Da Danmark satte verden i brand

 

 

Da Danmark satte verden i brand

Det startede som en løs idé under et redaktionsmøde på Jyllands-Posten og endte med ambassadebrande og massive demonstrationer, dødsfald og hæsblæsende debat. Dog kun i meget ringe grad blandt muslimerne på de danske voksenuddannelser. »Her er der tradition for tolerance,« som en rektor siger

»Stort set ingen reaktioner«.
Sådan lyder det, når man ringer rundt til de danske voksenuddannelsescentre og sprogskoler og spørger til, hvordan tegningerne af Muhammed har givet genlyd i undervisningen.
»Vi er jo et multikulturelt mødested, hvor der er rum for den enkelte og et fællesskab på tværs, hvor der er respekt for hinandens kultur og religion. Det ved kursisterne, det mærker de til daglig, og det er velsagtens derfor, at tegningerne ikke har haft nogen som helst indvirkning på vores dagligdag,« siger rektor Morten Clod Præstholm fra AOFs Sprogskole i København.
Og meldingen er den samme andre steder i landet.
Intetsteds er det tilsyneladende kommet til konfrontationer.
Men enkelte steder har kursister og lærere brugt diskussionen som springbræt til at snak om ytringsfriheden og dens eventuelle grænser.

Lærernes reaktioner

Amir Abu Hassan går på sprogskole i Esbjerg. Her tog han initiativ til en diskussion om ytringsfrihed, efter han havde set det danske flag blive brændt af palæstinensiske unge i Gaza.
Han var selv vred over nogle af tegningerne. Forstod ikke grunden til, at de skulle bringes i Jyllands-Posten, men han var samtidig forarget over de protester, han så i tv. Blandt andet fra Gaza og Vestbredden.
»I virkeligheden tror jeg ikke, at de unge i Gaza så meget protesterede over tegningerne, som de garanteret ikke har set. Jeg tror, det var en legal måde at få luft på, en måde at afreagere overfor hele den situation, de står i til daglig. Men det ændrer ikke ved, at det påvirkede mig at se det danske flag blive brændt. Det gjorde ondt. Jeg er selv palæstinenser, og flaget som national symbol er meget vigtigt for mig. Måske vigtigere end det er for mange danskere, har jeg siden fundet ud af,« siger Amir Abu Hassan.
Den store vrede i Mellemøsten og den hede debat i Danmark fik ham til at foreslå sin lærer, at de skulle lave en tema-formiddag om ytringsfrihed og dens eventuelle grænser.
Yasmin Kaff, der tager 10. klasse på VUC, var én af deltagerne.
»Jeg er virkelig såret over tegningerne. Og jeg synes, det er forkert at lave dem. Men jeg anerkender avisens ret til det. Diskussionen om ytringsfrihed var rigtig god, fordi det gik op for mig, at der jo også er mange danskere, der syntes, nogle af tegningerne var for meget. På den led er jeg nok kommet tættere på danskerne efter denne her sag. Vi er begyndt at snakke om noget meningsfyldt, og vi er ikke så bange for at spørge til hinandens liv,« påpeger Yasmin Kaff.

En bevægelse mod respekt

Muhammed-tegningerne har både kostet både frådende debat, menneskeliv og dansk anseelse i udlandet.
Men gode ting er også stødt til. Således er danske muslimer begyndt at ytre sig uden deres imamers mellemkomst. Mange er blevet stødt over den måde, imamerne har først sig frem på blandt andet på rejser i Mellemøsten, og det har givet anledning til at forme organisationen Moderate Muslimer.
Rektor Morten Clod Præstholm fra AOF Sprogcenter i København glæder sig over den udvikling:
»Jeg tror, der er mange, der skammer sig lidt over, at det skulle komme dertil, at ytringsfriheden bliver brugt til at krænke andre. Derfor, tror jeg, der kommer flere tiltag i retning af mere respekt og tolerance overfor andre. Både fra muslimsk og kristen side.«