Den nordiske model som benchmark - keynote 4

 

 
Kjell Rubenson var et navn, som gik igen i mange præsentationer og debatindlæg. Gang på gang blev der refereret til hans arbejder. Så det var meget passende, at han som den sidste key-note taler gik på talerstolen fredag eftermiddag for at opsummere og perspektivere konferencens præsentationer og debatter.

De nordiske lande har en særlig politisk tilgang til livslang læring, og den nordiske model får flere til at overkomme barriererne end i andre lande. Det sagde Kjell Rubensons i sin opsummerende præsentation og foreslog, at vi definerer det særligt nordiske og måler voksenuddannelsens resultater i forhold til det.

Af Michael Voss 

Kollektiv stræben

”Vi har talt om længsler, stræben og drømme, men hvordan udtrykker vi dem,” spurgte Rubenson indledningsvis og forsøgte i samme åndedrag at udvikle forsamlingens forståelse af længsler og stræben.
”Vi udtrykker det individuelt. Ja, men hvor er den kollektiv længsel og stræben? Tidligere i historien har længsel og stræben efter læring været forbundet med kollektive bevægelser. Arbejderbevægelsen og kvindebevægelser flyttede barrierer.
Har individualiseringen virkelig ført os så langt, at der slet ikke findes kollektiv længsel længere,” lød hans udfordrende spørgsmål til forsamlingen.

Tilpasning eller styring

Også på et andet punkt forsøgte Rubenson at udvide deltagernes perspektiv:
”I gårsdagens diskussioner var der mange henvisninger til vidensamfund og globalisering. Hvordan tilpasser vi voksenuddannelsen og folkeoplysningen til udviklingen,” refererede han.
”Men hvorfor skal vi kun tilpasse os? Skal vi ikke også styre forandringerne? For 30 år siden talte vi meget om at forme fremtiden. Men der er sket et skifte. Vi er blevet forandringens slaver – som Chaplin ved samlebåndet.”

Kampen om data

Appellen til at forholde sig kritisk og proaktivt gik også igen i Rubensons omtale af data og statistik om motivation og deltagelse.
”Der foregår en kamp om kontrol med de data, der indsamles. Det handler ikke bare om at gøre tingene bedre. Nu bruges data om uddannelsesniveau også i byers og regioners reklamekampagner for sig selv,” fortalte han.
”Vi tænker i dataernes sprog. Når OECD i deres statistikker definerer voksenuddannelse som arbejdsmarkedsuddannelse, så påvirker det vores arbejde.
Statistikkernes indflydelse på tanker og strategier har været tydeligst i PISA-undersøgelsen, og nu er der en PISA for voksne på vej. Det er måske for sent, men I burde forsøge at få indflydelse på, hvilke data der bliver indsamlet i den forbindelse.”

Nordiske idealer

Det ledte Rubenson videre til en diskussion af det, som i præsentationens titel hed ”Norden i en international sammenhæng”.
På baggrund af de rapporter, som de enkelte lande indleverede til UNESCO’s verdenskonference om uddannelse, CONFINTEA VI, i 2010 konkluderede han, at de nordiske politikere og embedsmænd har en særlig fælles tilgang til livslang læring.
”Begreber som økonomiske mål og arbejdsmarkedsrelevans går igen i alle rapporter. De fleste lande refererer også til social sammenhængskraft.
Til gengæld inddrager de nordiske lande meget tydeligere demokrati, civilsamfund, bæredygtighed og solidaritet. For de nordiske land er lighed en del af målsætningen med uddannelse, og samfundet har et ansvar,” fortalte Rubenson.

Den nordiske model som ideal

Det er ikke kun, når det gælder fine ord i rapporter, at de nordiske lande adskiller sig.
”Når man sammenligner undersøgelser fra mange lande, er der ikke de store forskelle i de barrierer, som eksisterer i forhold til livslang læring. Men der er store forskelle i den faktiske deltagelse, hvor de nordiske lande ligger langt foran de fleste andre.
Derfor må der være noget i den nordiske model, der hjælper flere til at overvinde barriererne,” sagde Rubenson.
På den baggrund foreslog han, at man bruger flere ressourcer på afdække, hvad disse barriere-overvindende elementer i den nordiske model er.
”Her er noget, der virker. Det bør vi fokusere på. Vi skal benchmarke vores arbejde i forhold til en idealiseret version af den nordiske model,” var et af elementerne i hans afsluttende ”What to do” liste.
I lyset af det, han kaldte ”arbejdslivets kolonisering af voksenuddannelsen”, foreslog han også, at man forsøger at integrere arbejdsmarkeds behov med en progressiv voksenuddannelses-dagsorden. Og som modsvar til de store overnationale organisationers ”kontrol over data” foreslog Rubenson, at man iværksætter forskning, hvor praktikere indgår i styringen af forskning i deres egen praksis.

Presentation in English (pdf)


 

Kjell Rubenson

had the first chair in Sweden in adult at Linkoping University before coming to Canada where he is a professor of education at the University of British Columbia and co-director of the Centre for Policy Studies in Higher Education and Training. He has been the research supervisor for several large national and international projects that have addressed structures, polices and outcomes of adult education and lifelong learning. He is the founding president of the European Society for the Study of Education of Adults.