
Udviklerne har komplekst arbejde og høj motivation. For dem er læring nødvendig i det nuværende arbejde
Nægterne har komplekst arbejde, men ingen motivation for læring.
Taberne, har simpelt arbejde og lav motivation. De ser intet behov for læring
Og taberne var langt den største gruppe!

Indre og ydre forklaringer

Derefter introducerede Manninen fire teorier om deltagelse og motivation. Den første var den psykologiske model, der søger forklaringerne i individet. Sarkastisk opsummerede han den i forklaringen ”Aktive mennesker er aktive.”
Den sociologiske metode søger forklaringerne i eksterne forhold som social status og klasse. Manninen fandt de fleste af disse modeller ”naive”, men henviste også til mere avancerede sociologiske modeller.
Som tredje hovedretning pegede han på Interaktions Modeller, hvor forklaringerne søges i samspillet mellem det interne og det eksterne, herunder tidligere erfaringer og personernes aktuelle situation.
”…og så har jeg selv en fjerde model, forbrugermodellen,” sagde Manninen uden at uddybe det i præsentationen.
I stedet præsenterede han den umotiverede gris en gang til, omkranset af de forskellige modellers mange bud på dens barrierer for læring, og Manninen opsummerede tørt: ”Det er ikke særligt sandsynligt, at han deltager i voksenuddannelse.”

Påvirk drømmene

Udfrittet i spørgerunden om indholdet af hans egen model forklarede Manninen:
”Den er baseret på en dansk fremtidsforskers, Rolf Jensens, teori om Drømmesamfundet. Jensen siger, at de produkter, forbrugerne kan vælge imellem, er ens. Det, de kan vælge imellem, er forskellige drømme, forbundet med produkterne.
Tilsvarende mener jeg, at det er afgørende for motivationen, hvilke billeder af voksenlæring mennesker har. De fleste lavtuddannede har i dag meget negative billeder. Skal de motiveres, må vi skabe mere positive billeder,” sluttede Manninen.

Presentation in English (pdf) | Esitys suomeksi (pdf)


 

Jyri Manninen

I got my doctoral degree in 1993, and since then I have been working as a researcher and director of research in the field of adult and continuing education. From 2008 I have been working as professor at University of Eastern Finland.

My fields of interest cover the field of adult and continuing education quite widely. My research fields have included learning environments, evaluation methods and evaluation of effectiveness of training, use of modern technology in training, and theories and models of learning in adult education. During the past few years my research has been focused on wider benefits adult non-vocational learning and on developmental evaluation of large-scale school development programmes. Participation in adult education and consequently motivation has been my special interest for many years. Research activities on this field have been mainly qualitative studies about theories of participation (content analysis), images of learning and motivation of lower qualified workers in different European countries.  

jyri.manninen(ät)uef.fi
www.uef.fi/uef/english