Det danske formandskab 2020

 

Et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtig Norden – også for voksne. Det er især børn og unge, der fokuseres på i det danske formandskab i Nordisk Ministerråd 2020, men de voksne er ikke glemt, forsikrer kontorchef Lise Lotte Toft og specialkonsulent Charlotte Romlund Hansen fra Børne- og Undervisningsministeriet.

 
Charlotte Romlund Hansen (tv) og Lise Lotte Toft forklarer, at man spejler sig i FN’s verdensmål om uddannelse, og her spiller specielt de digitale skills for voksne ind, fordi det er vigtigt, at vi ikke får et A- og B-hold på området.

Den nordiske region skal være verdens mest bæredygtige og integrerede. Intet mindre. Og visionen fra Nordisk Ministerråd er, at de nordiske lande skal samarbejde om at løfte på tre strategiske områder – et mere grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Det første skridt mod disse mål skal ske under det danske formandskab, hvor blandt andet undervisningsområdet er tiltænkt en vigtig rolle. Det fremgår af programmet for det danske formandskab for 2020. 

– Det nordiske samarbejde handler overordnet set om at lave noget sammen, dér hvor det giver mening og merværdi. Og netop dette, at det skal give merværdi, er utroligt vigtigt, understreger Lise Lotte Toft, kontorchef i Internationalt kontor i Børne- og Undervisningsministeriet. Hun forklarer, at der har været en strategisk udvikling i gang i det nordiske samarbejde, hvor man har forsøgt at finde ind til det, der virkelig giver merværdi:

– Der har været en prioriteringsøvelse i gang, som også har kørt overordnet på uddannelsesområdet de seneste tre år, og som vi stadig er i gang med, siger hun. 
Charlotte Romlund Hansen tilføjer:

– Fordi vi er så sammenlignelige i de nordiske lande og har nogle af de samme udfordringer, kan vi også bedre løfte i flok. Her er NVL et godt eksempel. For selv med den løse struktur, der er i NVL, så lykkedes det, fordi det er en særlig nordisk struktur og måde at arbejde på. De tager nogle konkrete problemstillinger op og forsøger at komme med anbefalinger til medlemslandene af, hvordan man kan løse dem – enten nationalt eller i et videre samarbejde i Norden. På den måde oplever vi absolut, at det arbejde giver rigtig god merværdi. 

Hvor er de voksne?

Under det danske formandskab starter et nyt treårigt projekt: ”Nordens unge i bæredygtige fællesskaber”. Det handler blandt andet om psykisk trivsel blandt unge. Men der er ikke meget i programmet, der handler om voksenundervisning. Så hvordan skal der fokuseres på det i 2020?

– I formandsskabsprogrammet har vi fokuseret på nogle få overordnede prioriteter, siger Lise Lotte Toft, der forklarer, at det danske formandskabsprogram koordineres af Udenrigsministeriet. Men hun understreger, at det jo ikke betyder, ”at alt det andet gode arbejde, der er i øjeblikket på voksenuddannelsesområdet, ikke også har fokus og prioritet”:

Men det er vel sådan, at hvis man sætter fokus et bestemt sted, så bliver det mest dét, der også fokuseres på?

– Ja. Men hvis man skal bruge vores formandskab til at understøtte NVL-netværket, skal man bruge ordene i programmet med bæredygtighed og fremtidens løsninger på voksne. For det er jo grundlæggende det, som voksenlæring handler om – at være parat til omstilling og at kunne løfte og deltage ude i lokalsamfund. På den måde er voksenuddannelse indeholdt i de overordnede prioriteter for formandskabet, siger Lise Lotte Toft.

Fokus på digitalisering 

Hvor vil vi så se i 2020, at der også er et fokus på voksenuddannelse?

– Digitalisering. Det er stadig er et meget bredt begreb, så det fremtidige arbejde vil fokusere på, hvordan vi kan få det konkretiseret mere, siger Charlotte Romlund Hansen.

Under det sidste formandskab i 2015 fik NVL ideen om at lave et netværk med fokus på basic skills og tage udgangspunkt i PIAAC-undersøgelsen fra 2011. I 2017 blev der nedsat en netværksgruppe, som grundlæggende netop handler om, hvordan man kommer videre med at gøre digitaliseringen mere konkret i Norden og i forhold til hele EU’s agenda.  

– Basic skills er også læsning og regning, men der er særligt fokus på digitalisering, siger hun peger på den rapport, netværksgruppen kom med i 2019, der indeholder analyse og anbefalinger:

– Og de anbefalinger tænker vi, at vi skal stå på politisk i det videre arbejde.

Hvordan takler vi det klogt og smart?

Til februar er Børne- og undervisningsministeriet vært for et netværksmøde i NVL-regi med deltagere fra Epale og Uddannelses- og Forskningsministeriet samt de nationale koordinatorer for EU og for NVL. Her skal anbefalingerne diskuteres, og denne diskussion på embedsmandsniveau skulle gerne afføde nogle retningslinjer for, hvordan man kan komme videre i samarbejdet om digitalisering.

– Digitalisering er virkelig noget, der ændrer vores samfund og vores arbejdsmarkedet, så vi er nødt til at tage fat på den problematik og se på, hvordan vi gør det klogt og smart i fremtiden. Min personlige oplevelse er, at digitalisering stadig bliver diskuteret som det her kæmpe og brede emne, men vi skal jo gerne finde nogle løsninger, som er brugbare ude i sektoren, så vi mangler stadig at snævre området ind, mener Charlotte Romlund Hansen og peger på, at digitaliseringen i forhold til basic skills jo også er en inklusionsdagsorden, ligesom det er en demokrati og kritisk tænkning-dagsorden – netop områder, som formandskabsprogrammet fremhæver som vigtige.

– Det er nogle af de elementer, som ofte bliver glemt i en europæisk sammenhæng. Men på grund af det nordiske værdifællesskab vil det være naturligt at løfte ind i en nordisk diskussion.

Når man bliver enige om nogle retningslinjer og anbefalinger – hvem skal så gribe bolden?

– Diskussionen om NVL er planlagt i i embedsmandskomiteen for uddannelse i juni. Der, tænker jeg, vil komme nogle retningslinjer for det videre arbejde, både nationalt, men også for fælles nordisk projekter. Projekter, som måske NVL kan tage hånd om, siger Lise Lotte Toft.

Det danske fodaftryk? 

Hvordan vil vi kunne se det danske præg på det nordiske formandskab?

– Vi har meget for øje, at ting skal være anvendelige og brugbare. Og når man tænker tanker om strategi og politikker – for eksempel på digitaliseringsområdet – er man nødt til at se på, hvordan tingene skal se ud for slutbrugeren, uanset om det er den enkelte borger eller for eksempel læreren, som underviser på voksenuddannelser. Her handler det om at få dem tænkt ind, så man hele tiden kan få lavet en form for realitetstjek undervejs, siger Charlotte Romlund Hansen, men tilføjer, at vi stadig er på politik- og strategi-niveau:

– Så når året er gået, vil man ikke se noget ude hos slutbrugeren. Men vi er på vej derud, og ved at lave realitetstjek undervejs håber jeg, at vejen ud til målet vil være nemmere efterfølgende. Det er i hvert fald ambitionen.

Er det særligt dansk – at gøre tingene meget konkrete?

– Jeg tænker, at det er meget nordisk. Der kan være en tendens til, at strategier og politikker er noget forkromet og varm luft. Men man er nødt til at forholde sig til, at det her skal kunne bruges af nogen til noget – og hvordan sikrer vi så det? Det skal tænkes med.

Charlotte Romlund Hansen tilføjer, at på voksenområdet har vi i Norden generelt nogle uddannelsesmæssige fælles traditioner, blandt andet et fokus på livslang læring, Og at det fjerde af FN’s verdensmål – SDG 4 – om bæredygtige uddannelser også sikrer, at uddannelse af voksne bliver tænkt med: 

– Her i huset har vi SDG som en stjerne, vi kan spejle os op imod. Uddannelsesniveauerne i Norden er høje, men det, vi kan arbejde på, er, at alle skal have et ungdomsuddannelsesniveau – også voksne. Nogle har ikke fået det niveau med fra tidligere, så hvordan kan man løfte dem? Og der spiller det her ind med basic skills – og specielt digitale skills – for det er enormt vigtigt, at vi ikke får et A- og et B-hold på området, understreger hun. 

Det danske projekt

I hvert formandskab bliver der sat et nyt projekt i gang. Det løber typisk over tre år. Det betyder, at for eksempel projektet fra det islandske formandskab fra sidste år kører videre, og at man er ved at slutte det norske om udsatte børn i år. Det danske projekt, der er sat i gang i år, handler om børn og unge og bæredygtige fællesskaber, og herunder er der fokus på trivsel.

Bæredygtighed og børn og unges trivsel er meget højt på dagsordenen hos ministrene. Det er noget, man taler om i hele den vestlige verden, og måske kan vi her i Norden blive klogere på, hvorfor så mange unge mistrives.

Derfor er et spor i formandskabet forskning eller kortlægning af området. Og det andet spor er en politisk diskussion. Blandt andet kommer ministrene fra de nordiske lande til København til marts for at snakke sammen om dette, og i november er forsknings- og uddannelsesministeriet tovholdere på en større konference om trivsel hos unge:

– Så hvis vi kigger nogle år frem og tænker aftryk fra det danske formandskab, kunne det være spændende, hvis man sagde, at ”okay, der er 10.000 børn og unge, som har fået ekstra undervisning i noget bestemt, der er inspireret af noget nordisk”, og at der hvert år fortsat blev afholdt møde blandt børn og unge i Norden, der er inspireret af dette projekt – og at vi i det hele taget er blevet klogere på området omkring på børn og unge og trivsel, siger kontorchef Lise Lotte Toft fra International afdeling i Børne- og Undervisningsministeriet.

Genbrug af de gode ideer

I programmet for 2020 står der, at der skal udvikles en nordisk dagsorden om fremtidens læring og kompetencer? Hvad menes der her?

– Det er ikke nødvendigvis noget nyt, der skal sættes i gang, men en måde at kommunikere alt det gode på, der er sket og sker på området, svarer Lise Lotte Toft, kontorchef i Internationalt kontor i Børne- og Undervisningsministeriet.

Hun oplyser, at der allerede på Nordisk Ministerråds hjemmeside findes en masse viden og erfaringer om netop fremtidens læring og kompetencer. Så målet i 2020 er, at det skal gøres tydeligere, hvilke programmer der er, hvad der er kommet ud af dem, og hvilke muligheder der for eksempel er i Nordplus, Nordplus Voksen, NORDBUK og lignende. Hvis man vil se, hvordan blandt andet NVL har arbejdet med fremtidens kompetencer, står det her

– Så ideen er, at vi skal få det højere op på dagsordenen – inspireret af et OECD-projekt, der hedder Education 2030, educating for tomorrow. Vi har sagt i embedsmandskomiteen, som rådgiver sekretariatet, at de ikke skal begynde at fylde en masse nye ting på og spørge om en masse nyt, for vi har allerede så mange gode ting og gode erfaringer, siger hun.

– Jeg brugte selv en kop kaffes tid på at gå ind og læse om det på hjemmesiden, og de har en meget fin hjemmeside. Man kunne også se på implementeringen af noget af det, man satte i gang for nogle år siden, og hvordan det er gået – og måske fejre det lidt.

Visionerne for 2020

Danmarks formandskab bliver det første til at implementere Nordisk Ministerråds nye vision om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. 

* Visionen udstikker ambitionerne for det nordiske samarbejde og sætter en retning med tre strategiske prioriteter for de kommende års samarbejde inden for et grønt, et konkurrencedygtigt og et socialt bæredygtigt Norden. 

* Nordisk Ministerråds nye vision og strategiske prioriteter betyder blandt andet, at samarbejdet skal fokuseres, så indsatsen og budgetmidlerne bliver rettet mod de mest centrale indsatsområder. Samtidig skal arbejdet gøres mere resultatorienteret, så det bliver tydeligere, hvilken konkret nytte borgere, virksomheder og myndigheder opnår fra arbejdet i Nordisk Ministerråd. 

* FN’s verdensmål er pejlemærker for Nordisk Ministerråds arbejde, og de vil også stå centralt under det danske formandskab.